Forholdet til børnenes bedsteforældre.

Lidt inspireret af en anden tråd. Hvordan er dit forhold til dine børns bedsteforældre? Og her mener jeg jo så ikke ens egne forældre. Jeg undre mig nemlig lidt over at børnenes bedsteforældre bliver et no go for mor/far når man går fra hinanden. Og det synes jeg er underligt, for ja de er ikke længere svigermor og svigerfar, men de vil jo altid være børnenes bedsteforældre. Hvorfor må man som mor ikke tá barnet i hånden og besøge farmor med en buket fra haven og et billede fra skolefotografen? Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man som ny kæreste til far eller mor forbyder dette. Hvorfor? Der går jo ingen skår af nogen blot fordi barnet kan nyde sin familie på kryds og tværs selv om far og mor ikke er sammen mere. Her tænker jeg også i forhold til julegaver, her har børnenes mormor og farmor altid fået næsten ens gaver, og altid med billeder af og kreative sager fra børnene. Hvis far skulle stå for det blot fordi vi ikke er sammen, så ville farmor aldrig få noget, for det der med gaver, billeder osv gider han bare ikke. Og det ville gå ud over farmor, og ikke mindst børnene som jo så ville kunne se deres fætre og kusiner hænge på farmors væg, men ikke dem selv. Er det virkelig så galt som mor, stadig at se farmor som en del af ens barns vigtige familie og stadig gå op i at barnet ser og giver gaver og billeder til hende? 

Anonym skriver:

Lidt inspireret af en anden tråd. Hvordan er dit forhold til dine børns bedsteforældre? Og her mener jeg jo så ikke ens egne forældre. Jeg undre mig nemlig lidt over at børnenes bedsteforældre bliver et no go for mor/far når man går fra hinanden. Og det synes jeg er underligt, for ja de er ikke længere svigermor og svigerfar, men de vil jo altid være børnenes bedsteforældre. Hvorfor må man som mor ikke tá barnet i hånden og besøge farmor med en buket fra haven og et billede fra skolefotografen? Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man som ny kæreste til far eller mor forbyder dette. Hvorfor? Der går jo ingen skår af nogen blot fordi barnet kan nyde sin familie på kryds og tværs selv om far og mor ikke er sammen mere. Her tænker jeg også i forhold til julegaver, her har børnenes mormor og farmor altid fået næsten ens gaver, og altid med billeder af og kreative sager fra børnene. Hvis far skulle stå for det blot fordi vi ikke er sammen, så ville farmor aldrig få noget, for det der med gaver, billeder osv gider han bare ikke. Og det ville gå ud over farmor, og ikke mindst børnene som jo så ville kunne se deres fætre og kusiner hænge på farmors væg, men ikke dem selv. Er det virkelig så galt som mor, stadig at se farmor som en del af ens barns vigtige familie og stadig gå op i at barnet ser og giver gaver og billeder til hende? 

Flot skrevet!

Jeg kan ikke undlade at tænke at det må bunde i usikkerhed og egoisme fra den nye partners side...

Anonym skriver:

Lidt inspireret af en anden tråd. Hvordan er dit forhold til dine børns bedsteforældre? Og her mener jeg jo så ikke ens egne forældre. Jeg undre mig nemlig lidt over at børnenes bedsteforældre bliver et no go for mor/far når man går fra hinanden. Og det synes jeg er underligt, for ja de er ikke længere svigermor og svigerfar, men de vil jo altid være børnenes bedsteforældre. Hvorfor må man som mor ikke tá barnet i hånden og besøge farmor med en buket fra haven og et billede fra skolefotografen? Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man som ny kæreste til far eller mor forbyder dette. Hvorfor? Der går jo ingen skår af nogen blot fordi barnet kan nyde sin familie på kryds og tværs selv om far og mor ikke er sammen mere. Her tænker jeg også i forhold til julegaver, her har børnenes mormor og farmor altid fået næsten ens gaver, og altid med billeder af og kreative sager fra børnene. Hvis far skulle stå for det blot fordi vi ikke er sammen, så ville farmor aldrig få noget, for det der med gaver, billeder osv gider han bare ikke. Og det ville gå ud over farmor, og ikke mindst børnene som jo så ville kunne se deres fætre og kusiner hænge på farmors væg, men ikke dem selv. Er det virkelig så galt som mor, stadig at se farmor som en del af ens barns vigtige familie og stadig gå op i at barnet ser og giver gaver og billeder til hende? 

Det er også mig lidt en gåde.

her flyttede faren til mine børn for 4 mdr siden. Og når farmor holder fødselsdag og andre ting er jeg også inviteret. Også hvis hun en dag bare vil give aftensmad. Jeg kan ikke se hvorfor jeg pludselig skulle "hade" mine børns farmor bare fordi jeg ikke er sammen med faren mere.

vi skal også holde jul hos hende og der er min mor også inviteret, og ja også farfar selvom han hverken er sammen med farmor eller at han rent faktisk ikke er mine børns rigtige farfar. Men vi er alle samlet fordi vi har det godt sammen. Og fordi at mine børn ikke skal være splittet imellem fars og mors familie.

jeg snakker mindst en gang om ugen med farmor. Og kan virkelig ikke se hvorfor jeg ikke skulle det. 

Og her er det også mig der sørger for at bedsteforældrene får nogle hyggelige hjemmelavet ting for ellers fik de det ikke. For faren har ikke overskud til at sætte sig ned og lave sådan nogle ting pga han er syg.

Anonym skriver:

Lidt inspireret af en anden tråd. Hvordan er dit forhold til dine børns bedsteforældre? Og her mener jeg jo så ikke ens egne forældre. Jeg undre mig nemlig lidt over at børnenes bedsteforældre bliver et no go for mor/far når man går fra hinanden. Og det synes jeg er underligt, for ja de er ikke længere svigermor og svigerfar, men de vil jo altid være børnenes bedsteforældre. Hvorfor må man som mor ikke tá barnet i hånden og besøge farmor med en buket fra haven og et billede fra skolefotografen? Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man som ny kæreste til far eller mor forbyder dette. Hvorfor? Der går jo ingen skår af nogen blot fordi barnet kan nyde sin familie på kryds og tværs selv om far og mor ikke er sammen mere. Her tænker jeg også i forhold til julegaver, her har børnenes mormor og farmor altid fået næsten ens gaver, og altid med billeder af og kreative sager fra børnene. Hvis far skulle stå for det blot fordi vi ikke er sammen, så ville farmor aldrig få noget, for det der med gaver, billeder osv gider han bare ikke. Og det ville gå ud over farmor, og ikke mindst børnene som jo så ville kunne se deres fætre og kusiner hænge på farmors væg, men ikke dem selv. Er det virkelig så galt som mor, stadig at se farmor som en del af ens barns vigtige familie og stadig gå op i at barnet ser og giver gaver og billeder til hende? 

Jeg forstår det heller ikke. Den nye kæreste kan da ikke bestemme hvem exen ser, og som du siger, de vil altid være børnenes bedsteforældre og jeg synes det er SUPER at børn kan se alle deres bedster, selvom at forældrene er gået fra hinanden. Det viser  jo også at forældrene kan voksne og ikke lade deres skilsmisse gå udover børnene og deres forhold til deres bedsteforældre.

Bare fordi man bliver skilt/går fra hinanden, forsvinder exen familie jo ikke bare, de vil jo altid være en del af børnenes liv(Hvis de vil selvfølgelig) og det er da bare det bedste.

Mom skriver:

Flot skrevet!

Jeg kan ikke undlade at tænke at det må bunde i usikkerhed og egoisme fra den nye partners side...

Det med usikkerhed kan jeg godt se, for som den nye, er man jo den nye der kommer ind, og hvis exen har et super forhold til sine exsvigerforældre, er den nye kæreste måske bange for at de vil rotte sig sammen, at hun ikke kan være en del af det.. Hvilket kan være forståeligt nok. eller at man bare vil have de nye svigerforældre for sig selv(egoismen) 

Men det må man lære at leve med, når man kommer ind i en splittet familie, hvor alle stadigvæk er en del af hinandens liv.

Det øjeblik jeg gik fra børnenes far, blev jeg slettet fra bedsteforældrenes liv.. Virkelig mærkeligt når man har været noget af det nærmeste familie i mange år.. Hvis det havde været til mig, havde vi stadig haft er forhold til hinanden.. Bedsteforældrene og jeg altså lissom jeg synes at det er dejligt at min bonusdatters mor og min kærestes forældre har et forhold til hinanden.

Jeg har et rigtigt godt forhold til mine "ex-svigerforældre"/Davids farmor og farfar. Indimellem langt bedre end til hans far  nu har vi så måske også en lidt speciel situation hvor de har været mere stabile end far og i en lang periode og til dels stadig er dem der har David hveranden weekend....

de får ikke "det samme" som min mor til jul, men jeg sørger altid for at David har en gave med til dem  (og hans far!)

jeg har også et godt forhold til min søns farmor og hans far + kæresten. - vi har så ment holdt fødselsdag sammen i år for min søn, hvor det bare var nærmest familie + fars kæreste

Det er for mig et helt ukendt fænomen det der, heldigvis for hold op hvor jeg syntes det er sørgeligt hvis man ikke kan tale grundet et brud imellem forældrene. 

Well.. Her er det mig der er uheldig, jeg har en eks/mor til min søn, der fører kontrol og nogle gange sætter sig imod, når jeg besøger bedsteforældre med knægten.. Hvilket jeg er pænt ligeglad med hvad hun mener og siger og knægten har en super sej mormor og morfar, der siger at det skal hun/moren ikke blande sig i, fordi hun bor ikke hjemme mere. Slut punktum  Elsker deres mening omkring tingene 

Det er ihvertfald rart nok, at stadig kunne sammen med knægtens mormor og morfar..