Så blev man undværlig

Ja tak for den siger jeg bare 

Jeg har en veninde, eller føler mere havde er det rigtige at skrive. 

Jeg har 3 små børn og hun selv er blevet mor for 1 gang i sensommeren. 

Hun har kommet meget hos os, og aldrig inviteret den anden vej, har ofte givet mad, jeg har gennem året, lavet småkager til jul, hygge og grill hele sommeren igennem og div andre ting. Altid os der har betalt og stået for gildet, hun mødte bare op og deltog og krævede ind. Sylte i efteråret, hjemmebag osv.betalt for bowling ture, biograf, benzin når hun skulle køres land og rige rundt. Altid hjulpet støttet og givet tid, trods jeg også har børn og hjem at ordne. Det var jo ingen problem i hendes verden for børn er jo ingen hindring for ikke at lave andre ting, og ja man kan andet men indenfor rimelighedens grænser. Har haft hårde forløb i forbindelse med mine børn, og endte i aks og derefter fik jeg pks da jeg ikke måtte føde selv. Især mit fødselsforløb var hårdt, flere døgn hvor vi var igang og derefter flere døgn efter hvor jeg var syg og nyopereret, hun var der bare ikke og har aldrig været der i den forbindelse. 

Da hun fødte var det en lang fødsel jo, men hun havde smertedækning hele vejen, og kunne intet mærke, pga epidural som gjorde hende følelsesløs, selv under pressefasen var hun bedøvet og mærkede nærmest intet, og havde ingen føling med benene, vidste kun Hun skulle presse fordi jm sagde til og fra. Bagefter skulle jeg lystigt igen og igen høre om hvor stolt hun var og hun aldrig havde gennemført hvis hun ikke havde været smertedækket, men det var jo ligemeget for hun havde jo gennemført og det kunne hun jo være stolt af og hun ikke bare gav op og fik ks. Har virkelig følt mig ked af det og ramt, især af kommentarerne, som om man må være stolt hvis lige den del hvor ungen er kommet ud af vagina er tilstede, ellers har man jo intet gjort for at blive mor, samtidig har hun haft verdens nemmeste graviditet, og har mega nemt barn der sover igennem osv. Alligevel skal der intet til før så er det trels hvis det er besværligt, af samme årsag opgav hun amning for hun gad ikke skulle op så ofte og de sov jo bedre på mælk, mente hun, og i hendes tilfælde fik hun ret. 

Jeg har været i en travl periode og ja har set at hvis ikke jeg har overskud til alt ekstra kan jeg åbenbart ikke bruges, og nu har hun jo barn hun hellere vil bruge sin tid på, og det må jeg forstå, fair nok vil jo også gerne bruge min tid med mine unger når de er hjemme. Men fordi jeg ikke hopper og danser for hende og laver kager til jul osv. Ja så kan jeg pludselig ikke bruges mere 

hold kæft hvor gør det ondt, føler mig udnyttet, ked af det, forladt og savner alke de gode ting som der jo selvfølgelig også var. Men sidder bare og tænker om jeg er så skudt at hegne lkke er værd at bruge tid med, og føler også jeg har brugt tid og kræfter unødigt der kunne være gået sammen med min familie som værdsætter den 

fandens også, ved ikke hvad jeg vil med inlægget, men havde sådan brug for luft for min frustration og tanker, vrede og skuffelse 

det hele lyder måske hårdere end det er

Du skal lære at sige fra. Længere er den ikke. 

Og at du bliver ked af hendes kommentarer, men intet siger til hende, det gør hende ikke opmærksom på problemet. 

Den adfærd hun har over for dig, har du tilladt hende at have, og derfor tænker hun ikke at det nok ikke ervden rigtige måde at være venner på. Du hopper og danser så snart hun trutter i fløjten. Dubskal sige stop og detvsksl være nu. 

Og har du brudt med hende så stå ved det. 

Jeg har selv haft snyltevenner og de var trælse til jeg sagde stop. Fik dem ud af mit liv og det var været fantastisk. Og faktisk har jeg mødt nye venner som IKKE er snyltere, og tænk dig, de er så skønne fordi vi er ligeværdige. Det er så vigtigt i et hvilket som helst form for venskab. 

Så enten siger du STOP med meget store bogstaver, og så kan det være du kommer til at se mindre til hende fordi at du ikke længere er hendes gratis taxachauffør eller madmor. 

Ellers så siger du SLUT. Slut med jeres såkaldte venskab, slut med at have hende rendende, og slut med at have det så skidt med hende.

menneskets største frygt er st blive forladt, men det at blive forladt sf en person det aldrig har været der, gør altså ikke så ondt som man frygter. 

Du skal lære at sige fra. Længere er den ikke. 

Og at du bliver ked af hendes kommentarer, men intet siger til hende, det gør hende ikke opmærksom på problemet. 

Den adfærd hun har over for dig, har du tilladt hende at have, og derfor tænker hun ikke at det nok ikke ervden rigtige måde at være venner på. Du hopper og danser så snart hun trutter i fløjten. Dubskal sige stop og detvsksl være nu. 

Og har du brudt med hende så stå ved det. 

Jeg har selv haft snyltevenner og de var trælse til jeg sagde stop. Fik dem ud af mit liv og det var været fantastisk. Og faktisk har jeg mødt nye venner som IKKE er snyltere, og tænk dig, de er så skønne fordi vi er ligeværdige. Det er så vigtigt i et hvilket som helst form for venskab. 

Så enten siger du STOP med meget store bogstaver, og så kan det være du kommer til at se mindre til hende fordi at du ikke længere er hendes gratis taxachauffør eller madmor. 

Ellers så siger du SLUT. Slut med jeres såkaldte venskab, slut med at have hende rendende, og slut med at have det så skidt med hende.

menneskets største frygt er st blive forladt, men det at blive forladt sf en person det aldrig har været der, gør altså ikke så ondt som man frygter. 

Hvor har du ret.

Sådan har man det ikke med rigtig gode venner, som man er ligeværdige med. 

Til ts: Jeg har ikke noget at tilføje, udover at give Isabella_mor helt ret. Men... Det er altid trist at skulle sige farvel til en veninde, for man går nok og håber at tingene vil ændre sig. Men hvis der vitterligt ikke er noget at gøre ved problemet, vil du sikkert få det bedre uden hende, og være opmærksom på ikke at vælge endnu en af slagsen næste gang. Jeg har som Isabella_mor også taget afsked med et par snylterveninder og har fået dem "erstattet" med ligeværdige veninder - og det er så skønt.

Isabella_mor skriver:

Du skal lære at sige fra. Længere er den ikke. 

Og at du bliver ked af hendes kommentarer, men intet siger til hende, det gør hende ikke opmærksom på problemet. 

Den adfærd hun har over for dig, har du tilladt hende at have, og derfor tænker hun ikke at det nok ikke ervden rigtige måde at være venner på. Du hopper og danser så snart hun trutter i fløjten. Dubskal sige stop og detvsksl være nu. 

Og har du brudt med hende så stå ved det. 

Jeg har selv haft snyltevenner og de var trælse til jeg sagde stop. Fik dem ud af mit liv og det var været fantastisk. Og faktisk har jeg mødt nye venner som IKKE er snyltere, og tænk dig, de er så skønne fordi vi er ligeværdige. Det er så vigtigt i et hvilket som helst form for venskab. 

Så enten siger du STOP med meget store bogstaver, og så kan det være du kommer til at se mindre til hende fordi at du ikke længere er hendes gratis taxachauffør eller madmor. 

Ellers så siger du SLUT. Slut med jeres såkaldte venskab, slut med at have hende rendende, og slut med at have det så skidt med hende.

menneskets største frygt er st blive forladt, men det at blive forladt sf en person det aldrig har været der, gør altså ikke så ondt som man frygter. 

Tak

du har så evigt ret, må være et nutårsforsæt som starter allerede nu 

Mor i Aarhus skriver:

Hvor har du ret.

Sådan har man det ikke med rigtig gode venner, som man er ligeværdige med. 

Til ts: Jeg har ikke noget at tilføje, udover at give Isabella_mor helt ret. Men... Det er altid trist at skulle sige farvel til en veninde, for man går nok og håber at tingene vil ændre sig. Men hvis der vitterligt ikke er noget at gøre ved problemet, vil du sikkert få det bedre uden hende, og være opmærksom på ikke at vælge endnu en af slagsen næste gang. Jeg har som Isabella_mor også taget afsked med et par snylterveninder og har fået dem "erstattet" med ligeværdige veninder - og det er så skønt.

Enig, må bruge det her som skubbet til at holde fast og gøre alvor