Jeg har haft en stor " hemmelighed " for faktisk næsten alle jeg kender, fire ved det kun. Har først fået det sagt til de tre her for nogle uger siden, da jeg ikke har ku holde det længere.
- Den/det går ud på svigt fra min far, fra alderen 10 til faktisk nu, og desværre nok os fremover " han ved godt jeg er gravid " vil sige det hele, da det vil være nemmere for jer og svare/forstå mig. Det hele startede faktisk da min far fik en kæreste efter min mor og ham var gået fra hinanden, hun virkede til at være så sød og rar, var på det tidspunkt ni år, da min ti års fødselsdag kom, skulle min bror og jeg møde hendes to piger ud af fire. Det var en god fødselsdag, med masser af hygge, spil, grin, og vildt god mad! Men dagen efter væltede alt bare på engang, jeg var utanknemnlig overfor det de gjorde på min fødselsdag, " de lavede faktisk ingenting, de kom og gik igen " tog det ik så tungt, tænkte ik videre over det. Nogle uger efter min fødselsdag, ville de lave en pool, hvilket da var fedt nok, der måtte jeg ikke være med, selvom min far lovede det, smuttede så ind igen, besluttede mig for at ride en tur i skoven. Da jeg kom hjem måtte jeg gerne gå ned og glatte det blå ud, mens der kom vand i, det vsr sjovt nok. Vi kom hjem til overs mor igen om Søndagen, hvor jeg fortalte hende det hele, hun synes jeg skulle se tiden an, gjorde jeg, fandt mig i det i mange måneder, så kom jul, " holdte vi hos min mor " vi fik ingen gave fra overs far, for det synes hun ikke vi fortjente for vi lavede ingenting da vi var derhjemme, vi så overs far ca to måske tre gange på næsten et halvt år, da han arbejder meget, så vi bruger self ALT overs tid med ham, når han er hjemme. Tænkte det var en fejl vi ingen gaver fik. Så kom nytår, som vi så holdte hos min far, " den bedste nytår!! " sammen med min barndomsvenner og deres familie" deres far " det var virkelig den bedste nytår ever. Min fødselsdag kom i Januar, fyldte så elleve år, det gik endelig fint med hele familien på besøg, " måske fordi min bror os var tilstede, og os var hans fødselsdag " han blev 13 os i Januar. Så faktisk ikke min far længe eller var hjemme ved ham i mange uger, pludselig ringer hans dames datter som er græde færdig, ku ingenting forstå, is ringede min far og sagde " E... Er blevet kørt over " " det min barndomsven, den mindste " jjeg forstod det ikke helt og spurgte " Jamen er han da ja " os svarede han " ja " os var samtalen slut, jeg var så græde færdig, jeg passede min skole, indtil han skulle begraves da jeg så min fars dames døtre ik var i skole, os vidste jeg det jo godt, blev så ked af det, os som har kendt han siden han blev født, måtte ikke komme med, men min fars dames børn måtte gerne, kan stadig ikke tilgive ham/hende for det. Ham døde som ni årige 
. Jeg måtte komme videre, min brors komfri kom i samme år. Og igen har min fars dame kun negativt at sige om det hele. Vi så ikke overs far i et år og et halvt. Da vi bare ikke gad, jeg græd ofte da vi skulle derud. Så kom min komfri, vi vil kun ha min far med, da vi ik vil ha min dag os skal ødelægges, men om " undskyld mit sporg " idioten ikke komme sammen med hende og hendes mindste datter " aftalen var så han skulle komme med i kirken men næh nej, de stod ude og ventede på vi kom ud. Allerede der var den ødelagt, ellers havde jeg da heldigvis en god dag, glemmer den aldrig! Jeg blev ældre, og forstod tingene bedre og bedre, jeg lukkede mig selv inde, fortalte ingen om det jeg har oplevet. Jeg fandt de forkerte venner, røg hash, drak næsten hver dag, og tog stoffer, var helt ude hvor jeg ik ku bunde. Jeg blev smidt på en efterskole, hvilket ik blev bedre, fandt en fyr som os røg hash, jeg gik ud derfra halvanden måned efter jeg startede. Bare i den tid, tvang min kæreste mig til at sutte ham og have sex med ham, " det ved kun tre, min mor, kæreste og min bror " da jeg kom tilbage til den gamle skole, røf jeg hash i ca et halvt år, før jeg fik nok af det, og stoppede med både hash, stoffer og druk. Det var så befriende! Jeg stoppede så med at ryge er halvt år efter jeg stoppede med det andet, " ryger stadig ikke ". Da alting gik op for mig, hvad jeg har budt min mor og bror, følte jeg mig så ussel, jeg var så 16 ca, da vi kom til jul prøvede overs far og " købe " os for gaver, min bror hoppede ikke på den, men det gjorde jeg self, desværre. Da jeg så blev 17 år, lagde jeg selv mærke til, jeg græder aldrig når jeg er sammen med nogle, kun når jeg er selv, jeg fortalte ikke om det i overhoved, har det desværre stadig sådan, hvilket piner mig! Jeg fandt min kæreste igen på facebook, " Vi kender hinanden fra hash og det, men var begge helt ude af det, han røg kun tre eller fire gange, os gad han ik det mere " vi var meget sammen omkring jul sidste år, " han havde kæreste på der " da der gik lidt tid, skrev vi ik sammen eller sås eller noget, men så i Marts gik vi ind i hinanden, os fandt vi sammen i April, og skal nu være forældre til April. Jeg har først fortalt ham det for ca tre uger siden, da han " bustede " mig i at græde. I sommers opdagede jeg så at min barndomsvens far var død, totalt græde færdig. Kan stadig græde over at have mistet dem begge på, vennen på 9 år, og hans far på 49, græder endda nu ):
undskyld det længe indlæg! Men hvordan skal jeg få det bearbejdes, hvilket jeg aldrig har fået gjort, og det tager virkelig på mig dagligt.. Håber på nogle måske har noget jeg kan gøre, eller sådan noget. Føler det er på tide nu.
Tak fordi du læstet med!
