There is no place like home for christmas ....

det er et smukt text men såden er det ikke i realiteten.. ihvertfald ikke i mit hjem eller min familie. Hvor skal begynde elle slutte

Min mor vil/og gider ikke at være sammen eller snakke med min kæreste og nu min kæreste vil ikke holde jul med min familie - han vil bare blive hjem dette gør at jeg så bliver sur på ham og begynder at skændes med ham som gør at jeg bliver meget ked af det fordi vi har ellers et rigtig dejligt forhold og i det sidste 5 år har vi aldig været sur på hinanden indtil videre har vi været en rigtig god team men siden min mor og ham kom op til at skæandes .. er både vores forhold og mit forhold til min mor og min søster gået helt galt. Jeg føler som om min mor holder sig væk ikke kun for ham men oss mig! og når jeg taler med min søster kommer vi altid at skændes da min søster synes at hvad min kæreste sagde ikke var hensigtsmæssigt...

Hvad skete eller hvad går skænderi ud på ... det sidste 1år har være hård for min familie og jeg der min momor fik konstateret kræft og før 2mdr siden gik hun så bort. Efter begravelse ( par dagen efter) blev der besluttet af min søster og min mor at den kommende weekend skulle vi alle hjælpe ( og med alle mener jeg; min søster's mand, min bror på 21år, jed og min kæreste) med at packe min mormors ting sammen fra hendes lejlighed. Inden det skete med min mormor min kæreste havde booket en welleness ophold for mig og ham fordi han synes at jeg fortjente en ''relax'' weekend efter at jeg har været så stresset mht. job og køre frem og tilbage hver anden weekend at besøge min mormor på hospital men jeg er første gang gravid ! der var så meget at jeg kunne engang glæde mig over at jeg var gravid  så jeg fortalte min søster og min mor om vi kunne komme på søndag og hjælpe til da vi skulle tiol denne ophold lørdagen MEN så blev min mor sur og kunne slet ikke forstå hvorfor jeg vil ikke være med når alle kom! Jeg følte mig presset og fik rigtig dårligt smag at vi aflyste wellness ophold. Torsdag fik jeg så at vide, at planer er blevet ændret! min søster og min mor besluttet at min bror og min søster's mand behøves ikke at være med fordi min bror skulle op til en exam og det ville være træls at han hjælper når nu han kunne læse op til hans exam og min søsters' mand kunne så blive hjem med børn.  Jeg må indrømme at jeg blev så sur ... så sur at man tog hensyn er alle men undtagen mig den gravide kvinde ingen tænkte på at jeg var kun i 12 uge og tummelt med angst om mit baby havde det godt eller ej p.g.a alt der skete og måske var jeg egoistisk men skulle jeg ikke være det !?? ... og min kæreste synes også at dette var ikke fair ! og at de bare ændre på planner uden at involvere os efter vi fik at vide, at ALLE skulle være med !

Lørdag når vi ankom til min mormors lejlighed konfrontere han så min søster og min mor og alt eskaleret! da min mor sagde at hun kunne ikke tænke rationelt fordi hun lige har begravet hendes mor og til det sagde min kæreste at det passer ikke fordi hun blev ikke lige begravet men lang tid siden.  Efter dette min mor gider ikke at snakke med ham  Jeg har prøvet at sige til min kæreste, at det var ok og rigtigt at han konfrotere dem men at det var ikke ok eller rigtigt tidspunkt at sige såden noget med nej din mor død langtid .. men han kan ikke se noget forkert ved det .. og min søster synes at jeg det var ikke iorden at jeg vil gå på wellness når vores mormor er gået bort og det var ikke pænt af min kæreste...

så nu er jeg spiltet .. Jeg elsker min familie over alt det betyder alt for mig men min kæreste .. far til min lille pige ( jeg er nu 21 uger og 2 dage henne ) betyder også meget. Jeg elsker ham rigtigt meget!  hvad skal jeg gøre ? jeg kan ikke tænke mere ... jeg føler som om jeg skal vælge ... vælge min famile eller min kæreste... 

Jeg føler mig så alene .. jeg har ingen jeg kan snakke med om det  Jul er snart skal jeg blive hjem med kærste eller gå alene og holde jul med min søster, hendes mand, mine små niece. min bror og min mor ??

Jeg vil bare at alt kan blive som før !!! hvorfor kan de ikke tage hensyn med mig med mit barn ! Jeg skulle være en gald gravid kvinde men det er jeg ikke .. er heletiden i dårligt humør .. græder kondstant er så ked af det ... og de er bare alle ligeglad ...

Øv kan godt forstå det er en møg situation! 

Men synes faktisk det er rigtig flot at din kæreste siger fra. Det er der sgu mange mænd derude der kunne lære noget af. 

Mon ikke din mor har været ekstra følsom for det han har sagt fordi hendes mor lige er gået bort? Måske hvis din kæreste undskyldte (selvom jeg ikke helt mener han er forkert på den) og sagde til hende at han godt kunne se det måske var uheldigt sagt af ham MEN at han/i stadig synes at det bestemt ikke var ok at i skulle aflyse jeres planer når nogle af de andre bare "fik lov" at blive hjemme uden problemer.

jeg synes i hvert fald det er mere din mor og familie der er gal på den end din kæreste. 

og hvis din kæreste evt sagde til dem som jeg skrev, så måtte det være din families problem hvis de stadig ville være sure efterfølgende.

Selvom det er mega ufedt.... Men familie bliver som regel gode igen...

Cheese&Cows skriver:

det er et smukt text men såden er det ikke i realiteten.. ihvertfald ikke i mit hjem eller min familie. Hvor skal begynde elle slutte

Min mor vil/og gider ikke at være sammen eller snakke med min kæreste og nu min kæreste vil ikke holde jul med min familie - han vil bare blive hjem dette gør at jeg så bliver sur på ham og begynder at skændes med ham som gør at jeg bliver meget ked af det fordi vi har ellers et rigtig dejligt forhold og i det sidste 5 år har vi aldig været sur på hinanden indtil videre har vi været en rigtig god team men siden min mor og ham kom op til at skæandes .. er både vores forhold og mit forhold til min mor og min søster gået helt galt. Jeg føler som om min mor holder sig væk ikke kun for ham men oss mig! og når jeg taler med min søster kommer vi altid at skændes da min søster synes at hvad min kæreste sagde ikke var hensigtsmæssigt...

Hvad skete eller hvad går skænderi ud på ... det sidste 1år har være hård for min familie og jeg der min momor fik konstateret kræft og før 2mdr siden gik hun så bort. Efter begravelse ( par dagen efter) blev der besluttet af min søster og min mor at den kommende weekend skulle vi alle hjælpe ( og med alle mener jeg; min søster's mand, min bror på 21år, jed og min kæreste) med at packe min mormors ting sammen fra hendes lejlighed. Inden det skete med min mormor min kæreste havde booket en welleness ophold for mig og ham fordi han synes at jeg fortjente en ''relax'' weekend efter at jeg har været så stresset mht. job og køre frem og tilbage hver anden weekend at besøge min mormor på hospital men jeg er første gang gravid ! der var så meget at jeg kunne engang glæde mig over at jeg var gravid  så jeg fortalte min søster og min mor om vi kunne komme på søndag og hjælpe til da vi skulle tiol denne ophold lørdagen MEN så blev min mor sur og kunne slet ikke forstå hvorfor jeg vil ikke være med når alle kom! Jeg følte mig presset og fik rigtig dårligt smag at vi aflyste wellness ophold. Torsdag fik jeg så at vide, at planer er blevet ændret! min søster og min mor besluttet at min bror og min søster's mand behøves ikke at være med fordi min bror skulle op til en exam og det ville være træls at han hjælper når nu han kunne læse op til hans exam og min søsters' mand kunne så blive hjem med børn.  Jeg må indrømme at jeg blev så sur ... så sur at man tog hensyn er alle men undtagen mig den gravide kvinde ingen tænkte på at jeg var kun i 12 uge og tummelt med angst om mit baby havde det godt eller ej p.g.a alt der skete og måske var jeg egoistisk men skulle jeg ikke være det !?? ... og min kæreste synes også at dette var ikke fair ! og at de bare ændre på planner uden at involvere os efter vi fik at vide, at ALLE skulle være med !

Lørdag når vi ankom til min mormors lejlighed konfrontere han så min søster og min mor og alt eskaleret! da min mor sagde at hun kunne ikke tænke rationelt fordi hun lige har begravet hendes mor og til det sagde min kæreste at det passer ikke fordi hun blev ikke lige begravet men lang tid siden.  Efter dette min mor gider ikke at snakke med ham  Jeg har prøvet at sige til min kæreste, at det var ok og rigtigt at han konfrotere dem men at det var ikke ok eller rigtigt tidspunkt at sige såden noget med nej din mor død langtid .. men han kan ikke se noget forkert ved det .. og min søster synes at jeg det var ikke iorden at jeg vil gå på wellness når vores mormor er gået bort og det var ikke pænt af min kæreste...

så nu er jeg spiltet .. Jeg elsker min familie over alt det betyder alt for mig men min kæreste .. far til min lille pige ( jeg er nu 21 uger og 2 dage henne ) betyder også meget. Jeg elsker ham rigtigt meget!  hvad skal jeg gøre ? jeg kan ikke tænke mere ... jeg føler som om jeg skal vælge ... vælge min famile eller min kæreste... 

Jeg føler mig så alene .. jeg har ingen jeg kan snakke med om det  Jul er snart skal jeg blive hjem med kærste eller gå alene og holde jul med min søster, hendes mand, mine små niece. min bror og min mor ??

Jeg vil bare at alt kan blive som før !!! hvorfor kan de ikke tage hensyn med mig med mit barn ! Jeg skulle være en gald gravid kvinde men det er jeg ikke .. er heletiden i dårligt humør .. græder kondstant er så ked af det ... og de er bare alle ligeglad ...

 

 

 

 Først og fremmest sådan et her til dig 

Dernæst mener jeg at din kæreste bør undskylde for at have taget det op den dag i din mormors lejlighed, altså undskylde for at have konfronteret hende lige den dag og bemærkningen om at det er "længe" siden hendes mor er gået bort. Den slags er aldrig længe siden og slet ikke ens mors død og slet slet ikke når man står i den lejlighed hvor hendes liv har været levet og mange minder er knyttet til. 

Den dialog skulle have været en helt anden dag et andet sted også selvom I var frustrerede og trætte af i blev nødt til at aflyse opholdet. Den slags kan altid arrangeres en anden dag, men hendes mor kommer aldrig tilbage. 

Her må din kæreste vise respekt uanset og give en undskyldning. 

Loa skriver:

Øv kan godt forstå det er en møg situation! 

Men synes faktisk det er rigtig flot at din kæreste siger fra. Det er der sgu mange mænd derude der kunne lære noget af. 

Mon ikke din mor har været ekstra følsom for det han har sagt fordi hendes mor lige er gået bort? Måske hvis din kæreste undskyldte (selvom jeg ikke helt mener han er forkert på den) og sagde til hende at han godt kunne se det måske var uheldigt sagt af ham MEN at han/i stadig synes at det bestemt ikke var ok at i skulle aflyse jeres planer når nogle af de andre bare "fik lov" at blive hjemme uden problemer.

jeg synes i hvert fald det er mere din mor og familie der er gal på den end din kæreste. 

og hvis din kæreste evt sagde til dem som jeg skrev, så måtte det være din families problem hvis de stadig ville være sure efterfølgende.

Selvom det er mega ufedt.... Men familie bliver som regel gode igen...

ØØ tak Loas har virkelig brug for det ! Jeg er helt enige med dig med at han skulle sige undskyld for at sige det på den måde men han gider ikke han siger han vil gerne snakke med hende men han kommer ikke til at sige unskyld for han synes at de tager aldrig hensyn af mig eller andre og respektere andre planner ... ja p.s. min familie er kendt for ikke at overholde på aftaler eller planner bliver altid ændret men altid efter min mors plan og min søster ... var altid diskussioner ang. planner

men du har helt ret ...

Ja familie bliver som regel altid gode igen men er bange for at hvis han kommer ikke til spisning hos min søster til juleaften så bliver tingene aldrig god igen..

Natteravnen skriver:

 Først og fremmest sådan et her til dig 

Dernæst mener jeg at din kæreste bør undskylde for at have taget det op den dag i din mormors lejlighed, altså undskylde for at have konfronteret hende lige den dag og bemærkningen om at det er "længe" siden hendes mor er gået bort. Den slags er aldrig længe siden og slet ikke ens mors død og slet slet ikke når man står i den lejlighed hvor hendes liv har været levet og mange minder er knyttet til. 

Den dialog skulle have været en helt anden dag et andet sted også selvom I var frustrerede og trætte af i blev nødt til at aflyse opholdet. Den slags kan altid arrangeres en anden dag, men hendes mor kommer aldrig tilbage. 

Her må din kæreste vise respekt uanset og give en undskyldning. 

 

Tak  !!!

du har oss ret han skulle tage det op en helt anden dag og ikke lige der men ja vi var frusterede og vi kunne tage wellness en anden dag men vi kunne ikke tage en anden dag p.g.a job - Jeg har to jobs hvor den er i weekender og han arbejder oss i weekender og vi vidste at i december og januar har vi ikke en eneste weekend hvor vi kan tilbringe sammen .. men han blev mere frusteret når vi ankom og der var ingenting til at lave og det var en lørdag og stor skrad (min mormor boet i tyskland ) i tyskland var lukket så vi kunne engang smide skab osv. så han kunne ikke lave noget som gjørde at 'åben'' denne dialog

men det kunne være dejligt, hvis de kunne snakke om det nu og han siger undskyld for denne bemærkning  - Tror jeg tager hjem og prøver at snakke med ham måske lave noget hvor min mor og ham kan mødes og får det snakket ud ...

Cheese&Cows skriver:

det er et smukt text men såden er det ikke i realiteten.. ihvertfald ikke i mit hjem eller min familie. Hvor skal begynde elle slutte

Min mor vil/og gider ikke at være sammen eller snakke med min kæreste og nu min kæreste vil ikke holde jul med min familie - han vil bare blive hjem dette gør at jeg så bliver sur på ham og begynder at skændes med ham som gør at jeg bliver meget ked af det fordi vi har ellers et rigtig dejligt forhold og i det sidste 5 år har vi aldig været sur på hinanden indtil videre har vi været en rigtig god team men siden min mor og ham kom op til at skæandes .. er både vores forhold og mit forhold til min mor og min søster gået helt galt. Jeg føler som om min mor holder sig væk ikke kun for ham men oss mig! og når jeg taler med min søster kommer vi altid at skændes da min søster synes at hvad min kæreste sagde ikke var hensigtsmæssigt...

Hvad skete eller hvad går skænderi ud på ... det sidste 1år har være hård for min familie og jeg der min momor fik konstateret kræft og før 2mdr siden gik hun så bort. Efter begravelse ( par dagen efter) blev der besluttet af min søster og min mor at den kommende weekend skulle vi alle hjælpe ( og med alle mener jeg; min søster's mand, min bror på 21år, jed og min kæreste) med at packe min mormors ting sammen fra hendes lejlighed. Inden det skete med min mormor min kæreste havde booket en welleness ophold for mig og ham fordi han synes at jeg fortjente en ''relax'' weekend efter at jeg har været så stresset mht. job og køre frem og tilbage hver anden weekend at besøge min mormor på hospital men jeg er første gang gravid ! der var så meget at jeg kunne engang glæde mig over at jeg var gravid  så jeg fortalte min søster og min mor om vi kunne komme på søndag og hjælpe til da vi skulle tiol denne ophold lørdagen MEN så blev min mor sur og kunne slet ikke forstå hvorfor jeg vil ikke være med når alle kom! Jeg følte mig presset og fik rigtig dårligt smag at vi aflyste wellness ophold. Torsdag fik jeg så at vide, at planer er blevet ændret! min søster og min mor besluttet at min bror og min søster's mand behøves ikke at være med fordi min bror skulle op til en exam og det ville være træls at han hjælper når nu han kunne læse op til hans exam og min søsters' mand kunne så blive hjem med børn.  Jeg må indrømme at jeg blev så sur ... så sur at man tog hensyn er alle men undtagen mig den gravide kvinde ingen tænkte på at jeg var kun i 12 uge og tummelt med angst om mit baby havde det godt eller ej p.g.a alt der skete og måske var jeg egoistisk men skulle jeg ikke være det !?? ... og min kæreste synes også at dette var ikke fair ! og at de bare ændre på planner uden at involvere os efter vi fik at vide, at ALLE skulle være med !

Lørdag når vi ankom til min mormors lejlighed konfrontere han så min søster og min mor og alt eskaleret! da min mor sagde at hun kunne ikke tænke rationelt fordi hun lige har begravet hendes mor og til det sagde min kæreste at det passer ikke fordi hun blev ikke lige begravet men lang tid siden.  Efter dette min mor gider ikke at snakke med ham  Jeg har prøvet at sige til min kæreste, at det var ok og rigtigt at han konfrotere dem men at det var ikke ok eller rigtigt tidspunkt at sige såden noget med nej din mor død langtid .. men han kan ikke se noget forkert ved det .. og min søster synes at jeg det var ikke iorden at jeg vil gå på wellness når vores mormor er gået bort og det var ikke pænt af min kæreste...

så nu er jeg spiltet .. Jeg elsker min familie over alt det betyder alt for mig men min kæreste .. far til min lille pige ( jeg er nu 21 uger og 2 dage henne ) betyder også meget. Jeg elsker ham rigtigt meget!  hvad skal jeg gøre ? jeg kan ikke tænke mere ... jeg føler som om jeg skal vælge ... vælge min famile eller min kæreste... 

Jeg føler mig så alene .. jeg har ingen jeg kan snakke med om det  Jul er snart skal jeg blive hjem med kærste eller gå alene og holde jul med min søster, hendes mand, mine små niece. min bror og min mor ??

Jeg vil bare at alt kan blive som før !!! hvorfor kan de ikke tage hensyn med mig med mit barn ! Jeg skulle være en gald gravid kvinde men det er jeg ikke .. er heletiden i dårligt humør .. græder kondstant er så ked af det ... og de er bare alle ligeglad ...

 

 

 

Hvornår blev det wellnes bestilt og hvornår blev det aftalt at i skulle mødes den weekend? 

Jeg synes ikke de kan værd bekendt at give dig dårlig samvittighed et ophold fordi i skallave det og så give de andre lov til at blibe væk. Især ikke når du også er gravid.

At di  kæreste sagde fra, er super, måske bare ikke den rigtige dage eller rigtige ord. 

Men i skal have en snak, for ellers vil det hele ryge på gulvet. I er alle i dyb sprg, og i burde støtte hinanden, ikke skændes. 

h

Yurie skriver:

Hvornår blev det wellnes bestilt og hvornår blev det aftalt at i skulle mødes den weekend? 

Jeg synes ikke de kan værd bekendt at give dig dårlig samvittighed et ophold fordi i skallave det og så give de andre lov til at blibe væk. Især ikke når du også er gravid.

At di  kæreste sagde fra, er super, måske bare ikke den rigtige dage eller rigtige ord. 

Men i skal have en snak, for ellers vil det hele ryge på gulvet. I er alle i dyb sprg, og i burde støtte hinanden, ikke skændes. 

h

wellnes ophold blev booket  2mdr før min mormor død..

ja vi sagde oss at vi kommer ihvertfald søndag for at hjælpe så det var ikke såden at vi gad slet ikke at være med og hjælpe men de tog de som om jeg skulle til et fest eller såden noget min søster nævnt at jeg kunne ikke være bekendt at hygge mig når vi har mistet vores mormor ... meget ærligt vi skulle ikke hygge som jeg skrev min kæreste tænkte bare mere for mig med at jeg skulle relax lidt få lidt luft fordi det har været hård med at besøge min mormor hver anden weekend .. at køre 600km og tage på job og det weekender jeg kørte ikke til mormor arbejde jeg på min nr. 2 job. derfor forstår jeg min kæreste med at han sagde fra og håbet på at min familie kunne se at de var oss forkert på det - faktisk begge parter skulle sige undskyld men min familie kan ikke se at de var oss forkert og min kæreste synes ikke at han sagde noget forkert ...

øø hvad skal jeg gøre ... som du kan høre jeg er så spilltet og er i midt er denne ''kolde krig'' jeg vil så gerne at de snakker sammen men hvordan ?

Cheese&Cows skriver:

wellnes ophold blev booket  2mdr før min mormor død..

 

ja vi sagde oss at vi kommer ihvertfald søndag for at hjælpe så det var ikke såden at vi gad slet ikke at være med og hjælpe men de tog de som om jeg skulle til et fest eller såden noget min søster nævnt at jeg kunne ikke være bekendt at hygge mig når vi har mistet vores mormor ... meget ærligt vi skulle ikke hygge som jeg skrev min kæreste tænkte bare mere for mig med at jeg skulle relax lidt få lidt luft fordi det har været hård med at besøge min mormor hver anden weekend .. at køre 600km og tage på job og det weekender jeg kørte ikke til mormor arbejde jeg på min nr. 2 job. derfor forstår jeg min kæreste med at han sagde fra og håbet på at min familie kunne se at de var oss forkert på det - faktisk begge parter skulle sige undskyld men min familie kan ikke se at de var oss forkert og min kæreste synes ikke at han sagde noget forkert ...

 

øø hvad skal jeg gøre ... som du kan høre jeg er så spilltet og er i midt er denne ''kolde krig'' jeg vil så gerne at de snakker sammen men hvordan ?

 

 

Så det er jo noget I har planlagt før hele sorgen faktisk begyndte. Det synes jeg ikke er fair at de giver dig dårlig samvittighed over. Og ja i kunne jo bare komme søndag.

Jeg vil sige at du nok  skal snakke med din mor og søster først, hvordan du føler at stå midt i det hele. At opholdet ikke var ment som at det var noget I skulle hygge jer med, men fordi din kæreste mente at du havde brug for lidt fred, god behandling, fordi det har været meget hårdt for dig at køre frem og tilbage. Og I selvfølgelig gerne ville hjælpe, men lige den weekend var ikke god, og at du er ked af at den følelse de har givet dig, med de ord de sagde til dig. Du er jo også ked af det, men du skal altså ikke kun passe på dig selv, men en lille baby også.. Og så slutte med at du gerne vil have at I alle fire snakker sammen, fordi det påvirker dig meget.

Og så få din kæreste til at undskylde for det havde sagde, og så mener jeg også at din mor og søster skal undskylde.

Cheese&Cows skriver:

det er et smukt text men såden er det ikke i realiteten.. ihvertfald ikke i mit hjem eller min familie. Hvor skal begynde elle slutte

Min mor vil/og gider ikke at være sammen eller snakke med min kæreste og nu min kæreste vil ikke holde jul med min familie - han vil bare blive hjem dette gør at jeg så bliver sur på ham og begynder at skændes med ham som gør at jeg bliver meget ked af det fordi vi har ellers et rigtig dejligt forhold og i det sidste 5 år har vi aldig været sur på hinanden indtil videre har vi været en rigtig god team men siden min mor og ham kom op til at skæandes .. er både vores forhold og mit forhold til min mor og min søster gået helt galt. Jeg føler som om min mor holder sig væk ikke kun for ham men oss mig! og når jeg taler med min søster kommer vi altid at skændes da min søster synes at hvad min kæreste sagde ikke var hensigtsmæssigt...

Hvad skete eller hvad går skænderi ud på ... det sidste 1år har være hård for min familie og jeg der min momor fik konstateret kræft og før 2mdr siden gik hun så bort. Efter begravelse ( par dagen efter) blev der besluttet af min søster og min mor at den kommende weekend skulle vi alle hjælpe ( og med alle mener jeg; min søster's mand, min bror på 21år, jed og min kæreste) med at packe min mormors ting sammen fra hendes lejlighed. Inden det skete med min mormor min kæreste havde booket en welleness ophold for mig og ham fordi han synes at jeg fortjente en ''relax'' weekend efter at jeg har været så stresset mht. job og køre frem og tilbage hver anden weekend at besøge min mormor på hospital men jeg er første gang gravid ! der var så meget at jeg kunne engang glæde mig over at jeg var gravid  så jeg fortalte min søster og min mor om vi kunne komme på søndag og hjælpe til da vi skulle tiol denne ophold lørdagen MEN så blev min mor sur og kunne slet ikke forstå hvorfor jeg vil ikke være med når alle kom! Jeg følte mig presset og fik rigtig dårligt smag at vi aflyste wellness ophold. Torsdag fik jeg så at vide, at planer er blevet ændret! min søster og min mor besluttet at min bror og min søster's mand behøves ikke at være med fordi min bror skulle op til en exam og det ville være træls at han hjælper når nu han kunne læse op til hans exam og min søsters' mand kunne så blive hjem med børn.  Jeg må indrømme at jeg blev så sur ... så sur at man tog hensyn er alle men undtagen mig den gravide kvinde ingen tænkte på at jeg var kun i 12 uge og tummelt med angst om mit baby havde det godt eller ej p.g.a alt der skete og måske var jeg egoistisk men skulle jeg ikke være det !?? ... og min kæreste synes også at dette var ikke fair ! og at de bare ændre på planner uden at involvere os efter vi fik at vide, at ALLE skulle være med !

Lørdag når vi ankom til min mormors lejlighed konfrontere han så min søster og min mor og alt eskaleret! da min mor sagde at hun kunne ikke tænke rationelt fordi hun lige har begravet hendes mor og til det sagde min kæreste at det passer ikke fordi hun blev ikke lige begravet men lang tid siden.  Efter dette min mor gider ikke at snakke med ham  Jeg har prøvet at sige til min kæreste, at det var ok og rigtigt at han konfrotere dem men at det var ikke ok eller rigtigt tidspunkt at sige såden noget med nej din mor død langtid .. men han kan ikke se noget forkert ved det .. og min søster synes at jeg det var ikke iorden at jeg vil gå på wellness når vores mormor er gået bort og det var ikke pænt af min kæreste...

så nu er jeg spiltet .. Jeg elsker min familie over alt det betyder alt for mig men min kæreste .. far til min lille pige ( jeg er nu 21 uger og 2 dage henne ) betyder også meget. Jeg elsker ham rigtigt meget!  hvad skal jeg gøre ? jeg kan ikke tænke mere ... jeg føler som om jeg skal vælge ... vælge min famile eller min kæreste... 

Jeg føler mig så alene .. jeg har ingen jeg kan snakke med om det  Jul er snart skal jeg blive hjem med kærste eller gå alene og holde jul med min søster, hendes mand, mine små niece. min bror og min mor ??

Jeg vil bare at alt kan blive som før !!! hvorfor kan de ikke tage hensyn med mig med mit barn ! Jeg skulle være en gald gravid kvinde men det er jeg ikke .. er heletiden i dårligt humør .. græder kondstant er så ked af det ... og de er bare alle ligeglad ...

 

 

 

Føler med dig. Ville ønske både din mor og din kæreste  netop efter et dødsfald kunne se at det især er vigtigt  med sammenhold  og familie nu. Tror faktisk jeg ville  pålægge min kæreste at være den store og tage første skridt. Du har brug for ro og skal starte  et sted.  

Nu synes jeg der er forskel på wellness og eksamen. Man kan ikke bare vælge at tage sin eksamen ugen efter, men et wellnessophold kan altid bestilles igen. Så synes ikke de to situationer overhovedet skal sammenlignes. Derfor kan jeg heller ikke se nogen grund til at din kæreste skal konfrontere din mor og så var det både et uheldigt tidspunkt og sted at gøre det i. Jeg synes han skal undskylde og komme videre. 

Men ellers kan jeg ikke se hvorfor I ikke kunne nøjes med at komme søndag. Det synes jeg godt de kunne give Jer. Her mener jeg at du skulle have været stærkere og holdt fast i din beslutning 

jeg ved ikke hvad jeg havde valgt i din situation. Det er ikke nemt at vælge mellem familie og kæreste Kan I ikke finde en løsning hvor din mor og din kæreste kan mødes på midten så de begge to er tilfredse?