Er jeg uretfærdig?

Mother-love skriver:

Mht til at bryde løfter giver jeg dig fuldstændig ret i. Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at bryde de løfter jeg giver hende. 

Og her har jeg nok som du siger brudt mit løfte til hende. 

Men ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ellers.

for f.eks når vi spiser hos hendes farmor ved hun at hun får slik når vi har spist og hun gider aldrig spise når vi er der. Men hun får slik alligevel. Og det første hun siger når vi har sat os til bords er at hun ikke vil have noget. At hun bare vil have slik.

og ser igennem fingrene med det når vi er der. Men synes bare ikke det er holdbart herhjemme.

Børn er utrolig gode til at lære at der er forskellige regler, forskellige steder.

Men klar og tydelig kommunikation er vejen frem og lover du noget, så hold det

Ved klar kommunikation er hun ikke i tvivl om rammerne og der er ikke brug for at børnene skal tolke på hvad det er deres forældre egentlig mener.

mpr skriver:

Du er ikke uretfærdig, du fortæller hende hvad der kommer til at ske hvis hun ikke gør som du siger, og det gør hun ikke så konsekvensen er at der så ingen slik er, og det gør ikke dig til en dårlig mor, det sætter dig derimod i respekt for så ved hun at hun ikke bare kan løbe om hjørner med dig. Jeg synes det er så flot af dig at du holder fast i dine principper for mange især folk der lige er blevet enlige har en tendens til at føje barnet og det gør man dem altså bare en kæmpe bjørnetjenste ved  

Du kommer nok igennem det her i lang tid endnu, men hun vil lærer hvor grænsen går og så vil hun tilpasse sig dine regler Det kan være meget svært for hende at forstå to regel sæt især når hun er så lille og det er så nyt Og så vil hun måske se efter om hun kan presse både dig og din eks så langt ud som muligt for at i skal føje hende  

På samme måde som hun på et tidspunkt vil holde dig op imod din eks og omvendt for at få noget hun vil have fordi så siger hun måske at det må jeg godt hos far og det er strengt du ikke giver lov (måske endda til ting som hun heller ikke må hos far) Hold fast i dine egne principper det er både du og din datter bedst tjent med

Tusinde tak for din opbakning. For det er specielt efter vi er flyttet fra hinanden hun er startet med den slags. Vi har aldrig haft de problemer med hende. Og det er som om hun vil prøve mig af. Den første mdr var specielt slem. Men den sidste mdr har ikke været nær så slem.

de første 14 dage smed hun sig ned på gulvet og var helt hysterisk. Men da hun fandt ud af at den ikke gik har hun ikke gjort det siden. Og for mig set har detværetfor at prøve mig af.

og jeg tænker meget på at når lillebror kommer kan jeg altså ikke rende rundt efter hendes fløjte og gøre ligepræcis som hun ønsker. Og vil hellere lade hende mærke mine grænser nu, fremfor at når lillebror kommer så rammer det hende, og hun vil se det som at det er lillebrors skyld at hun pludselig ikke må nogle ting. 

Men endnu engang tak for dine støttende ord. For jeg vil nemlig ikke blive den slags enlig mor der har en datter der bestemmer dagsorden.

nu har hendes far og jeg heldigvis det super forhold til hinanden. Og vi har været og er meget sammen for at gøre hendes overgang i det her så mild som mulig. Og synes også hun har klaret det super godt. Og der er stortset intet at mærke på hende nu.

Mom skriver:

Børn er utrolig gode til at lære at der er forskellige regler, forskellige steder.

Men klar og tydelig kommunikation er vejen frem og lover du noget, så hold det

Ved klar kommunikation er hun ikke i tvivl om rammerne og der er ikke brug for at børnene skal tolke på hvad det er deres forældre egentlig mener.

 

Tak for dit råd. Jeg må være mere klar i min udtalelse når jeg lover hende noget. 

Gøre det mere klart for hende at hun skal spise noget aftensmad for så at blive belønnet med slik og hygge aften bagefter.

Jeg bruger aldrig mad som straf-

Mad skal man spise hvis man er sulten ,og har lyst og ikke fordi man skal for at få en belonning.

Lyst til mad er ikke det samme som lyst til slik,og ved at tvinge hende til at spise så giver du hende et forkert forhold til mad-

Det er lige som de forældre der siger at hvis du ikke gor som jeg siger ,så kommer du i seng- seng skal være dejligt og ikke en straf og det samme med mad. 

Så ja synes du er uretfærdig-også set i lyset af at du havde lovet at I skulle hygge ,og nu straffer du hende fordi hun ikke vil spise. 

Ville du selv spise noget du ikke kunne lide eller havde lyst til? Jeg ville ikke-

Og personligt kan jeg sagtens have lyst til chokolade selv om jeg ikke har lyst til kartofler og sovs-

Herhjemme er begge unger helt klar over at fx fredagsslik er afhængig af om man spiser aftensmad, og jeg synes faktisk ikke at det er urimeligt. Du fortalte hende mens hun spiste, at hvis hun ikke spiste, var der ingen slik - hun valgte selv at hun ikke ville spise, selvom hun kendte konsekvensen.

Det kan sagtens være at hun ikke troede at du mente det, hvis du har været eftergivende tidligere. Det er hun så,ikke i tvivl om næste gang. Her i huset lærer ungerne at handlinger har konsekvenser og hvis jeg siger noget, så mener jeg det.

At sige til hende at hvis hun ikke spiser sin mad, så får hun ingen slik, og så give hende alligevel, er vel ikke bedre for opdragelsen, end at love hende fredagsslik og så ikke give hende det, fordi hun ikke spiser?

En anden gang så tager du hende på skødet bagefter og forklarer hende at selvom hun ikke får slik, fordi hun ikke spiste sin aftensmad, så kan I jo stadig godt sidde og hygge med lidt tv eller en god bog. 

Carina:-) skriver:

Jeg bruger aldrig mad som straf-

Mad skal man spise hvis man er sulten ,og har lyst og ikke fordi man skal for at få en belonning.

Lyst til mad er ikke det samme som lyst til slik,og ved at tvinge hende til at spise så giver du hende et forkert forhold til mad-

Det er lige som de forældre der siger at hvis du ikke gor som jeg siger ,så kommer du i seng- seng skal være dejligt og ikke en straf og det samme med mad. 

Så ja synes du er uretfærdig-også set i lyset af at du havde lovet at I skulle hygge ,og nu straffer du hende fordi hun ikke vil spise. 

Ville du selv spise noget du ikke kunne lide eller havde lyst til? Jeg ville ikke-

Og personligt kan jeg sagtens have lyst til chokolade selv om jeg ikke har lyst til kartofler og sovs-

Tak for dit svar. 

Jeg skal klart lige have fundet ud af hvordan jeg lige takler denne situation hvis det skulle ske igen.

modtager dit råd med kyshånd

for lige nu synes jeg det er lidt svært at finde balancen imellem fair og ikke fair efter jeg er blevet alene med hende.

Mother-love skriver:

Tusinde tak for din opbakning. For det er specielt efter vi er flyttet fra hinanden hun er startet med den slags. Vi har aldrig haft de problemer med hende. Og det er som om hun vil prøve mig af. Den første mdr var specielt slem. Men den sidste mdr har ikke været nær så slem.

de første 14 dage smed hun sig ned på gulvet og var helt hysterisk. Men da hun fandt ud af at den ikke gik har hun ikke gjort det siden. Og for mig set har detværetfor at prøve mig af.

og jeg tænker meget på at når lillebror kommer kan jeg altså ikke rende rundt efter hendes fløjte og gøre ligepræcis som hun ønsker. Og vil hellere lade hende mærke mine grænser nu, fremfor at når lillebror kommer så rammer det hende, og hun vil se det som at det er lillebrors skyld at hun pludselig ikke må nogle ting. 

Men endnu engang tak for dine støttende ord. For jeg vil nemlig ikke blive den slags enlig mor der har en datter der bestemmer dagsorden.

nu har hendes far og jeg heldigvis det super forhold til hinanden. Og vi har været og er meget sammen for at gøre hendes overgang i det her så mild som mulig. Og synes også hun har klaret det super godt. Og der er stortset intet at mærke på hende nu.

Det var så lidt Jeg er desværre ikke selv mor endnu, men bonusmor og jeg får tit afvide jeg er lidt for streng, (ved ikke om det er fordi folk mener jeg ikke kan tillade mig at sætte regler for et barn der ikke er mit eget?) men pigen har utrolig meget respekt for mig, selvom hun godt kan være en rod engang imellem og hun er slet ikke i tvivl om at jeg mener hvad jeg siger så hvis jeg siger hun ikke får slik hvis hun ikke spiser aftensmad (vi har nemlig haft samme problem) så ved hun også at hun ikke får det og det gør som regel at hun spiser og faktisk spiser godt  

Præcis, der er større sandsynlighed for at hvis du først ændre alt når lille bror kommer så får han hele skylden og så kan der godt opstå drama og det er synd hvis man vil forsøge at opbygge et godt søskende forhold Hold fast i dig selv! Og især være kontant hvis du førhen har været nem til at give efter for det kan godt være hun kan huske det og tror du stadig vil Og det er generelt, gør som du føler er rigtigt i enhver situation, også selvom hun smider sig på gulvet og hyler, for nogengange er det altså bare for at teste og nogengange vil du altså også kunne høre om det er gråd fordi de virkelig er kede af det eller om det er hysteri  

Og ja det skal nok blive bedre, så længe du ikke så meget som 1 gang giver efter her i den første lange periode, for så tror hun at det kan ske igen næste gang og så starter cirkus'et forfra  

Skouboe skriver:

Herhjemme er begge unger helt klar over at fx fredagsslik er afhængig af om man spiser aftensmad, og jeg synes faktisk ikke at det er urimeligt. Du fortalte hende mens hun spiste, at hvis hun ikke spiste, var der ingen slik - hun valgte selv at hun ikke ville spise, selvom hun kendte konsekvensen.

Det kan sagtens være at hun ikke troede at du mente det, hvis du har været eftergivende tidligere. Det er hun så,ikke i tvivl om næste gang. Her i huset lærer ungerne at handlinger har konsekvenser og hvis jeg siger noget, så mener jeg det.

At sige til hende at hvis hun ikke spiser sin mad, så får hun ingen slik, og så give hende alligevel, er vel ikke bedre for opdragelsen, end at love hende fredagsslik og så ikke give hende det, fordi hun ikke spiser?

En anden gang så tager du hende på skødet bagefter og forklarer hende at selvom hun ikke får slik, fordi hun ikke spiste sin aftensmad, så kan I jo stadig godt sidde og hygge med lidt tv eller en god bog. 

Tak for dit svar.

jeg gør meget ud af at når vi har haft lign. Situationer at jeg så sætter mig ned i hendes højde og fortæller klart og tydeligt at jeg ikke er sur og forklare hende hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde.

og vi hyggede også med lidt tegnefilm bagefter. Men tiden var også rendt lidt fra os.

men gør ihvertfald meget ud af at hun ved jeg ikke er sur når hun bliver puttet

Mother-love skriver:

Tak for dit svar.

jeg gør meget ud af at når vi har haft lign. Situationer at jeg så sætter mig ned i hendes højde og fortæller klart og tydeligt at jeg ikke er sur og forklare hende hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde.

og vi hyggede også med lidt tegnefilm bagefter. Men tiden var også rendt lidt fra os.

men gør ihvertfald meget ud af at hun ved jeg ikke er sur når hun bliver puttet

En af grundpillerne i troværdig kommunikation er "Sig hvad du gør, og gør hvad du siger" og det passer vist godt i børneopdragelse også 

Mother-love skriver:

Tak for dit svar. 

Jeg skal klart lige have fundet ud af hvordan jeg lige takler denne situation hvis det skulle ske igen.

modtager dit råd med kyshånd

for lige nu synes jeg det er lidt svært at finde balancen imellem fair og ikke fair efter jeg er blevet alene med hende.

Og det kan jeg godt forstå - for det er svært at stå med et barn der er påvirket af far der er rejst,mor der er træt og gravid og så sine egen alder hvor man kan forstå meget ,men også stadig er lille.

Her må man gerne få slik også selv om man ikke spiser aftensmad- Man skal sidde med ved bordet og deltage i snak osv- Men har man ikke lyst må man gerne lade være og så vanker der stadig fredagsslik .

Jeg er så også farvet af min egen mor der var meget voldsom i hendes opdragelse med f.eks mad og gjorde at jeg som teen havde et forkvaklet forhold til mad.

Jeg tænker din datter er ked af det . at hun savner sin far og jeres famile og derved reagerer som hun gor.

Hun savner måske at far er med til bords ,og får den "beromte" knude i maven og bare ikke kan forklare hvordan hun har det-

Og det er der ikke noget der kan gore noget ved andet end at give det tid- og så bare at være der for hende.-Snak med hende om det i dag -om at du helst vil have at hun spiser ,men at du godt kan forstå at nogen gange har man ikke lyst-

Og så får du lige et knus herfra- det er ikke nemt at være hojgravid og alene om det hele