Min skyld han lyver

Hvis din kæreste er indstillet på, ar arbejde med de temperaments udfordringer han har, så kan han henvende dig til egen læge og få en henvisning til psykolog samtaler- 10 stk, I skal nok være indstillet på ventetid.

Det lyder som et usundt miljø for et 14 mdr. gammelt barn; En mor der primært tænker på sig selv( sådan tolker jeg det) og en far der ikke kan tage en konflikt på en sober og moden måde.

Og så skal et barn på 14 måneder ikke sove på sofa fordi forældrene skændes, helt ærligt!!!

Jeg kan faktisk godt forstå at han siger at det er din skyld. Det er over et år siden. Det må være meget frustrerende for ham at blive kontrolleret på den måde når manden kun har lavet en fejl for 1 1/2 år siden - hvor længe havde du tænkt dig at han skal bøde for det? 

Du hidser dig mere op over hvis skyld det er end at han spærret dig inde i to timer - det undrer mig meget. 

Mht. samvær så ved jeg ikke hvor gældende den er - hvad mener du med tvang? 

Og så vil jeg minde dig om at det godt kan være han bruger tid på computer osv. men det behøver ikke være det samme når I går fra hinanden - nu har han dig til at tag sig af jeres datter når hun fx er syg, men ved samvær ville der kun være ham og så kam det jo være han vil opføre sig på en anden måde.

Uanset lyder jeres forhold ikke så sundt, ej heller for jeres barn. 

Undskyld jeg læste kun det første med den aftale om, at du skal kigge i hans telefon og er nødt til at sige "jeg så du klikkede rundt" osv.... Sorry to say tilliden er væk imellem jer. Burde have læst hele indlægget, men altså det lyder som om at enten får i arbejdet med at genvinde tillid til hinanden eller du skipper ham.

Jeg vil tildels give ham ret for det hvad han mener er uskyldigt og ligegyldigt vil du helt sikkert lægge en masse i som ikke er på grund af at du ikke kan lægge fortiden bag dig.

Jeg har været der og det kræver at DU arbejder med DIG.....

Du kan ikke ændre på ham og hvad han tænker og hvad han gør...

Det er DIG du skal arbejde med og så tage det VALG om du kan blive ved ham eller ej.

Men kan godt forstå han er frustreret når du konstant har mistillid til det han siger.... Det kan også drive dem ud i "dårlig opførsel"

Anonym skriver:

Har haft et forfærdeligt skænderi med min mand... Det skal lige siges at grundet vores fortid ( ham utro for halvandet år siden) er aftalen at han skal vise din mobil når jeg spørge plus andre ting når men  Det starter med han er på sin mobil netop som vi skal ud af døren. Siger" hvad så? Han klikker videre og siger " kigger bare" minder ham om at han skal vise mig telefonen han viser mig et spil som er ved at starte op. Kender spillet så ved at det ikke er et spil man klikker for at starte. Jeg siger så" jeg så jo du klikkede rundt? Han siger så han bladrede i forsider.. Her bliver jeg mistænksom og graver lidt i det. Han bliver vild sur over jeg ikke tror ham og det hele går amok ( han har temperament problemer) finder ud af at han løj med at han bladrede ( han siger det selv) og får så slynget i hoved at det er min skyld han lyver for det tvinger jeg ham til.. Han bliver så hidsig at han skubber mig ind i soveværelset og jeg må ikke komme ud i to timer ( de to timer er en længere historie men har sgu aldrig blevet tvunget før) når men efter to timer kommer jeg ud ( tænker vi begge godt kan bruge de to timer til at falde til ro så lader den lægge) men han er bare mere sur og råber så han vækker vores datter på 14 måneder.. Jeg græder og siger at det er dag da hans valg at lyve men han holder fast i at det er min skyld... Siger til ham at vi bliver nød til at snakke for jeg er helt nede og føler jeg burde gå... Han er ligeglad (hans temperament) han går ind i soveværelset og her råber han og da vores datter vågner ( hun sover derinde) bliver han sur så til sidst må jeg tage hende og nu sover hun på sofaen ( da jeg ikke kunne finde ud af at samle vores transportable weekendseng) 

 

er helt ødelagt og vil så gerne gå men han får mig altid til at blive og luge nu er jeg syg så mine kræfter er helt ødelagte... 

Derudover fik han mig engang til at underskrive en samværs aftale til hvis vi gik fra hinanden og den fortryder jeg for den giver ham hende en uge af gangen fra hun er 3 men jeg har set hvor ligeglad han kan være når han er træt syg eller hellere vil spille computer så jeg frygter for den... Vil denne være gyldig eller? Det er en standart aftale fra SF som man selv udfylder og jeg var helt væk da jeg skrev under

Det lyder virkelig som et meget meget usundt forhold.... 

Hvis jeg var dig ville jeg godt nok tænke over om både du og din datter ikke er tjent bedre? 

Kan forstå at det er svært for dig at skulle forlade ham? Men det lyder altså som om det eneste rigtige ville være netop at gøre det... Måske du kan søge hjælp og støtte hos din familie og veninder? 

Jeg ville ALDRIG finde mig i at blive lukket inde i et rum i 2 timer.... I mine ører lyder det total forkert og meget nedladende. 

Håber virkelig at du finder en løsning så du og din datter kan nyde jeres liv sammen uden alt det tumult! 

Hold fest hvor det lyder som et usundt forhold du er i.

Har du overvejet om det er det rigtige for dig?

Og så lyder det som om du skal have gjort noget ved din jalousi, hvilket jo selvfølgelig ikke bliver bedre af at du er sammen med ham du har.

Generelt tror jeg du vil gøre dig selv og dit barn en rigtig stor tjeneste hvis du overvejer om det er det rigtige for jer at være sammen.

En rettelse : kan se du har skrevet at du ikke er blevet holdt indespærret, men valgte at blive derinde. 

Din mand må arbejde med dit temperament og du med din aekvtillid/selvværd hvis jeres forhold skal fungere. 

Jeg synes det lyder som om I er lige gode om det.  

Anonym skriver:

Har haft et forfærdeligt skænderi med min mand... Det skal lige siges at grundet vores fortid ( ham utro for halvandet år siden) er aftalen at han skal vise din mobil når jeg spørge plus andre ting når men  Det starter med han er på sin mobil netop som vi skal ud af døren. Siger" hvad så? Han klikker videre og siger " kigger bare" minder ham om at han skal vise mig telefonen han viser mig et spil som er ved at starte op. Kender spillet så ved at det ikke er et spil man klikker for at starte. Jeg siger så" jeg så jo du klikkede rundt? Han siger så han bladrede i forsider.. Her bliver jeg mistænksom og graver lidt i det. Han bliver vild sur over jeg ikke tror ham og det hele går amok ( han har temperament problemer) finder ud af at han løj med at han bladrede ( han siger det selv) og får så slynget i hoved at det er min skyld han lyver for det tvinger jeg ham til.. Han bliver så hidsig at han skubber mig ind i soveværelset og jeg må ikke komme ud i to timer ( de to timer er en længere historie men har sgu aldrig blevet tvunget før) når men efter to timer kommer jeg ud ( tænker vi begge godt kan bruge de to timer til at falde til ro så lader den lægge) men han er bare mere sur og råber så han vækker vores datter på 14 måneder.. Jeg græder og siger at det er dag da hans valg at lyve men han holder fast i at det er min skyld... Siger til ham at vi bliver nød til at snakke for jeg er helt nede og føler jeg burde gå... Han er ligeglad (hans temperament) han går ind i soveværelset og her råber han og da vores datter vågner ( hun sover derinde) bliver han sur så til sidst må jeg tage hende og nu sover hun på sofaen ( da jeg ikke kunne finde ud af at samle vores transportable weekendseng) 

 

er helt ødelagt og vil så gerne gå men han får mig altid til at blive og luge nu er jeg syg så mine kræfter er helt ødelagte... 

Derudover fik han mig engang til at underskrive en samværs aftale til hvis vi gik fra hinanden og den fortryder jeg for den giver ham hende en uge af gangen fra hun er 3 men jeg har set hvor ligeglad han kan være når han er træt syg eller hellere vil spille computer så jeg frygter for den... Vil denne være gyldig eller? Det er en standart aftale fra SF som man selv udfylder og jeg var helt væk da jeg skrev under

Jeg er stor tilhænger af at åbenhed er vejen frem til tilgivelse. Og det kan fx være at du har adgang til hans telefon og lignende. Det er ikke fordi det egentlig betyder noget, da alt kan slettes, men det giver en fælles indsigt i hvornår man bliver usikker, og en mulighed for at få snakket disse ting igennem.

MEN hvis der er gået 1 1/2 år, virker det vist ikke.

Jeg synes du burde være nået til et punkt nu, hvor du ikke behøver holde øje med ham hele tiden. Selvfølgelig kan usikkerheden komme op til overfladen igen, men her burde I være blevet så stærke i jeres kommunikation at det ikke skulle være nødvendigt at endevende alt for at tro på ham.

Målet med åbenheden er at du skal kunne stole på ham igen. Ikke at du skal kontrollere alt hvad han laver resten af jeres fælles liv. Og du stoler tydeligvis ikke på ham. Hvis du ikke gør det efter 1 1/2 års åbenhed, kommer du så til det?

Anonym skriver:

Har haft et forfærdeligt skænderi med min mand... Det skal lige siges at grundet vores fortid ( ham utro for halvandet år siden) er aftalen at han skal vise din mobil når jeg spørge plus andre ting når men  Det starter med han er på sin mobil netop som vi skal ud af døren. Siger" hvad så? Han klikker videre og siger " kigger bare" minder ham om at han skal vise mig telefonen han viser mig et spil som er ved at starte op. Kender spillet så ved at det ikke er et spil man klikker for at starte. Jeg siger så" jeg så jo du klikkede rundt? Han siger så han bladrede i forsider.. Her bliver jeg mistænksom og graver lidt i det. Han bliver vild sur over jeg ikke tror ham og det hele går amok ( han har temperament problemer) finder ud af at han løj med at han bladrede ( han siger det selv) og får så slynget i hoved at det er min skyld han lyver for det tvinger jeg ham til.. Han bliver så hidsig at han skubber mig ind i soveværelset og jeg må ikke komme ud i to timer ( de to timer er en længere historie men har sgu aldrig blevet tvunget før) når men efter to timer kommer jeg ud ( tænker vi begge godt kan bruge de to timer til at falde til ro så lader den lægge) men han er bare mere sur og råber så han vækker vores datter på 14 måneder.. Jeg græder og siger at det er dag da hans valg at lyve men han holder fast i at det er min skyld... Siger til ham at vi bliver nød til at snakke for jeg er helt nede og føler jeg burde gå... Han er ligeglad (hans temperament) han går ind i soveværelset og her råber han og da vores datter vågner ( hun sover derinde) bliver han sur så til sidst må jeg tage hende og nu sover hun på sofaen ( da jeg ikke kunne finde ud af at samle vores transportable weekendseng) 

 

er helt ødelagt og vil så gerne gå men han får mig altid til at blive og luge nu er jeg syg så mine kræfter er helt ødelagte... 

Derudover fik han mig engang til at underskrive en samværs aftale til hvis vi gik fra hinanden og den fortryder jeg for den giver ham hende en uge af gangen fra hun er 3 men jeg har set hvor ligeglad han kan være når han er træt syg eller hellere vil spille computer så jeg frygter for den... Vil denne være gyldig eller? Det er en standart aftale fra SF som man selv udfylder og jeg var helt væk da jeg skrev under

Forstår ikke du acceptere at blive behandlet sådan....

og omvendt når du har tilgivet hans utroskab, burde i været kommet videre synes jeg.

men det vigtigste i sagen er at det er jeres datter som er i midten af det hele, og det synes jeg ikke hun kan være tjent med, så måske du ender med at tage en beslutning for hendes skyld...

Anonym skriver:

Har haft et forfærdeligt skænderi med min mand... Det skal lige siges at grundet vores fortid ( ham utro for halvandet år siden) er aftalen at han skal vise din mobil når jeg spørge plus andre ting når men  Det starter med han er på sin mobil netop som vi skal ud af døren. Siger" hvad så? Han klikker videre og siger " kigger bare" minder ham om at han skal vise mig telefonen han viser mig et spil som er ved at starte op. Kender spillet så ved at det ikke er et spil man klikker for at starte. Jeg siger så" jeg så jo du klikkede rundt? Han siger så han bladrede i forsider.. Her bliver jeg mistænksom og graver lidt i det. Han bliver vild sur over jeg ikke tror ham og det hele går amok ( han har temperament problemer) finder ud af at han løj med at han bladrede ( han siger det selv) og får så slynget i hoved at det er min skyld han lyver for det tvinger jeg ham til.. Han bliver så hidsig at han skubber mig ind i soveværelset og jeg må ikke komme ud i to timer ( de to timer er en længere historie men har sgu aldrig blevet tvunget før) når men efter to timer kommer jeg ud ( tænker vi begge godt kan bruge de to timer til at falde til ro så lader den lægge) men han er bare mere sur og råber så han vækker vores datter på 14 måneder.. Jeg græder og siger at det er dag da hans valg at lyve men han holder fast i at det er min skyld... Siger til ham at vi bliver nød til at snakke for jeg er helt nede og føler jeg burde gå... Han er ligeglad (hans temperament) han går ind i soveværelset og her råber han og da vores datter vågner ( hun sover derinde) bliver han sur så til sidst må jeg tage hende og nu sover hun på sofaen ( da jeg ikke kunne finde ud af at samle vores transportable weekendseng) 

 

er helt ødelagt og vil så gerne gå men han får mig altid til at blive og luge nu er jeg syg så mine kræfter er helt ødelagte... 

Derudover fik han mig engang til at underskrive en samværs aftale til hvis vi gik fra hinanden og den fortryder jeg for den giver ham hende en uge af gangen fra hun er 3 men jeg har set hvor ligeglad han kan være når han er træt syg eller hellere vil spille computer så jeg frygter for den... Vil denne være gyldig eller? Det er en standart aftale fra SF som man selv udfylder og jeg var helt væk da jeg skrev under

Synes du skal sætte dig ned med et stykke papir og en kuglepen eller blyant.

på papirer laver du en streg ned langs midten.

på den ene side af stregen skriver du positive ting i forholdet til kæresten og ham som person

på den anden skriver du negative ting i forholdet til kæresten og ditto ved ham som person.

Når du er færdig med det. Går du punkterne igennem med dig selv. Evt tage seddelen frem flere gange over de kommende dage. 

Så tager du en beslutning om det forhold er værd at holde fast i eller ikke