Jeg er 37+5 i dag og min baby har vendt forkert hele tiden, bortset fra et par dage for nogle uger siden, hvor hovedet lå nedad. Nu sidder den imidlertid op igen, med hovedet placeret under mine ribben i højre side.
Jeg har fået tid til vendingsforsøg i den kommende uge, og jeg har læst en hel masse om folks erfaringer og om, hvordan sådan et forsøg hele generelt foregår. Da jeg er meget øm i maven pga. babys placering, med kraniet mod min mavesæk, og har været det længe, gør et almindeligt vægt/placerings skøn lavet af jdm. ondt. Derfor frygter jeg lidt hvor ondt vendingsforsøget gør.. Desuden har jeg læst at man får brichanyl for at afslappe muskulaturen i livmoderen - jeg fik det som ung, da jeg havde astma, og blev simpelthen så dårlig af det hver gang; jeg kunne slet ikke holde rysteturene ud, selvom jeg godt ved de ikke er farlige.
Ydermere har jeg en følelse af, at der er en grund til, at baby kun lå "rigtigt" i så kort tid, altså at den har vendt sig om igen fordi det er bedst for den, hvis man kan sige det sådan. Så alt i alt er jeg egentlig ikke særlig meget for det vendingsforsøg, men vil hellere bare have information (den dag) der gør mig i stand til at vælge mellem pks og sædefødsel. Det er ikke mit første barn, og ifølge jdm. er det slet ikke udelukket at jeg prøver kræfter med en sædefødsel.
Er der nogle der har erfaring med at sige nej til vendingsforsøg? Hvordan reagerede "sundhedspersonalet" på det? Jeg er ikke afvisende over for pks, det vil jeg måske næsten hellere end risikoen for aks under en sædefødsel. Jeg er bare sådan i tvivl om, om den mavefornemmelse jeg har, ifht. at baby ligger på den her måde af en årsag, skal følges - og om læge/jdm. vil følge den..

Anmeld