Hjælp kan pludselig ikke kende min (nye) kæreste

Jeg har brug for at høre jeres mening. Lærte en mand at kende for tre mdr siden. Det startede primært som en seksuel kontakt, men vi udviklede hurtigt følelser for hinanden, og har vel været en slags kærester siden vores tredje eller fjerde møde. 

Og i løbet af den sidste måned føler jeg at manden er vendt på en tallerken. Altså i starten var han utrolig omsorgsfuld og frisindet og glad. Alle sammen ting, jeg vægter højt. Vores forhold var romantisk gåture på stranden, gaver og ja fantastisk sex. Men den seneste måned er det som om, jeg pludselig ser et helt andet menneske. Han viser nogen meget overfladiske værider, omkring, hvordan man og andre mennesker bør se ud, klæde sig, arbejde osv. Det må han jo sådan set selv om, men altså det der er i det, er at han ikke længere respekterer, at jeg har mine egne meninger om tingene. Har ved flere lejligheder oplevet at mine følelser og meninger bare nedgøres og latterliggøres, mens jeg har følelsen af, at jeg blot skal sige et forkert ord til ham, før han bliver vred. 

Han har også spillet lidt på noget jalousi, altså om ting, han laver med en veninde (sådan ret intime ting, filmaftener flere gange om ugen, hvor han sidder med hånden på hendes lår og den slags) Altså han udpensler detaljer, som jeg så ikke må hidse mig op over. 

Ja mens jeg sidder og skriver det her indlæg kan jeg hverken kende mig selv, eller ham jeg troede jeg var forelsket i.

Hvis en hver anden havde skrevet det her indlæg, ville jeg sige, at hun fortjener meget bedre og skal afbryde forbindelsen hurtigst muligt. Specielt i en situation som min, hvor selvværdet er skrøbelig efter en skilsmisse. Men også i det hele taget fordi det er ødelæggende for ens psykiske sundhed.

Kan virkelig ikke analysere mig frem til, hvorfor jeg bliver andet end tryghed (men øh.. hvad tryghed er det med en mand, hvor der altid er drama og hvor jeg ikke længere efter KUN 3 mdr føler jeg kan agere naturligt) ?? Og måske lidt en forhåbning om, at han igen bliver den rummelige, omsorgsfulde, intelligente og romantiske fyr han var de første par mdr.

Hjælp.

Den er vidst meget fortjent, jeg synes ikke han lyder som en mand du burde samle på, og det måske fordi den væremåde ligger så langt fra hvad jeg selv ville acceptere.

Og når det er så nyt som det er ville jeg ikke tillade ham at latterlig gøre mine meninger og holdninger. (Ville jeg nu ikke uanset hvad).

Loan skriver:

Den er vidst meget fortjent, jeg synes ikke han lyder som en mand du burde samle på, og det måske fordi den væremåde ligger så langt fra hvad jeg selv ville acceptere.

Og når det er så nyt som det er ville jeg ikke tillade ham at latterlig gøre mine meninger og holdninger. (Ville jeg nu ikke uanset hvad).

Tusind tak. Nej den opførsel er jo faktisk ikke acceptabel om man har kendt hinanden 3 mdr, 3 dage eller 30 år i og for sig. Og den adfærd ligger også langt fra, hvad jeg bryder mig om, men desværre minder den om den jeg voksede op med (har brudt med mine forældre, fordi de havde den opførsel overfor mig og andre).

Så nej har ikke tænkt at acceptere det.

Er gået og kommet tilbage adskillige gange på grund af tryghedssøgen og det har selvfølgelig gjort ham vred, men jeg går jo ikke for at skabe kaos, men altså netop i reaktion på, at jeg ikke kan holde ud at blive behandlet som han gør.

Jeg vil meget gerne ud af det på en udramatisk måde, da jeg ikke føler for det mere. Nogen råd?

Ja det lyder ikke godt. Man kan også blive lidt afhængige af en kæreste. Som du selv skriver, tryghed. Men ja, hvor er trygheden. 

Jeg har selv været i et forhold med en fyr i 5 måneder. Fra start vidste jeg også han var stjerneskør i bolden og jeg sagde til mig selv at de nedladende ting han sagde til mig ikke kunne ramme mig. Men han destruerede mig alligevel på ganske ganske uhyggeligt kort tid. 

Som du sikkert også har forventet at læse, har jeg at sige, kom væk i en hulens fart. Du skriver du allerede ikke kan kende dig selv. Du skal helst ikke forsvinde helt. For det er godt nok hårdt at skulle samle sig selv (de få stumper) op efter sådan en syg person har været inde og lege med en. 

Sniks86 skriver:

Ja det lyder ikke godt. Man kan også blive lidt afhængige af en kæreste. Som du selv skriver, tryghed. Men ja, hvor er trygheden. 

Jeg har selv været i et forhold med en fyr i 5 måneder. Fra start vidste jeg også han var stjerneskør i bolden og jeg sagde til mig selv at de nedladende ting han sagde til mig ikke kunne ramme mig. Men han destruerede mig alligevel på ganske ganske uhyggeligt kort tid. 

Som du sikkert også har forventet at læse, har jeg at sige, kom væk i en hulens fart. Du skriver du allerede ikke kan kende dig selv. Du skal helst ikke forsvinde helt. For det er godt nok hårdt at skulle samle sig selv (de få stumper) op efter sådan en syg person har været inde og lege med en. 

Tak Altså det er netop også lidt, det jeg har tænkt, altså at jeg da bare kunne lade være med at tage det personlig og tænke, at det jo er ham, der har sære værdier og mærkelig adfærd. Men nope absolutely not. Jeg vil ikke finde mig i det, og det gør jeg jo, hvis jeg bliver. For så er det jo dybest set ligegyldigt, om jeg tager det personligt.

Men hvordan skal jeg bryde mest udramatisk. Har mest lyst til bare at lade det glide ud.

Ved selvfølgelig godt, at det, der ville give mig mest selvrespekt og følelse af at stå ved mig selv, ville være at sige det lige ud "Vi er for forskellige, jeg føler mig ikke respekteret og derfor skal vi ikke være sammen."

Men har ikke overskud til drama så har faktisk mest lyst til at finde en eller anden høflig undskyldning, ikke at han fortjener det, men vil bare ud af det med mindst muligt besvær.

Anonym skriver:

Tusind tak. Nej den opførsel er jo faktisk ikke acceptabel om man har kendt hinanden 3 mdr, 3 dage eller 30 år i og for sig. Og den adfærd ligger også langt fra, hvad jeg bryder mig om, men desværre minder den om den jeg voksede op med (har brudt med mine forældre, fordi de havde den opførsel overfor mig og andre).

Så nej har ikke tænkt at acceptere det.

Er gået og kommet tilbage adskillige gange på grund af tryghedssøgen og det har selvfølgelig gjort ham vred, men jeg går jo ikke for at skabe kaos, men altså netop i reaktion på, at jeg ikke kan holde ud at blive behandlet som han gør.

Jeg vil meget gerne ud af det på en udramatisk måde, da jeg ikke føler for det mere. Nogen råd?

Jeg tror ikke der er meget andet at gøre end at bryde med ham. Det er jo bare at tale fra hjertet.

At du ikke føler i er de rette for hinanden, at du ikke kan se en fremtid og derfor synes det vil være bedst for begge parter at stoppe det mens "legen er god".

Det vigtigste er du ikke glemmer dig selv, du er den vigtigste person i dette turbulente forhold! Find dig selv og din indre styrke og ta' styringen i dit liv, det vil udelukkende gavne dig i slutspurten.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre jeres mening. Lærte en mand at kende for tre mdr siden. Det startede primært som en seksuel kontakt, men vi udviklede hurtigt følelser for hinanden, og har vel været en slags kærester siden vores tredje eller fjerde møde. 

Og i løbet af den sidste måned føler jeg at manden er vendt på en tallerken. Altså i starten var han utrolig omsorgsfuld og frisindet og glad. Alle sammen ting, jeg vægter højt. Vores forhold var romantisk gåture på stranden, gaver og ja fantastisk sex. Men den seneste måned er det som om, jeg pludselig ser et helt andet menneske. Han viser nogen meget overfladiske værider, omkring, hvordan man og andre mennesker bør se ud, klæde sig, arbejde osv. Det må han jo sådan set selv om, men altså det der er i det, er at han ikke længere respekterer, at jeg har mine egne meninger om tingene. Har ved flere lejligheder oplevet at mine følelser og meninger bare nedgøres og latterliggøres, mens jeg har følelsen af, at jeg blot skal sige et forkert ord til ham, før han bliver vred. 

Han har også spillet lidt på noget jalousi, altså om ting, han laver med en veninde (sådan ret intime ting, filmaftener flere gange om ugen, hvor han sidder med hånden på hendes lår og den slags) Altså han udpensler detaljer, som jeg så ikke må hidse mig op over. 

Ja mens jeg sidder og skriver det her indlæg kan jeg hverken kende mig selv, eller ham jeg troede jeg var forelsket i.

Hvis en hver anden havde skrevet det her indlæg, ville jeg sige, at hun fortjener meget bedre og skal afbryde forbindelsen hurtigst muligt. Specielt i en situation som min, hvor selvværdet er skrøbelig efter en skilsmisse. Men også i det hele taget fordi det er ødelæggende for ens psykiske sundhed.

Kan virkelig ikke analysere mig frem til, hvorfor jeg bliver andet end tryghed (men øh.. hvad tryghed er det med en mand, hvor der altid er drama og hvor jeg ikke længere efter KUN 3 mdr føler jeg kan agere naturligt) ?? Og måske lidt en forhåbning om, at han igen bliver den rummelige, omsorgsfulde, intelligente og romantiske fyr han var de første par mdr.

Hjælp.

Jeg tror det er hans sande Jeg, som du nu ser. Han har måske aldrig været den fyr du troede, men blot en facade af dette. Og man kan ikke opretholde sådan en facade særlig længe, hvis man i virkeligheden er en helt anden. Den mand er ikke god for dig, og som du skriver er du meget skrøbelig netop nu. Så mit eneste råd er at du bør få ham ud af dit liv hurtigst muligt! Det er svært, hvis man er forelsket, men han køre en form for psykisk terror på dig nu. Du har brug for at bygge dit selvværd op, ikke til at få det nedbrudt mere end i forevejen. Du lyder fornuftig og er sikker på du træffer den rigtige beslutning for dig. 

Mange 

Anonym skriver:

Tak Altså det er netop også lidt, det jeg har tænkt, altså at jeg da bare kunne lade være med at tage det personlig og tænke, at det jo er ham, der har sære værdier og mærkelig adfærd. Men nope absolutely not. Jeg vil ikke finde mig i det, og det gør jeg jo, hvis jeg bliver. For så er det jo dybest set ligegyldigt, om jeg tager det personligt.

Men hvordan skal jeg bryde mest udramatisk. Har mest lyst til bare at lade det glide ud.

Har i planer om at ses igen? 

Er du bange for en træls reaktion hvis du direkte siger til ham at det er slut?

Sandratoft skriver:

Har i planer om at ses igen? 

Er du bange for en træls reaktion hvis du direkte siger til ham at det er slut?

 

Vi har en aftale om at ses fredag. Men jeg har faktisk lyst til bare at aflyse. De fjorten dage jul og nytår skal vi ikke ses.

Har et naivt ønske om at det bare kunne glide ud. Ønsker ikke konfrontationen. Altså er ikke bange for ham fysisk, for han har faktisk ikke været ubehagelig de gange jeg har villet gå, tværtimod bliver han bare iskold og ligeglad.