Fraskilt

Hej ..

jeg føler mig nu klar til at fortælle at jeg er blevet enlig ..

i september valgte min mand, fra den ene dag til den anden at pakke sine ting og flytte fra os, vores forhold havde kørt skævt i noget tid, har været igennem en stor personlig udvikling, med et større vægttab på 35 kg, hvilket han ikke helt kunne "acceptere" han blev mere og mere jaloux, og var egentlig ikke glad på mine vegne. 

Vi blev faktisk gift i februar 2014, så vi nåede knap at være gift i 6 mdr. 

Jeg føler mig trådt på, vi boede i Jylland, og han stak bare af fra alt, og flyttede til Sjælland, så kunne jeg stå med vores lejet hus, og gæld, gælden stod kun i mit navn, da han stod i RKI, og han ønsker ikke at hjælpe med at betale den af, Inter har han ønsket at hjælpe med, men det der gør mest ondt, er at han har valgt sin søn fra, han har set ham 1 gang siden han stak af fra os, hver gang vi laver en ny aftale om at han skal have ham, ringer han afbud 1 time før, og siger han ikke kan komme over efter ham alligevel, min stakkels søn på 2 år og 8 mdr, savner selvfølgelig sin far, arbejdede på det tidspunkt som fast aftenvagt, så de var altid sammen alene hver eneste aften, men jeg er nu kommer til det punkt, at jeg ikke længere vil ringe til hans far og høre hvornår han vil have ham, han må selv tage kontakt når han ønsker at se sin søn igen ..

jeg er fyldt med vrede overfor denne mand, at han kan fravælge sit eget kød og blod på den måde, er for mig en gåde.

Lucas og jeg, er nu flyttet i en ny lejlighed, og kommet ind i en dejlig rutine, jeg kører nu fast dagvagt, og er ved at finde mig til rette som min nye status "alene mor" ..

Rikke Rasmussen skriver:

Hej ..

jeg føler mig nu klar til at fortælle at jeg er blevet enlig ..

i september valgte min mand, fra den ene dag til den anden at pakke sine ting og flytte fra os, vores forhold havde kørt skævt i noget tid, har været igennem en stor personlig udvikling, med et større vægttab på 35 kg, hvilket han ikke helt kunne "acceptere" han blev mere og mere jaloux, og var egentlig ikke glad på mine vegne. 

Vi blev faktisk gift i februar 2014, så vi nåede knap at være gift i 6 mdr. 

Jeg føler mig trådt på, vi boede i Jylland, og han stak bare af fra alt, og flyttede til Sjælland, så kunne jeg stå med vores lejet hus, og gæld, gælden stod kun i mit navn, da han stod i RKI, og han ønsker ikke at hjælpe med at betale den af, Inter har han ønsket at hjælpe med, men det der gør mest ondt, er at han har valgt sin søn fra, han har set ham 1 gang siden han stak af fra os, hver gang vi laver en ny aftale om at han skal have ham, ringer han afbud 1 time før, og siger han ikke kan komme over efter ham alligevel, min stakkels søn på 2 år og 8 mdr, savner selvfølgelig sin far, arbejdede på det tidspunkt som fast aftenvagt, så de var altid sammen alene hver eneste aften, men jeg er nu kommer til det punkt, at jeg ikke længere vil ringe til hans far og høre hvornår han vil have ham, han må selv tage kontakt når han ønsker at se sin søn igen ..

jeg er fyldt med vrede overfor denne mand, at han kan fravælge sit eget kød og blod på den måde, er for mig en gåde.

Lucas og jeg, er nu flyttet i en ny lejlighed, og kommet ind i en dejlig rutine, jeg kører nu fast dagvagt, og er ved at finde mig til rette som min nye status "alene mor" ..

Omg. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige? Hvad med farens familie, farmor onkler osv ser de så heller ikke jeres skønne barn mere? 

Jeg smiler når jeg læser dit indlæg fordi jeg læser HVOR STÆRK EN KVINDE DU ER OG HVOR GOD EN MOR DU ER

og ja jeg er ked af det hele skulle komme som en bombe og alt det lort der er sket....

Men i 2 skal nok klare jer

Du er godt nok stærk!

Har desværre hørt tilsvarende før. Fatter virkelig ikke, hvordan nogle mænd tænker, når de kan gøre den slags mod sine børn! En ting er at ville gå fra moren - men det kan man faktisk gøre på en ordentlig måde, og så kan man også fortsætte med at have et godt forhold til børnene. Stakkels dreng! Godt at han har en mor, som ikke svigter ham.

Lykke til videre med det hele. Det kommer til at være superhårdt et stykke tid fremover, men du kommer til at klare det!

Stakkels dreng.

Men måske meget godt at han ikke skal belemres med sin far før han er klar til at proppe sin egoisme op i r'ven og være en mand og være der for sin søn.

Din søn er rigtig heldig at have dig som mor! Ønsker jer alt det bedste.

Hvor er du bare en dejlig mor 

Pis på den taber af en mand som desværre er far til dit barn, jeg er sikker på i to har det meget bedre uden sådan et svin.

håber alt det bedste for jer, og så håber jeg din eks's. Røv vil klø resten af hans liv og hans arme være for korte 

Monica 

Mange tak for alle jeres svar, det varmer mere end i aner ❤️

SandraXOXO skriver:

Omg. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige? Hvad med farens familie, farmor onkler osv ser de så heller ikke jeres skønne barn mere? 

De bor også på Sjælland, har snakket med dem, og fortalt at de til en hver tid må se Lucas, men de har jo også deres at tage sig af .. 

Han var virkelig farfars dreng, snakker tit med hans farfar i løbet af en uge, farfar skal lige høre hvordan hans barnebarn har det, jeg kan virkelig høre på ham, at det gør ondt, utroligt farfar savner sit barnebarn mere end hans egen far gør 

B&J skriver:

Jeg smiler når jeg læser dit indlæg fordi jeg læser HVOR STÆRK EN KVINDE DU ER OG HVOR GOD EN MOR DU ER

og ja jeg er ked af det hele skulle komme som en bombe og alt det lort der er sket....

Men i 2 skal nok klare jer

Mange tak for din søde besked ❤️

Selvfølgelig har jeg haft dage hvor jeg aller mest har haft lyst til at stor tude, også fordi man jo gik rundt i den der fantasi om kernefamilien, og troede egentlig jeg havde bygget sådan en op ..

jeg ved jeg er bedre tjent uden denne mand som min partner, og savner ham heller ikke som min partner, men jeg savner, at han tager ansvar for sine handlinger og forpligtigelser, men det er åbenbart for meget forlangt af ham