Til jer som har børn (Spørgsmål om jeres mænd)

Hej Alle Sammen ! 

Jeg har brug for noget håb  ! 

Siden jeg blev gravid, er der automatisk en del ting som har ændret sig for mig. I ved det sikkert godt alle jer, som har været igennem en graviditet - som kvinde gennemgår man en del forandringer både fysisk, MEN samtidigt også psykisk ! 

Mit problem er, at min partner synes jeg har ændret mig markant - det synes jeg nu ikke, jeg er nok nærmere bare modnet. Jeg har brug for at vide, at manden også på et tidspunkt forstår hvilken forandring det skaber i livet, når to pludseligt bliver til tre !? 

Hvordan ændrede jeres mænd sig på godt og ondt, da de blev fædre ? Tænker alt fra livssyn, holdninger, venner, alkohol, bopæl osv. - og hvornår begyndte de at forstå virkeligheden, var det først da de så barnet, eller ? 

Tusind tak !! 

Jeg tror de fleste mænd har forholdsvis svært ved at forholde sig til barnet, før de rent faktisk står med barnet i armene. Så fortvivl ikke...

Jeg kan ikke helt huske hvor meget min mand og jeg egentlig ændrede os da vi ventede den første (han bliver ikke mindre end 13 år om 2 mdr.), men det gjorde vi jo nok.

Nu har min mand aldrig været en "festabe", så det var ikke noget problem. Vi flyttede imens jeg var gravid til noget større, men det var også den eneste store fysiske ændring vi foretog. 

Graviditeten var planlagt, og min mand har et meget roligt syn på tilværelsen, så han tog det hele med ophøjet ro, hvilket gav (og stadig giver mig en utrolig tryghed).

Min mand forstod ikke rigtig i starten jeg ikke bare kunne gå med i byen osv. Men da jeg forklarede at jeg havde mere behov for at slappe af sagde han okay. Han tog stadig afsted i graviditeten. Han forstod først at han skulle være far da jeg fik veer! Han var så god hele fødslen igennem! Han havde aldrig været så omsorgsfuld som denne dag! Da han endelig stod med sit første barn i arer mene kom der en tåre! Havde aldrig set ham græde! Han blev pludselig meget voksen i det han stod med sin søn! 

Året efter fik vi en datter. Og der blev han endnu mere voksen! 

Min mand 25 idag og jeg er 28. Han er på nogen punkter mere voksen end mig! Han går ikke i byen mere. Han vil hellere sidde med sin familie og hygge! 

Alkohol er til fester nu, ikke i hverdage og hver weekend som det var inden vi fik børn! 

Jeg kan kun sige jeg blev meget overrasket over hvor hurtigt han voksede med opgaven og hvor moden han pludselig blev! 

Min mand har 2.uddannelser i en alder af 25. Den ene taget i mens vi havde fået vores børn! Jeg vil sige jeg er enormt stolt over hvor meget han voksede og modnede sig på meget kort tid!

Håber du fik lidt svar på det du spurgte om

Altså min kæreste har ikke som sådan ændret sig - det kan jeg nu heller ikke se nogen ide i, for hvorfor har man så valgt denne mand hvis han skal ændres? 

Nå men han går selvfølgelig ikke ud og drikker hver weekend (efter fødsel i hvert fald) men går da stadig ud og så gælder det jo for os begge at vi ikke kan være så spontane som vi ellers har været. Der er meget mere planlægning i vores hverdag. Det må være den ændring - ellers er han den han altid har været og det er skønt 

jeg synes ikke jeg har ændret mig - Jo jo jeg går da ikke i byen som før, men som person er jeg den samme. 

Jeg tror ikke der er de store ændringer her.

Jo, som en anden nævner, så kræver det hele lidt mere planlægning nu. Vi gik ikke meget i byen før vi fik børn, så der er ikke en stor ændring. Det er da nok blevet lidt mindre, men ikke markant.

Ud over det er han måske blevet lidt mere "blød" efter han er blevet far - altså lidt mere følsom.

Jeg havde da tænkt på hvordan mon det ville være for ham at blive far. Når vi fx har passet mine nevøer og niecer har det meget været mig der var "på" og han var mest lege-onkel. Har kun skiftet ble på én af dem en gang (og det gik ikke så godt ). Men det er tydeligt at det er noget andet når det er ens egne. Det har virket som om det har faldet ham virkelig naturligt. Han var den første til at skifte ble på begge vores piger, da jeg havde fået KS. Og det lyste ud af ham hvor meget han nød at stå og hygge om dem (han sagde endda "jeg synes faktisk det er helt hyggeligt at skifte ble").

Jeg tror de fleste mænd først får de store følelser når de ser baby (men så kommer det også, tro mig). Kvinder mærker dem jo på en helt anden måde under graviditeten. 

PST skriver:

Hej Alle Sammen ! 

Jeg har brug for noget håb  ! 

Siden jeg blev gravid, er der automatisk en del ting som har ændret sig for mig. I ved det sikkert godt alle jer, som har været igennem en graviditet - som kvinde gennemgår man en del forandringer både fysisk, MEN samtidigt også psykisk ! 

Mit problem er, at min partner synes jeg har ændret mig markant - det synes jeg nu ikke, jeg er nok nærmere bare modnet. Jeg har brug for at vide, at manden også på et tidspunkt forstår hvilken forandring det skaber i livet, når to pludseligt bliver til tre !? 

Hvordan ændrede jeres mænd sig på godt og ondt, da de blev fædre ? Tænker alt fra livssyn, holdninger, venner, alkohol, bopæl osv. - og hvornår begyndte de at forstå virkeligheden, var det først da de så barnet, eller ? 

Tusind tak !! 

Har i ikke snakket om livssyn, holdninger, venner, alkohol , bopæl osv INDEN i begyndte at lave en baby sammen???  

Jeg ville ikke turde løbe an på at lave en baby med fuldt overlæg hvis jeg ikke vidste hvor han stod ift alle de ting. Det er da mega vigtigt at man er enige om hvad man forventer af hinanden når man bliver en familie, og at ens drømme for fremtiden ser rimelig ens ud.. Man kan ikke forberede sig på at blive forældre 100%, men man kan godt snakke om fremtiden og hvad man forestiller sig. 

Her har ingen af os ændret sig drastisk. Men vi er da blevet mere modne, prioriterer vores tid anderledes, planlægger mere osv. De der ting der kommer helt naturligt (synes jeg) når man bliver forældre. 

Men vi gør da de samme ting som før, der skal bare mere planlægning til

Min kæreste er vokset med opgaven. (Det er jeg også) Men altså... han havde svært ved at forstå at han ikke bare kunne komme og gå som det passede ham. Det er faktisk først det seneste år at han har ændret sig markant og langt de fleste gange tænker på børnene før sig selv  

Self forandre mænd sig med tiden, ligesom vi gør..., men de er unægtelig lidt længere tid om det.. Og det afhænger også af personligheden... 

Jeg kan sige at udfra min erfaring og observation.. ( min mand rendte sammen med en gruppe på 6 gutter).. Min var den første til at få barn i en alder af 22 og det var ikke planlagt, men han tog sit ansvar.. Da han gik fra moderen var han far, når han havde barnet og levede sin ungdom i sine fri weekender... Da vi fik barn sammen ændrede han sig ik til at starte med... Han var ganske enkelt ikke parat modenhedsmæssigt... Så det første år var vi ikke sammen, men derefter blev han voksen.. I en alder af 28/29 år... Og siden har vi delt tingene lige... Og ikke kun mig, som havde ene ansvar... Det skal lige siges, at når han havde sit barn, så var han FAR... Kunne sidde i time vis og tegne og lege med perler... Det samme skete lidt for de andre... De kunne ikke rigtig slippe bylivet og øllene... Og mange blev først "rigtig" voksne omkring tredive års alderen... 

Der er jo ingen tvivl om, at der sker noget i vores kroppe, når vi bliver gravide... Hvor det sker bare ikke hos mændene.. Så der er det individuel, hvornår de modnes.. Men jeg oplevede hos alle disse mænd, at Alle vilde deres børn hundrede procent.. Man kan sige, at de ville have begge verdner... Så det var op til kvinderne at acceptere dette.... Og mange er stadig sammen med mødrene... Det handler vel om at give plads til hinanden...��

PST skriver:

Hej Alle Sammen ! 

Jeg har brug for noget håb  ! 

Siden jeg blev gravid, er der automatisk en del ting som har ændret sig for mig. I ved det sikkert godt alle jer, som har været igennem en graviditet - som kvinde gennemgår man en del forandringer både fysisk, MEN samtidigt også psykisk ! 

Mit problem er, at min partner synes jeg har ændret mig markant - det synes jeg nu ikke, jeg er nok nærmere bare modnet. Jeg har brug for at vide, at manden også på et tidspunkt forstår hvilken forandring det skaber i livet, når to pludseligt bliver til tre !? 

Hvordan ændrede jeres mænd sig på godt og ondt, da de blev fædre ? Tænker alt fra livssyn, holdninger, venner, alkohol, bopæl osv. - og hvornår begyndte de at forstå virkeligheden, var det først da de så barnet, eller ? 

Tusind tak !! 

På de punkter du lister op, var der ingen af os, der ændrede os. Vi havde snakket om alle de ting, så ingen af os ændrede pludselig på så fundamentale ting som holdninger og livssyn. Selvfølgelig ændrer det, at man har et barn på samværet med vennerne og, hvor ofte der kan drikkes alkohol, men det at få et barn har ikke pludselig gjort nogen af os til andre mennesker, så du kan ikke forvente, at din mand ændrer livssyn og holdninger, fordi han bliver far.

Vores virkelighed har ikke ændret sig. Jo der er mindre spontanitet, og det kræver som regel lidt planlægning, når vi vil deltage i noget eller se vores venner, men grundliggende laver vi de samme ting som før, vi blev forældre.

Min kæreste er helt klart vokset med opgaven, men har et stort behov for at holde fast i en uforpligtende tilværelse som ung. - Graviditeten var ikke planlagt, han var imod og vi bor hver for sig.

Forstå mig ret, han elsker vores datter mindst lige så meget som mig, men tanken om at han er far, og at nogen er afhængig af ham/ser op til ham skræmmer ham.