Ubehagelig samtale i børnehave.

Anonym skriver:

Jeg er et stk. meget ulykkelig mor i dag. Var i dag til samtale i børnehaven efter 4 mrd. siden opstart. 

Alt går sådan set fint og mit barn trives, god i sociale relationer osv. Indtil hun lader en bombe falde(i min verden) 

Hun fortæller nemlig at mit barn en gang for 14 dage siden har sagt at hendes far slog hende - min mand bliver naturligvis meget påvirket af dette - vi er udemærket klar over at vores barn har det med ind imellem at overdrive en anelse og at hun også går meget op i at andre slår hende i børnehaven, på trods af at pædagogerne ikke har bemærket dette. 

Vi er selvfølgelig glade for at personalet reagerer på den slags udtalelser fra børn, men alligevel rammer dette os meget hårdt da vi er en rolig og stabil familie. 

Hun fortæller os at hun jo selvfølgelig er nødsaget til at notere denne hændelse, men at der ikke gøres mere ud af det. 

 

Nu har jeg så en meget ulykkelig mand der knap tør lege med sit barn af frygt for at gøre noget der kunne misforståes og vi utrygge ved om dette evt. fortsætter fra vores barns side af. 

 

Nogle der evt. har oplevet noget ligende og ved hvordan dette bedst håndteres? 

Hej

Jeg kan godt forstå at det sætter sig i jer - men det du skriver, giver ikke grund til at I skal tvivle på relationen til jeres datter eller den måde I håndterer hende. Det er helt normalt at børn "fyrer" de slags af - det undrer mig at institutionen ikke bemærker dette overfor jer i samtalen. 

Jeg tror at jeg ville vende den med institutionen. Gør dem opmærksomme på, at I er blevet usikre på situationen og er i tvivl om hvordan I tackler det. Så håber jeg da, at de vil komme jer i møde og være i stand til at berolige jer.

God dag til dig 

modesty skriver:

Hvis de havde troet at det var sandt, ville de have indberettet. Så hvordan føler du at de sætter i bås?

Jeg oplevede ikke pædagogen f.eks gøre opmærksom på hvor vidt dette er normalt eller ej, eller spørge ind til om dette også er noget vi oplever hjemme. 

Hun konstaterede bare tørt at dette var blevet udtalt fra vores barn og ville blive noteret - vidste faktisk ikke helt hvad jeg skulle sige da det kom som et chok.

Årh de kære børn. 

Kan godt forstå det er ubehaligt, men din mand skal fortsætte med at lege med jeres datter som han plejer, evt tale med hende om hvad slå og slag er. 

Min elskede venindes søn fik sagt noget engang der ikke var godt, kommunen undersøgte det også, men der var intet. 

Hendes søn (3.2 år gammel) havde sagt under bleskift i børnehaven, du skal puste i min tissemand, det kilder  Det gør mor 

Det der var sket, var min veninde havde lige inden hun havde givet ble på, "truttet ham på maven" i ved det hvor man siger en prutte lyd, jeg har ihvertfald leget den med med min søn. Og knægten havde lige opdaget tissetrolden , og havde åbenbart syntes det kullede der også.

Det lyder jo ganske frygteligt når han siger sådan, men var egentlig meget uskyldigt. Så pointen er ro på, ingen kommer og gør noget og det går over igen. 

Min den ældste sagde, at jeg havde slået hende, fordi hun løb imod mig og ikke klarede at bremse, så hun kolliderede med mit knæ. Min den yngste sagde, jeg slog ham, en gang vi skulle over gaden, hvor jeg var nødt til at tage ham i hånden, selv om han ikke ville. Jeg har da nogen gange været nervøs for, hvad de egentlig har fortalt om os i børnehaven, da de var små, for det er godt nok lidt af hvert, de har sagt hjemme nogen gange.

Børn lægger ikke altid det samme i ordene som os voksne - og det ved børnehaven heldigvis godt. Det er godt, at de følger med, men hvis de virkelig havde troet, at den slags foregik hos jer, så ville de have grebet sagen an på en helt anden måde.

Anonym skriver:

Jeg oplevede ikke pædagogen f.eks gøre opmærksom på hvor vidt dette er normalt eller ej, eller spørge ind til om dette også er noget vi oplever hjemme. 

Hun konstaterede bare tørt at dette var blevet udtalt fra vores barn og ville blive noteret - vidste faktisk ikke helt hvad jeg skulle sige da det kom som et chok.

 

Hvis det er noget der går jer på, så synes jeg at I skal bede om et par minutter med pædagogen og sige det som det er; at I blev rigtig kede af det og bekymrede over hvad det kommer til at betyde fremover, og at I virkelig ikke håber at de tror at der er noget i det.