Til jer som har børn (Spørgsmål om jeres mænd)

Synes vi begge er rimelig meget de samme som vi var inden. Ingen af os har nogensinde været festaber, og vi rør aldrig alkohol.. Vil egentlig ikke sige at noget er ændret :-)

Hej Alle Sammen ! 

Jeg har brug for noget håb  ! 

Siden jeg blev gravid, er der automatisk en del ting som har ændret sig for mig. I ved det sikkert godt alle jer, som har været igennem en graviditet - som kvinde gennemgår man en del forandringer både fysisk, MEN samtidigt også psykisk ! 

Mit problem er, at min partner synes jeg har ændret mig markant - det synes jeg nu ikke, jeg er nok nærmere bare modnet. Jeg har brug for at vide, at manden også på et tidspunkt forstår hvilken forandring det skaber i livet, når to pludseligt bliver til tre !? 

Hvordan ændrede jeres mænd sig på godt og ondt, da de blev fædre ? Tænker alt fra livssyn, holdninger, venner, alkohol, bopæl osv. - og hvornår begyndte de at forstå virkeligheden, var det først da de så barnet, eller ? 

Tusind tak !! 

For det første kan man jo ikke regne med at en person ændrer sig bare fordi der kommer et barn. Nogle mennesker kan ændre på sig selv, med hårdt arbejde, men man kan ikke tage som en selvfølge at det sker.

Snakken om hvem der skal op om natten, hvor meget man kan gå i byen og hænge ud med vennerne o.s.v., vil jeg mene at man skal have inden PB hvis man som kvinde kan se at manden bliver nødt til at lægge sit liv en del om. Det burde være en naturlig del af overvejelserne omkring at sætte et barn til verden, at man får snakket de ting igennem. 

Jeg håber ikke at du havde regnet med at din mand bare ville ændre "livssyn, holdninger, venner, alkohol, bopæl osv." bare fordi han bliver far? Uden at det er noget I har snakket igennem og han har sagt at han ville arbejde på.

Ingen af os har ændret os m.h.t. holdninger, livssyn, de ting vi gerne vil have ud af livet o.s.v.

Det har været sværest i forhold til vores karrierer. At begge kan få tid og plads samtidig med at sønnen ikke skal have for lange dage i institution.

Derudover er det lidt svært at svare på dit spørgsmål fordi der ikke er nogen konkrete eksempler. Hvordan er det han mener at du har ændret dig? Hvordan er det helt konkret at du vil have at han ændrer sig?

Personlighedsmæssig har min kæreste ikke ændret sig. Han er stadig min omsorgsfulde drengerøv! Adfærdsmæssigt har han ændret sig forholdsvis meget. Han drikker ikke mere, kun til specielle lejligheder og en hygge øl til fodbold, og er mindre hidsig 

Min mand har ikke ændret sig efter vi har fået børn. 
Men han var også "godt voksen" da han blev far,  36år med den første og 40 ved den anden.  

Har i ikke snakket om livssyn, holdninger, venner, alkohol , bopæl osv INDEN i begyndte at lave en baby sammen???  

Jeg ville ikke turde løbe an på at lave en baby med fuldt overlæg hvis jeg ikke vidste hvor han stod ift alle de ting. Det er da mega vigtigt at man er enige om hvad man forventer af hinanden når man bliver en familie, og at ens drømme for fremtiden ser rimelig ens ud.. Man kan ikke forberede sig på at blive forældre 100%, men man kan godt snakke om fremtiden og hvad man forestiller sig. 

Her har ingen af os ændret sig drastisk. Men vi er da blevet mere modne, prioriterer vores tid anderledes, planlægger mere osv. De der ting der kommer helt naturligt (synes jeg) når man bliver forældre. 

Men vi gør da de samme ting som før, der skal bare mere planlægning til

Jo, det har vi !  

Men som jeg prøvede at beskrive, så foregår der altså en anden forandring i mig end i ham pga. Graviditeten - synes jeg har fået rigtig godt svar fra nogle af de første ! 

I øvrigt tænker jeg også, at lige meget hvor meget man har snakket om bopæl, arbejde, livssyn, værdier, drømme osv., så ændre disse ting sig ofte (altid) igennem livet for hver person - man kan sagtens være startet med de samme drømme, og efterfølgende ende i hver sin ende ? Der er vel en grund til man fx bliver skilt

MT86 skriver:

Min mand forstod ikke rigtig i starten jeg ikke bare kunne gå med i byen osv. Men da jeg forklarede at jeg havde mere behov for at slappe af sagde han okay. Han tog stadig afsted i graviditeten. Han forstod først at han skulle være far da jeg fik veer! Han var så god hele fødslen igennem! Han havde aldrig været så omsorgsfuld som denne dag! Da han endelig stod med sit første barn i arer mene kom der en tåre! Havde aldrig set ham græde! Han blev pludselig meget voksen i det han stod med sin søn! 

Året efter fik vi en datter. Og der blev han endnu mere voksen! 

Min mand 25 idag og jeg er 28. Han er på nogen punkter mere voksen end mig! Han går ikke i byen mere. Han vil hellere sidde med sin familie og hygge! 

Alkohol er til fester nu, ikke i hverdage og hver weekend som det var inden vi fik børn! 

Jeg kan kun sige jeg blev meget overrasket over hvor hurtigt han voksede med opgaven og hvor moden han pludselig blev! 

Min mand har 2.uddannelser i en alder af 25. Den ene taget i mens vi havde fået vores børn! Jeg vil sige jeg er enormt stolt over hvor meget han voksede og modnede sig på meget kort tid!

Håber du fik lidt svar på det du spurgte om

Tusind tak ! Det var lige det, som jeg havde brug for at høre  

Jeg tror på, at han nok skal gøre det fabelagtigt - havde bare brug for lige at få vækket de rigtige tanker

Mathias Villads skriver:

Self forandre mænd sig med tiden, ligesom vi gør..., men de er unægtelig lidt længere tid om det.. Og det afhænger også af personligheden... 

Jeg kan sige at udfra min erfaring og observation.. ( min mand rendte sammen med en gruppe på 6 gutter).. Min var den første til at få barn i en alder af 22 og det var ikke planlagt, men han tog sit ansvar.. Da han gik fra moderen var han far, når han havde barnet og levede sin ungdom i sine fri weekender... Da vi fik barn sammen ændrede han sig ik til at starte med... Han var ganske enkelt ikke parat modenhedsmæssigt... Så det første år var vi ikke sammen, men derefter blev han voksen.. I en alder af 28/29 år... Og siden har vi delt tingene lige... Og ikke kun mig, som havde ene ansvar... Det skal lige siges, at når han havde sit barn, så var han FAR... Kunne sidde i time vis og tegne og lege med perler... Det samme skete lidt for de andre... De kunne ikke rigtig slippe bylivet og øllene... Og mange blev først "rigtig" voksne omkring tredive års alderen... 

Der er jo ingen tvivl om, at der sker noget i vores kroppe, når vi bliver gravide... Hvor det sker bare ikke hos mændene.. Så der er det individuel, hvornår de modnes.. Men jeg oplevede hos alle disse mænd, at Alle vilde deres børn hundrede procent.. Man kan sige, at de ville have begge verdner... Så det var op til kvinderne at acceptere dette.... Og mange er stadig sammen med mødrene... Det handler vel om at give plads til hinanden...��

Tusind tak, for dit uddybende svar ! Det er værdsat - havde netop brug for høre, at de nok skal komme på banen  

Der er bare stor forskel på at være den gravide og manden til den gravide under graviditeten - det er nok kommet lidt bag på mig, også selvom det er logisk nok, at de selvfølgelig ikke oplever den samme intimitet 

PST skriver:

Jo, det har vi !  

Men som jeg prøvede at beskrive, så foregår der altså en anden forandring i mig end i ham pga. Graviditeten - synes jeg har fået rigtig godt svar fra nogle af de første ! 

 

I øvrigt tænker jeg også, at lige meget hvor meget man har snakket om bopæl, arbejde, livssyn, værdier, drømme osv., så ændre disse ting sig ofte (altid) igennem livet for hver person - man kan sagtens være startet med de samme drømme, og efterfølgende ende i hver sin ende ? Der er vel en grund til man fx bliver skilt

Ja da men det er alligevel sjældent at de ændre sig på bare 9mdr  

men som modesty også skriver, er det lidt svært at svare da du ikke kommer med konkrete eksempler