Jeg ved jeg bør gå fra ham, men jeg kan ikk

Jeg har været sammen med min kæreste i 11 år, og han går mig på nerverne...

han har længe røget hash, men kun i weekenderne eller ude med vennerne.. Det sidste stykke tid har han dog taget det med hjem og skal lige ryge en når barnet og jeg er gået i seng... Dette sker næsten her dag nu, hvilket betyder at han aldrig går med i seng og jeg altid sover alene...

han er blevet smidt ud af sin skole grundet fravær, og har været på kommunen og snakke ang kontanthjælp, men han tager sig ikke sammen til at få afleveret de nødvendige papirer... Dvs sikkert en jul hvor han er uden indtægt

vi diskuterer altid og jeg synes ikke han lever op til hvad jeg synes er en god og nærværende far og kæreste...

Han lover konstant at imorgen tager jeg en kold tyrker, det duer så ikke... Nå men fra imorgen trapper jeg ned, men der er altid en undskyldning for hvorfor det ikke holder... 

Når han er vågen hele natten, betyder det også at han hver morgen ligger på sofaen og kun står op fem minutter inden skal køre vores barn i institution...

den ligger egentligt lige til højre benet at få ham ud af vagten, har et godt netværk og en familie der altid vil hjælpe mig, men jeg kam ikke få det sagt til ham...

og aner ikke hvorfor for er egentligt ikke ked af det (som jeg tænker det nu) men bliver nærmest gal på forhånd, for han kan ikke se at der er nogle problemer... Også har han en evne til altid at vende den rundt at hvis jeg brokker mig over hans opførsel får han endt den til at han er sir på mig over et eller andet tilfældigt...

har forslået parterapi, det synes han ikke er nødvendigt... Har sagt han skal bede om hjælp fra kommunen til at stoppe sit misbrug OGSÅ selvom det kan falde tilbage på mig og der bliver tjekket op på vores barn (er ikke nervøs for noget ang barnet for h*n trives, fint med i udvikling og er meget glad og udadvendt)

årh havde egentligt bare brug for luft...

Jeg har været sammen med min kæreste i 11 år, og han går mig på nerverne...

han har længe røget hash, men kun i weekenderne eller ude med vennerne.. Det sidste stykke tid har han dog taget det med hjem og skal lige ryge en når barnet og jeg er gået i seng... Dette sker næsten her dag nu, hvilket betyder at han aldrig går med i seng og jeg altid sover alene...

han er blevet smidt ud af sin skole grundet fravær, og har været på kommunen og snakke ang kontanthjælp, men han tager sig ikke sammen til at få afleveret de nødvendige papirer... Dvs sikkert en jul hvor han er uden indtægt

 

vi diskuterer altid og jeg synes ikke han lever op til hvad jeg synes er en god og nærværende far og kæreste...

Han lover konstant at imorgen tager jeg en kold tyrker, det duer så ikke... Nå men fra imorgen trapper jeg ned, men der er altid en undskyldning for hvorfor det ikke holder... 

Når han er vågen hele natten, betyder det også at han hver morgen ligger på sofaen og kun står op fem minutter inden skal køre vores barn i institution...

 

den ligger egentligt lige til højre benet at få ham ud af vagten, har et godt netværk og en familie der altid vil hjælpe mig, men jeg kam ikke få det sagt til ham...

og aner ikke hvorfor for er egentligt ikke ked af det (som jeg tænker det nu) men bliver nærmest gal på forhånd, for han kan ikke se at der er nogle problemer... Også har han en evne til altid at vende den rundt at hvis jeg brokker mig over hans opførsel får han endt den til at han er sir på mig over et eller andet tilfældigt...

har forslået parterapi, det synes han ikke er nødvendigt... Har sagt han skal bede om hjælp fra kommunen til at stoppe sit misbrug OGSÅ selvom det kan falde tilbage på mig og der bliver tjekket op på vores barn (er ikke nervøs for noget ang barnet for h*n trives, fint med i udvikling og er meget glad og udadvendt)

 

årh havde egentligt bare brug for luft...

Som jeg ser det skal du egentlig bare have fingeren ud, og give ham sparket. Du skriver jo at du faktisk er afklaret med at det er det der skal ske, men kan ikke lige få det gjort. 

Den opførsel han ligger for dagen er meget typisk misbruger opførsel. - Er selv datter af en misbruger, og har en eks der også var det. 

Han har det jo fedt lige nu! Han har en kæreste der forsørger ham og sørger for tag over hans hoved, han laver O-og-en-skid hele dagen (går jeg udfra når du skriver han er smidt ud af sin uddannelse, og skal på kh) og han ryger mere eller mindre som det passer ham (dog ikke i nærheden af jeres barn, lyder det til).

Ud af klappen med ham!
Og hvis du synes det er svært, eller ikke kan overskue at han vender den om og bliver sur på dig (igen, typisk misbruger opførsel) så synes jeg du skal overveje om du synes det er okay at dit barn vokser op med sådan en far, og lærer at det er ok at opføre sig sådan?

Og så du ellers også lige have et kram med på vejen!  Det er virkelig ikke en sjov situation at stå i! Har selv som sagt selv haft en misbruger kærste, og var også længe om at ende forholdet selvom jeg godt vidste det var det der skulle ske. Dog var der ingen børn i klemme der. 

Helt ærlig...

Kan du selv komme med en virkelig god grund til at blive ved ham.., 

Og den typiske med: jamen det er bedst for barnet, er ikke go nok da barnet i længden tager skade i jeres forhold og det han har gang i...

Jeg synes du skal kigge dig selv i spejlet og spørge dig selv om du kan se dig selv i øjene med go samvittighed... 

Sæt dine og hans behov lidt til side, og kig på dit barn der har fortjent så meget mere end en far der er misbruger(og de er bare egoister) og en mor der nok bliver fordi hun har ondt af far, og bliver fordi hun elsker ham, og af vane.

Ud af vagten med ham! Jeg bor selv med en der har været lidt for glad for øl men da han stod med vores datter fik han et mere naturligt forhold til det!

hvis din kæreste ikke kan det, jamen så er han ikke det værd! Det eneste der kan hjælpe ham er at du gør alvor af dine trusler og rent faktisk går! Det er bedst for dit barn! 

Noget andet: det er ulovligt at køre bil med hash i blodet! 

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min kæreste i 11 år, og han går mig på nerverne...

han har længe røget hash, men kun i weekenderne eller ude med vennerne.. Det sidste stykke tid har han dog taget det med hjem og skal lige ryge en når barnet og jeg er gået i seng... Dette sker næsten her dag nu, hvilket betyder at han aldrig går med i seng og jeg altid sover alene...

han er blevet smidt ud af sin skole grundet fravær, og har været på kommunen og snakke ang kontanthjælp, men han tager sig ikke sammen til at få afleveret de nødvendige papirer... Dvs sikkert en jul hvor han er uden indtægt

 

vi diskuterer altid og jeg synes ikke han lever op til hvad jeg synes er en god og nærværende far og kæreste...

Han lover konstant at imorgen tager jeg en kold tyrker, det duer så ikke... Nå men fra imorgen trapper jeg ned, men der er altid en undskyldning for hvorfor det ikke holder... 

Når han er vågen hele natten, betyder det også at han hver morgen ligger på sofaen og kun står op fem minutter inden skal køre vores barn i institution...

 

den ligger egentligt lige til højre benet at få ham ud af vagten, har et godt netværk og en familie der altid vil hjælpe mig, men jeg kam ikke få det sagt til ham...

og aner ikke hvorfor for er egentligt ikke ked af det (som jeg tænker det nu) men bliver nærmest gal på forhånd, for han kan ikke se at der er nogle problemer... Også har han en evne til altid at vende den rundt at hvis jeg brokker mig over hans opførsel får han endt den til at han er sir på mig over et eller andet tilfældigt...

har forslået parterapi, det synes han ikke er nødvendigt... Har sagt han skal bede om hjælp fra kommunen til at stoppe sit misbrug OGSÅ selvom det kan falde tilbage på mig og der bliver tjekket op på vores barn (er ikke nervøs for noget ang barnet for h*n trives, fint med i udvikling og er meget glad og udadvendt)

 

årh havde egentligt bare brug for luft...

Hvad er planen så nu?

Næste skridt for din misbruger er at begynde at ryge indenfor, at invitere vennerne hjem i misbrugshulen eller at I lige svinger omkring dealeren på vej til familiefest?

Hvor går din grænse?

At han prioriterer misbruget over arbejde, forsørgeransvaret, jeres forhold eller jeres barn?......hov vent 

Jeg er sådan set ligeglad med, hvordan DU vælger at leve dit liv, men når det går udover dit barn - og det gør det allerede nu! - så synes jeg, at du må træde i karakter og tage dit forældreansvar alvorligt, dit barn kommer til at vokse op med en misbrugsforælder, det er absolut noget, der kan lave huller i det fundament, dit barn skal vokse op på.

MummiT skriver:

Som jeg ser det skal du egentlig bare have fingeren ud, og give ham sparket. Du skriver jo at du faktisk er afklaret med at det er det der skal ske, men kan ikke lige få det gjort. 

Den opførsel han ligger for dagen er meget typisk misbruger opførsel. - Er selv datter af en misbruger, og har en eks der også var det. 

Han har det jo fedt lige nu! Han har en kæreste der forsørger ham og sørger for tag over hans hoved, han laver O-og-en-skid hele dagen (går jeg udfra når du skriver han er smidt ud af sin uddannelse, og skal på kh) og han ryger mere eller mindre som det passer ham (dog ikke i nærheden af jeres barn, lyder det til).

Ud af klappen med ham!
Og hvis du synes det er svært, eller ikke kan overskue at han vender den om og bliver sur på dig (igen, typisk misbruger opførsel) så synes jeg du skal overveje om du synes det er okay at dit barn vokser op med sådan en far, og lærer at det er ok at opføre sig sådan?

 

Og så du ellers også lige have et kram med på vejen!  Det er virkelig ikke en sjov situation at stå i! Har selv som sagt selv haft en misbruger kærste, og var også længe om at ende forholdet selvom jeg godt vidste det var det der skulle ske. Dog var der ingen børn i klemme der. 

Han laver ingenting, jo bevares, han gør rent... Men det er vel også det...

tror sku jeg fik gjort noget lige før, dog ikke som jeg havde håbet og hen over hovedet på vores barn (ikke godt, jeg ved det)

men han skulle komme op med frokost til mig på mit job... Jeg sagde at han ikke bare kunne sove hele morgenen og det første han gjorde når han stod op var at jage på vores barn at det skal tage sit tøj på... Så siger han at jeg ikke skal sige noget fordi jeg er den der råber af barnet (hvilket ikke er rigtigt, så ser jeg det ikke ihvertfald) og at han synes jeg selv skulle sørge for frokost... Så fløj det ud af mig "og jeg synes du skal flytte"

fik intet svar, han kørte vores barn i institution og jeg er taget på job...

du holder fast i ham fordi du kender de trykke rammer der er i at i er sammen, og alt det andet med at gå fra hinanden og det der skal ske kender du ikke og det er ikke trykke rammer der for biliver du...

Men hvis du kan få familie til at hjælpe osv. så få det gjord og komme ud af det usunde forhold du er i gang med, det første stykke tid er hårdt tit at være alene men du skal hurtig mærke hvor mange kræfter du får hvor meget det vil buste dig selv...

og han bliver sur hvad så? han bliver sur fordi han tror i har det godt selv om du ind i mellem fortæller det hele køre af lort til... han ser det ikke før du smider bomben og gør noget ved det. desværre sådan er det nogle gange sådan gik jeg også fra min x....

Anonym skriver:

Han laver ingenting, jo bevares, han gør rent... Men det er vel også det...

tror sku jeg fik gjort noget lige før, dog ikke som jeg havde håbet og hen over hovedet på vores barn (ikke godt, jeg ved det)

men han skulle komme op med frokost til mig på mit job... Jeg sagde at han ikke bare kunne sove hele morgenen og det første han gjorde når han stod op var at jage på vores barn at det skal tage sit tøj på... Så siger han at jeg ikke skal sige noget fordi jeg er den der råber af barnet (hvilket ikke er rigtigt, så ser jeg det ikke ihvertfald) og at han synes jeg selv skulle sørge for frokost... Så fløj det ud af mig "og jeg synes du skal flytte"

 

fik intet svar, han kørte vores barn i institution og jeg er taget på job...

 

Bum, så er den første sten på vejen lagt. Når du kommer hjem fra job (vel gerne inden i henter barnet, hvis det er muligt) så skal I have en snak, hvor du gør det klart for ham at du faktisk mener det. Og nægter han, så kan du blive nødt til at pakke tasker til dig og barnet og så flytte, omend midlertidigt, for at vise ham at det altså ikke er for sjov. - Tag hjem til dine forældre, eller en veninde, eller anden familie. 

Eller find et tidpunkt han ikke er hjemme, pak en taske til ham som du stiller uden for døren og så få skiftet låsen. Det skal klokkeklart ind at nu er det slut. 

Studser lidt over at han kører barnet i intuition, håber det ikke er i bil men klapvogn, når han har dagligt forbrug af has. og ja kom væk og overvej først at vende tilbage, hvis han har fået styr på hans liv i en længer periode, hvis det er det i vil  

Han kører ikke bil, men cykel... Han ryger altid kun når vi er gået i seng og aldrig hjemme...

MEN barnet er hentet og jeg skal til personalemøde i aften... Men når jeg kommer hjem og barnet er puttet skal der helt klart snakkes... Lige nu sidder vi bare og siger næsten intet til hinanden...