Jeg nåede kun at tænke tankerne i 3-4 mnd og 11 mnd med tankerne om, hvad hvis jeg aldrig bliver mor igen til et barn det kan leve, et barn jeg skal se vokse op. De tanker kan æde en, æde hvert et minut ig gøre huller føles større og sortere end man troede muligt.
Det eneste jeg kan sige/skrive er, at ja hullet er dybt og sort men du ved du kan kravle op, måske med utrolig mange skrammer på knæ og albuer, men du kan kravle op....
Ingen burde fejre/mangle sit barn på dets fødselsdag uden en garanti for at man igen får et barn i armene - jeg kan ikke give dig garantien, men jeg kan krydse alt hvad krydses kan og lade dig vide du er en af dem jeg tænker på tit og leder efter et indlæg om gravid efter.
kæmpe kram i denne december måned som jeg ved er så hård.
Anmeld