er vi en generation af Pjæk-nisser? ?

Jeg hørt et interessant radioprogram forleden.  En læge udtalte at hun oplever at vi er hurtigere til at melde os syge i dag end tidligere. Og at vi reagerer stærkere på et bump på livets landevej.Dette, mener hun, er skidt for samfundsøkonomien, for det enkelte individ og ikke mindst for de der reelt er syge.

Når jeg tænker på flere i min omgangskreds kan jeg da godt tro at hun har ret.

hvad tænker i ? 

Har lægen i radioen ret?

Er det f.eks. ok at sygemelde sig fra job hvis man får en depression pga rod i privatlivet ? Altså job kontra Privatliv?  

Hvor går grænsen ? Er vi som generation nogle nisser?

Jeg husker tydeligt at min mor i min barndom kørte bil til job med en arm i gibs. min morfar ødelage ryggen i en arbejdsulykke som ung, men gik på arbejde som håndværker hver dag indtil pensionen.

Hånden på ❤️ Så ja vi er blevet forfærdelige. Jeg har som tidligere chef oplevet den ene mere usandsynlige undskyldning efter den anden og nu som alm lønmodtager kan jeg se kollegaer der lægger sig når bare de nyser! Det er uhyggeligt så mange penge det koster samfundet og tænk at de har samvittighed til det!! Arbejds moralen i DK har i den grad fået er skub i den gale retning

Anonym skriver:

Jeg hørt et interessant radioprogram forleden.  En læge udtalte at hun oplever at vi er hurtigere til at melde os syge i dag end tidligere. Og at vi reagerer stærkere på et bump på livets landevej.Dette, mener hun, er skidt for samfundsøkonomien, for det enkelte individ og ikke mindst for de der reelt er syge.

Når jeg tænker på flere i min omgangskreds kan jeg da godt tro at hun har ret.

hvad tænker i ? 

Har lægen i radioen ret?

Er det f.eks. ok at sygemelde sig fra job hvis man får en depression pga rod i privatlivet ? Altså job kontra Privatliv?  

Hvor går grænsen ? Er vi som generation nogle nisser?

Jeg husker tydeligt at min mor i min barndom kørte bil til job med en arm i gibs. min morfar ødelage ryggen i en arbejdsulykke som ung, men gik på arbejde som håndværker hver dag indtil pensionen.

Det kan der helt sikkert være noget om - men: Jeg kan slet ikke forstå dit spørgsmål om, hvorvidt det er ok at sygemelde sig fra job, hvis man får en depression pga. rod i privatlivet. En depression er en depression, uanset årsagen - som oftest er svær at give en entydig forklaring på - og har man en depression, der gør det umuligt at arbejde, melder man sig naturligvis syg - ligesom man melder sig syg pga. en hjernerystelse, uanset, om man har fået den på arbejdspladsen eller derhjemme. Sådan ville du vel aldrig skelne mellem fysiske skader eller sygdomme?? 

Jeg mener i den grad, at "samfundet" (som vi jo er med til at skabe pga vores egne valg) også er skyldig i dette!

Vi skal arbejde mere for at få tingene til at hænge sammen i hjemmet. Der er et meget større generelt pres fra omverdenen til, at vi bør kunne følge med i udviklingen osv.

Bare se på teknologien og priserne - det hele stiger og stiger. Vi når knapt nok at juble over vores nye iPhone, før den nye er på markedet. Om vi vil det eller ej, giver det også en fornemmelse af ikke at være i kontrol af vores eget liv. Vi lader os diktere meget af "udviklingen"/materialismen.

Jeg synes vi skylder os selv, samfundet og fremtiden at vi gør noget aktivt i stedet for at sætte skylden udelukkende på sygefravær. Det er klart at folk oplever det blive sværere at følge med på arbejdsmarkedet, når kravene er så langt ude. Nu tænker jeg især på dem som faktisk sørger for fremtidsborgerne. Pædagogerne, lærerne, sosu'erne, sygeplejerskerne. Det er ufattelig, hvor meget der bliver skåret ned på kvaliteten disse år.

Kvantitet frem for kvalitet er bare IKKE vejen frem, hvis vi gerne vil have det nogenlunde godt og føle os nogenlunde tilpasse i os selv og samfundet.

Det samme gælder egentligt for alle disse tiltag der er kommer ifht dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. Tiltag som kan få familier til at gå i stykker.

Og ja, jeg mener at privatliv og job sagtens kan følges ad - hvorfor ikke? Vi er jo private folk, også selvom vi arbejder. Jeg kan personligt ikke tage hen på min skole og sidde i et lokale med 20 andre, hvis jeg er meget stresset.

Det er ikke "os" der er problemet, det er systemets indretning. Det er ingen utopi at et fuldtidsjob som lyder 25-30 timer frem for 37 timer kan være en fremtidsrealistisk løsning. Det er bare ikke en løsning, som "de store" ønsker at få indført. Selvfølgelig er dem der sidder på magten i virksomheder og aktionærerne ikke interesseret i dette. Og tro mig - de har meget at sige ifht lovgivning. Mere end hvad godt er. Desværre. Bare se på Bilderberg møder, hvor Bjarne Corydon som eksempel deltog i. Der går et par måneder, og Vupti - DONG er solgt til stort firma som har private kontier på Cayman Island. Det samme gælder Nets. Vi har ingen stemme i dagens Danmark. Men det har vi hvis vi vælger aktivt at gøre noget ved problemet i setdet for bare at sige "jamen sådan er udviklingen"..

(Okay, jeg blev vist lidt politisk gearet her til slut, men come one altså. Hvor blev demokratiet og folkets stemme af?)

Ja! Dog synes jeg ikke depression er pjæk, bare lige for at have den på det rene. Men altså, folk er jo syge ved det mindste. En tidligere kollega meldte sig syg i en weekend fordi hendes hund var død

Og for lidt siden blev vi skudt i skoene vi sendte vores børn i institution med panodil i numsen så vi kunne komme afsted på det arbejde som var så vigtigt... 

Min oplevelse er faktisk det modsatte, utallige kollegaer der kommer med en panodil og en snotklud, hvor det er bedst at holde sig et oar meter væk for ikke selv at få det.

Men ja ser vi tilbage i tiden: min mors kusine tog på arbejde dagen efter sin datters begravelse for da hun var død var der jo ikke nogen grund til at gå der hjemme i lediggang. Jeg gik hjemme 6 mnd efter min datters død - så jo set i samfundsøkonomisk synspunkt var jeg da en svagpisser som ikke biddrog til samfundsøkonomien. Og min sorg var/er jo privat og har ikke noget med arbejde at gøre, så berettiger måske ikke en sygemelding.

Men udover det så viser flere og flere firmaer hvor de vælger at skære i arbejdsugen at effektiviteten stiger, dvs, derrs medarbejder når på fx 30 timer det samme og lidt mere end de samme medarbejdere på 37 timer. Så måske man istedet for at pege fingre af sygemeldinger, skulle arbejde med hvad det er vi gør ved os selv. Det er ikke blot de 37 timer vi arbejder, nej vi skal også være de perfekte fodboldmødre, bage de rigtige boller, ungerne i det rigtige tøj, juletræet op til loftet osv osv osv. Så måske en gang ondt i halsen kan give et pusterum der skal til for ikke at vælte helt.

lotchen skriver:

Ja! Dog synes jeg ikke depression er pjæk, bare lige for at have den på det rene. Men altså, folk er jo syge ved det mindste. En tidligere kollega meldte sig syg i en weekend fordi hendes hund var død

Det ville jeg nu ikke afskrive. Nogle har et ekstremt nært forhold til deres dyr. Min stedmor gik ned med svær depression da hendes hund døde. Man skal passe på med at dømme andres følelser og reaktioner bare fordi man ikke selv ville reagere på samme måde. 

lotchen skriver:

Ja! Dog synes jeg ikke depression er pjæk, bare lige for at have den på det rene. Men altså, folk er jo syge ved det mindste. En tidligere kollega meldte sig syg i en weekend fordi hendes hund var død

Nu har jeg aldrig selv haft en hund, men har da set billeder af folks afdøde hunde, hvor deres øjne strålede af kærlighed. 

Kan jo også være kollega har et barn der brød sammen da hunden døde...

eller....?

Tror det er vigtigt at huske alt er relativt, og vi alle reagerer forskelligt og har forskellig bagage.

Wauw. Min oplevelse er det modsatte. Både voksne og unge er ultra dårlige til at passe på sig selv, arbejder dem selv syge, arbejder dem selv til kronisk stress og depression fordi de netop ikke vil se svage ud og sygemelde sig når de burde. Folk bliver presset ud i at give denne moral videre til deres børn der også bliver sendt syge afsted i inst. Hvilket forstærker den onde cirkel af mennesker der aldrig har lært at passe på dem selv, muligvis fordi samfundet diktere det ved deres konstante Press og pis om at vi er for svage og melder os for hurtigt syge, og det faktum at vi så vores forældre og bedsteforældre arbejde dem selv ihjel og tror at det var en god ting.  

ja..... Og ofte lære disse pjæk-nisser deres børn at det er helt ok at pjække fra evt skole mm.