modesty skriver:
Nu er vi så heldige herhjemme at min mand tænder på at jeg er sammen med andre. Det gør det selvfølgelig lidt nemmere. Men han stod også meget fast i starten på at jeg kun måtte være sammen med den samme to gange. Fordi han var bange for den følelsesmæssige tilknytning. Den regel er der løsnet op for nu. Jo flere erfaringer man får, og jo mere man deler sammen, jo mere man snakker om det, jo mindre farligt og jo mere afmystificeret bliver det også.
Men der ER jo en risiko for at man bliver følelsesmæssigt involveret i den anden part (hvis altså man er sammen flere gange - har svært ved at forestille mig at det kunne ske efter bare én gang, derfor vil det også være en god regel at starte med). Det er sket for mig en gang. Men selv når man bliver følelsesmæssigt involveret, er det jo ikke det samme som at det går ud over forholdet, eller kan være en risiko for forholdet. Det har det slet ikke været i mit tilfælde. Jeg kan godt rumme at elske min mand og have et high school crush på en anden mand på samme tid. Specielt fordi alt det jeg laver seksuelt med andre mænd, bliver bragt tilbage i soveværelset med min egen mand. Det er noget vi bruger i vores sexliv, og derfor skaber det en god synergi. Det er ikke adskilt, og det er en god ting for os, i forhold til tillid, jalousi o.s.v. Men det er selvfølgelig ikke alle der har det sådan, og det behøver det heller ikke være.
Jeg har en del veninder og venner i åbne forhold, og det er ret forskelligt hvor folk sætter grænserne og hvilke regler de laver. Det er jo ikke sådan at enten er man monogam eller også er der bare piv-åbent for sluserne. Alle har grænser, de ligger bare forskellige steder.
Mange mange tak for dit svar 
Det er dejligt at læse at I har fundet formen der fungere.
Anmeld