Føler mig uduelig, ensom og som en dårlig mor

modesty skriver:

Har du snakket med din mand om hvordan du har det?

Du skriver at du mest havde brug for et skulderklap. Igen - så har du en forventning om at folk giver dig bekræftelse. 

Jeg siger vitterligt ikke det her for at kritisere - men du bliver altså nødt til at skide lidt mere på hvad folk synes om dig. Og du bliver nødt til at synes at du selv er god nok, i stedet for at være afhængig af andre folks ros. Det tror jeg virkelig ville være godt for dig.

Nej det ved jeg, men ser nu ikke at man en enkelt gang imellem godt lige kunne støtte og opbakning frem for nedsættende sætninger som at jeg har brug for bekræftigelse, for det har jeg ikke som sådan ikke på den måde ihvertfald men når man går i en trummerum og folk hakker på en, kan det være en lettelse at nogen siger at tingene ikke er så slemme og det nok skal gå, hvis du forstår svært at forklare 

Hønsemor skriver:

Sødste du, pas på dig selv!

Jeg har været som du og jeg røg ned med et kæmpe kæmpe brag!!

Mit råd til dig er, skriv de ting ned du laver i løbet af en dag, en uge, en måned og kig på, hvad laver du af egen lyst, hvad laver du af pligt og hvad laver du fordi andre beder dig gøre det. Det du gør fordi andre beder om det, kig på hvor vigtigt det er, det du gør af pligt, kan du muligvis få hjælp til, men vigtigst af alt er det vigtigt du også laver noget fordi DU har lyst!!

Nu skriver du om den gave du lavede til din veninde og takket efterfuldt af bestilling og den efterfølgende gave til dig, jeg tænker at din veninde måske ikke har haft det fornødne overskud til at være kreativ, men at hun alligevel har formået at finde på noget i en god mening, det er vel bedre at få en lille ting end slet ingen? 

Og så bliver du nødt til at fortælle omverdenen og ikke mindst dig selv, hvordan du har det og hvordan du føler når andre gør forskellige ting 

Og mit sidste og allersværeste råd til dig er: stop med at stræbe efter det perfekte, stræb efter det gode! Jeg selv er stadig i læringsfasen, men jo mere jeg lærer jo gladere bliver jeg og jo mere føler jeg mig set og anerkendt

Tak for svar, gaven var til vores barns dåb, og det var fint, jeg var nok mest ked af hun forventer en masse af mig, når hun langt fra selv gider ( og ja det er fordi hun ikke gider gøre en indsats, har hun selv sagt) forventer ikke hun køber en gave med tanke bag osv, men ked af hun knap kiggede eller nåede at få gaven før hun forventede mere, og med ret specifikke krav, hvad hun ville have, og farver, så ikke noget der bare kom ud af det blå  

Lyder bestemt til nogle ting jeg skal prøve, bla det med at skrive ned, og være mere ærlig, som en anden skriver, sige mere fra. Er også i en hård periode, så hjælper nok mere, når jeg kommer om på den anden side

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om jeg har placeret indlægget det rigtige sted ?

 

Ja ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har et par veninder, familie, en dejlig man og skønne børn. Alligevel føler jeg mig konstant ensom, føler jeg mangler nærhed, omsorg, ømhed, intimitet osv hos min mand, og at jeg ikke kan få eet hele til at gå op i en højere enhed. 

Har ikke kun selv for høje krav til mig selv, men især min omverden, så mens jeg kæmper for at være den gode og perfekte mor, svigerdatter/datter, kone, veninde osv føler jeg langt fra det lykkedes 

Gør alt jeg kan, for andre har det godt, holde hus og hjem, give det bedste til mine børn, og alligevel fortæller min omverden de dårlige ting, og det kan være selv småting, og gør mig så såret og ked af det. Senest, fik jeg ordnet det hele, så jeg både kunne nå forældremøde og svigermors runde fødselsdag som er udenbys med overnatning, og fik alligevel løftet pegefinger, for jeg kunne vel bare tage senere afsted end de andre, og ja der havde vi jo fundet løsningen, men nej skulle lige have at høre for at jeg måske ikke havde kunnet deltage.  

Sidder i forældreråd, laver frivilligt arbejde, bager småkager til veninderne til jul, syer og hækler til dem jeg kender og ja knokler og hjælper, og sætter alt ind når børnene kommer hjem, giver mange fridage osv. Er "hjemmegående husmor" bla pga en arbejdsskade. Alligevel får jeg kommentarer nogle dage, når jeg afleverer børn, eller når der skal planlægges feriepasning osv. 

Jeg prøver at få tingene til at gå op, og det lykkedes bare ikke længere. Føler mig som en fiasko, og ved ikke hvad jeg mere kan gøre. Er mig som giver og giver og alligevel er det aldrig godt nok, skal konstant tage initiativ, og tænker bare hvad jeg gør forkert, er jeg ikke sjov at være sammen med, er jeg din eller hvad er det med mig. 

Nogle dage tænker jeg om det overhovedet gør en forskel jeg er her, jo for mine børn gør det selvfølgelig, men hvad med resten. Er jeg bare hende de kan udnytte og så gider de mig ikke for resten eks havde jeg lavet en stor gave til venindens barn dengang hun havde født. Hun selv havde "bare" købt et gavekort og de kommer ofte og spiser og tager hurtigt hjem igen, men får aldrig invitation til at komme op til dem. Siger ikke et gavekort ikke er fint, er det, men den gave jeg havde lavet var både lønbetingelserne, personlige og hjemmestrik/hækle og hun sagde bare tak, vil forreste gerne bestille ........... Og sad bare der med følelsen af utaknemmelighed, og at det ikke var godt nok  

ja jeg er blevet mere nærtagende, men hjælper slet ikke, at jeg aldrig får et skulderklap, hører kun det negative, som eks var vi på restaurant, og børnene opførte sig eksemplarisk, de sad pænt, og børn på 2.5 og 4 år kan det være udfordrende, men der var ingen skrig skrål eller ballade, kun den lille som er spæd, græd kortvarigt, i 10-20 sek, til flasken var klar, ud af de 3-4 timer vi sad der. Det eneste jeg fik at vide, var at folk stirrede og kiggede og at jeg burde ha forudset, og forhindret skrige episoden  

Jeg er ikke perfekt og forventer ikke at blive det, men aldrig at gøre noget godt nok, slå til eller lignende gør bare så ondt 

Er begyndt at få stress symptomer og kan ikke finde ro om aftenen, er ulykkelig og urolig. Har sagt det til manden som fejer det af, og så sidder man her, alene uret tikker, og igen i morgen venter en lang dag, og snart endnu en lang uge, masser af aftaler, men ikke meget snak og samværd, sporadiske opkald når veninderne ønsker noget. Mine forældre har været søde at hjælpe med nogle ting nu her, så alt er jo ikke bare sort, og alligevel føles det trist   Gør jeg virkelig ingen forskel, er det ligegyldigt jeg er her (og er ikke selvmordstruet eller noget i den dur) men føler det hele utaknemmeligt, ensomt og at jeg bare ikke kan finde ud af at gøre noget, der minder om, eller er i nærheden, af godt nok 

Du har et mindreværdskompleks, og det skal du gå til lægen på mandag og fortælle ham, så du kan få noget hjælp! Både for at hjælpe dig selv og for dine børns skyld, så de får en mor uden stress! For det er noget børn godt kan mærke.

Du har et mindreværdskompleks, og det skal du gå til lægen på mandag og fortælle ham, så du kan få noget hjælp! Både for at hjælpe dig selv og for dine børns skyld, så de får en mor uden stress! For det er noget børn godt kan mærke.

Mindreværdskompleks? Googlede for at være sikker, og det synes jeg så ikke, mindreværdsfølelser, ja det kunne godt tænkes, men ikke som de beskriver det her, synes bestemt ikke jeg selvhævder mig selv 

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/mindreværdskompleks

Anonym skriver:

Mindreværdskompleks? Googlede for at være sikker, og det synes jeg så ikke, mindreværdsfølelser, ja det kunne godt tænkes, men ikke som de beskriver det her, synes bestemt ikke jeg selvhævder mig selv 

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/mindreværdskompleks

Der er så mange tegn på, at du har brug for professionelle øjne til at vise dig, at du må acceptere det faktum, at intet kan være perfekt, og at et menneske ikke kan kapere alt. Det er ikke sundt at have et behov for at vise alle, at du er perfekt. Heller ikke for dine børn, da de kopierer deres forældres adfærd. Tro mig, jeg har en mor der er ligesådan, og det er ikke sundt for børn. 

Jeg kan sagtens nikke genkendende til det du skriver - det tror jeg der er mange kvinder som kan. Gad vide hvor vi piger lærer den der "jeg skal være perfekt for at jeg er god nok og for at jeg er værd at elske" - for det er jo det du siger om dig selv med den tekst du har skrevet her og med den måde du handler på.

Du knokler derudaf for at for at leve op til nogle forventninger som du forestiller dig andre har til dig. I virkeligheden stiller du nogle urimeligt høje forventninger til dig selv - som andre slet ikke har tænkt på.

Jeg kender det fra mig selv  det vigtige tror jeg er at du stopper op og kigger ind ad - hvad synes du er okay? Hvad synes du det er rimeligt at en kvinde/mor skal kunne nå at tage sig af i løbet af en dag? Af alle de ting du gør for andre - hvilke af de ting giver dig værdi som menneske? sorter alt det fra som du gør for at behage andre og alt det du gør for at virke som den der overskudsagtige kvinde - så drop den skide bestyrelse, sig farvel til det frivillige arbejde for en tid, STOP med at bage kager og hækle til andre end dig selv - stik din veninde en kommentar om at det vist snart er jeres tur til at besøge dem til en omgang aftensmad. 

Du skal øve dig i at råbe røv til alle de der forventninger og dumme kommentarer. Dine veninder er stadig dine veninder selvom du ikke bruger alt din tid på at please dem hele tiden. Bare ærgerligt svigermor og gæster på restauranten, sådan kan det gå ind imellem. Find din indre løvinde frem og giv dem med de smarte kommentarer en kommentar lige tilbage igen med det samme. Du kan ikke tage ansvaret for hvordan alle andre tænker om dig og alt det du gør. Men du kan tage ansvar for hvordan du tænker om dig selv og behandler dig selv - start der.  

mor88 skriver:

Der er så mange tegn på, at du har brug for professionelle øjne til at vise dig, at du må acceptere det faktum, at intet kan være perfekt, og at et menneske ikke kan kapere alt. Det er ikke sundt at have et behov for at vise alle, at du er perfekt. Heller ikke for dine børn, da de kopierer deres forældres adfærd. Tro mig, jeg har en mor der er ligesådan, og det er ikke sundt for børn. 

For at være ærlig har jeg intet problem i forhold til at være perfekt for det er ingen, men har et stort problem, i forhold til at sige nej og ikke kunne være der for andre, ja vil se om jeg kan få hjælp til værktøjer og bør vægte mig selv højere og give mig selv lov at nyde mine børn. 

Der er mange faktorer, men mine børn lever fint, og sundt, og jeg indrømmer gerne jeg har fejl, og ikke er perfekt, jeg når ikke altid at svinge støvsugeren og har også haft gæster hvir her var rodet, tær godt opdrage på mine børn selvom folk de ligger og tænker sit  

i min verden er der stor forskel på at jeg godt kunne trænge til at lære og sætte mine grænser, være konfliktsky, ønske mindre negativitet og kritik af min omverden, og øge mit selvværd til at have desideret mindreværdskomplekser, og være så perfektionistisk at det giver et usundt miljø for mine børn 

lille-fisen skriver:

Jeg kan sagtens nikke genkendende til det du skriver - det tror jeg der er mange kvinder som kan. Gad vide hvor vi piger lærer den der "jeg skal være perfekt for at jeg er god nok og for at jeg er værd at elske" - for det er jo det du siger om dig selv med den tekst du har skrevet her og med den måde du handler på.

Du knokler derudaf for at for at leve op til nogle forventninger som du forestiller dig andre har til dig. I virkeligheden stiller du nogle urimeligt høje forventninger til dig selv - som andre slet ikke har tænkt på.

Jeg kender det fra mig selv  det vigtige tror jeg er at du stopper op og kigger ind ad - hvad synes du er okay? Hvad synes du det er rimeligt at en kvinde/mor skal kunne nå at tage sig af i løbet af en dag? Af alle de ting du gør for andre - hvilke af de ting giver dig værdi som menneske? sorter alt det fra som du gør for at behage andre og alt det du gør for at virke som den der overskudsagtige kvinde - så drop den skide bestyrelse, sig farvel til det frivillige arbejde for en tid, STOP med at bage kager og hækle til andre end dig selv - stik din veninde en kommentar om at det vist snart er jeres tur til at besøge dem til en omgang aftensmad. 

Du skal øve dig i at råbe røv til alle de der forventninger og dumme kommentarer. Dine veninder er stadig dine veninder selvom du ikke bruger alt din tid på at please dem hele tiden. Bare ærgerligt svigermor og gæster på restauranten, sådan kan det gå ind imellem. Find din indre løvinde frem og giv dem med de smarte kommentarer en kommentar lige tilbage igen med det samme. Du kan ikke tage ansvaret for hvordan alle andre tænker om dig og alt det du gør. Men du kan tage ansvar for hvordan du tænker om dig selv og behandler dig selv - start der.  

Tak og ja må jeg gøre, det værste er at når jeg siger fra, oplever jeg netop at de ikke gider bruge tid med mig, og ja har jo så nok de forkerte veninder, men er også svært, for vil man lade sig udnytte eller være ensom og uden selskab  

Anonym skriver:

For at være ærlig har jeg intet problem i forhold til at være perfekt for det er ingen, men har et stort problem, i forhold til at sige nej og ikke kunne være der for andre, ja vil se om jeg kan få hjælp til værktøjer og bør vægte mig selv højere og give mig selv lov at nyde mine børn. 

Der er mange faktorer, men mine børn lever fint, og sundt, og jeg indrømmer gerne jeg har fejl, og ikke er perfekt, jeg når ikke altid at svinge støvsugeren og har også haft gæster hvir her var rodet, tær godt opdrage på mine børn selvom folk de ligger og tænker sit  

i min verden er der stor forskel på at jeg godt kunne trænge til at lære og sætte mine grænser, være konfliktsky, ønske mindre negativitet og kritik af min omverden, og øge mit selvværd til at have desideret mindreværdskomplekser, og være så perfektionistisk at det giver et usundt miljø for mine børn 

 

Det er også lige netop der det er svært at rådgive ud fra et par linjer du får skrevet ned, for der er stor forskel på, hvordan vi mennesker tolker en tekst. Det var ikke for at være træls jeg skrev det jeg skrev, men kun det jeg vurderede ud fra din tekst. Og der gemmer sig selvfølgelig meget andet end kun det skrevne bag skærmen.

Vigtigst af alt for dit vedkommende er, at du har indset, at du muligvis har brug for nogle værktøjer inden du går ned med stress

Al held og lykke i fremtiden

mor88 skriver:

Det er også lige netop der det er svært at rådgive ud fra et par linjer du får skrevet ned, for der er stor forskel på, hvordan vi mennesker tolker en tekst. Det var ikke for at være træls jeg skrev det jeg skrev, men kun det jeg vurderede ud fra din tekst. Og der gemmer sig selvfølgelig meget andet end kun det skrevne bag skærmen.

Vigtigst af alt for dit vedkommende er, at du har indset, at du muligvis har brug for nogle værktøjer inden du går ned med stress

Al held og lykke i fremtiden

Tak og tog det heller ikke sådan, netop derfor jeg ville forklare går også bedre i dag og allerede igang med at tænke over, hvordan jeg ændrer disse ting, både for min og min families skyld.