Min skyld han lyver

Det kan da aldrig blive din skyld at han lyver. Alle mennesker har et valg, at han vælger at lyve kan du da hverken styre eller bestemme eller have ansvaret for. Jesus. Hvis han er sådan altid forstår jeg godt du ikke stoler på ham. 

Anonym skriver:

Har haft et forfærdeligt skænderi med min mand... Det skal lige siges at grundet vores fortid ( ham utro for halvandet år siden) er aftalen at han skal vise din mobil når jeg spørge plus andre ting når men  Det starter med han er på sin mobil netop som vi skal ud af døren. Siger" hvad så? Han klikker videre og siger " kigger bare" minder ham om at han skal vise mig telefonen han viser mig et spil som er ved at starte op. Kender spillet så ved at det ikke er et spil man klikker for at starte. Jeg siger så" jeg så jo du klikkede rundt? Han siger så han bladrede i forsider.. Her bliver jeg mistænksom og graver lidt i det. Han bliver vild sur over jeg ikke tror ham og det hele går amok ( han har temperament problemer) finder ud af at han løj med at han bladrede ( han siger det selv) og får så slynget i hoved at det er min skyld han lyver for det tvinger jeg ham til.. Han bliver så hidsig at han skubber mig ind i soveværelset og jeg må ikke komme ud i to timer ( de to timer er en længere historie men har sgu aldrig blevet tvunget før) når men efter to timer kommer jeg ud ( tænker vi begge godt kan bruge de to timer til at falde til ro så lader den lægge) men han er bare mere sur og råber så han vækker vores datter på 14 måneder.. Jeg græder og siger at det er dag da hans valg at lyve men han holder fast i at det er min skyld... Siger til ham at vi bliver nød til at snakke for jeg er helt nede og føler jeg burde gå... Han er ligeglad (hans temperament) han går ind i soveværelset og her råber han og da vores datter vågner ( hun sover derinde) bliver han sur så til sidst må jeg tage hende og nu sover hun på sofaen ( da jeg ikke kunne finde ud af at samle vores transportable weekendseng) 

 

er helt ødelagt og vil så gerne gå men han får mig altid til at blive og luge nu er jeg syg så mine kræfter er helt ødelagte... 

Derudover fik han mig engang til at underskrive en samværs aftale til hvis vi gik fra hinanden og den fortryder jeg for den giver ham hende en uge af gangen fra hun er 3 men jeg har set hvor ligeglad han kan være når han er træt syg eller hellere vil spille computer så jeg frygter for den... Vil denne være gyldig eller? Det er en standart aftale fra SF som man selv udfylder og jeg var helt væk da jeg skrev under

jeg synes desværre ikke det lyder som et godt hjem for jeres datter.

Jeg synes at I begge har noget at skulle arbejde med før jeres forhold har en chance for at overleve - din mand skal lære at styre sit temperament (jeg ved godt hvor svært det kan være) og du skal lære at styre din jalousi.

Det at du siger din mand lå i soveværelset og dig og datteren måtte ligge på sofaerne er i mine øjne egoistisk - jeres datter har førsteretten til sin seng, så hvis I er uvenner må den af jer der ikke skal passe hende være den der rykker ud.

hvad gælder det med at din mand sidder meget på PC og ikke tager sig af jeres datter, så kan det godt ændre sig hvis han skal være alene med hende. Jeg brugte selv meget tid foran PCen, men når jeg har sønnen på samvær er den faktisk slukket medmindre han sover.

Jeg prøvede at minde ham om vores datter og til sidst da alle muligheder var brugte tyssede jeg forsigtigt på ham. Han blev vild gal og sagde jeg ikke skulle tysse jeg sagde ja undskyld men sænk stemmen for ( navn på datter ) han råbte jeg er ligeglad og her blev jeg trodsig og sagde "NEJ for hun kommer før alt andet husker du nok " det fik ham til at stoppe og ja han sover i soveværelset og datter og jeg på sofaerne ( jeg kan nu ikke sove) 

 

Han siger altid han hader han bliver hidsig men når han står i det kan intet trænge ind til ham... Og vi er begge på SU med et barn på 14 måneder så psykolog har vi bare ikke penge til og kommunen hjælper ikke..  

Kan bare ikke have at få skyld for han lyver igen men han er også for stædig til at mene andet... Er bare så bange for om han lyver om noget andet om han igen skjulte noget for har mærket en forandring på det sidste og sagt det men får afvide han er træt... 

Min far bor alene i en 4 værelses 2 min her fra så kan flytte fra den ene dag til den anden men ja ved ikke..

 

og og flytter jeg hjem til far  får jeg aldrig lov at flytte ud igen 

 

Forstår godt dine frustrationer, sårede følelser og knuste tillid pga. utroskabet !! 

MEN du valgte at give forholdet en chance mere, og dermed også tilgive ham - men det er tydeligt, at du ikke har tilgivet utroskabet, og derfor får i aldrig opbygget en tillid til hinanden igen. 

Du er nød til at beslutte dig for, om du vil forblive samme

n med din kæreste eller ej. At du skal "tjekke" hans mobil, og holde opsyn med ham, hver evig eneste gang han bruger den - det er en uholdbar løsning !! Jeg vil gætte på,at han er ved at eksplodere indeni af bare frustrationer over, at hans partner konstant holder opsyn med ham, som var du hans mor. 

Jeg forstår han bliver binde gal af det, og du må afgøre med dig selv om du vil fortsætte forholdet med ham - VIL du gerne fortsætte, så må du vælge at have tillid til hans ord, og blande dig helt uden om hans brug af telefonen.

Lige nu, føler han sig sikkert under opsyn af en kvinde som konstant har dømt og analyseret alt, før hun overhovedet ved noget - og jeg ville selv til sidst blive stik tosset af al den kontrol. 

Husk, i ejer ikke hinanden. 

Jeg forstår hvor forfærdelig utroskaben føles, men resten af jeres forhold skal ikke være præget af dårlige oplevelser fra fortiden - du må vælge.

Ønsker dig alt det bedste !  

Har du overvejet at kontakte din læge, måske hun kan henvise dig til noget gratis terapi? 

Hvis du har behov  for at vide alt han gør så kan forholdet  ikke fungere. Det er stressende for både ham og dig. Og  det du beskriver om i aften  skriger til mig at hverken du og specielt  ikke din datter skal befinde jer i dette. Jeg var gået. Det var ikke det eksempel  jeg ville sætte. Håber det bedste