Er jeg uretfærdig?

hej de damer bliver nødtil at høre jer ad om jeg er uretfærdig.

min datter er 3,3 år

jeg er alenemor. og venter lillebror til januar.

sagen er den at vi har aftalt hele dagen at når vi har  spist aftensmad og hun har været i bad skal vi hygge på sofaen med slik.

vi sætter os ud for at spise aftensmad.

og hun prikker bare til maden og vil ikke spise.

jeg har agt flere gange til hende at hvis hun ikke spiser får hun ingen slik, og hun brokker sig self helt vildt.

og ber hende spise hendes mad utrolig mange gange og hvis hun ikke vil spise så må hun gerne forlade bordet. Men det vil hun ikke. Efter en halv times kamp tager jeg hendes tallerken og ber hende forlade bordet. Og siger ingen slik i dag.

hun bliver naturligvis møghamrende sur og går ind i stuen og smækker døren.

jeg rydder af bordet og går ind og ber hende gøre sig klar til at komme i bad. Men er naturligvis stadig sur på mig. Men hun bløder lidt op og går med ud i bad.

hun har siden hendes far flyttede for 2 mdr siden sagt hver eneste dag at hun vil have slik og jeg siger nej. Og har en kamp med hende næsten dagligt om at man ikke får slik i hverdagene.

nogen gange får hun self lov. Også når vi er hos bedsterne. Men hold nu op hvor synes jeg hun er strid.

Men nu hvor jeg så har nægtet hende slik i dag fordi hun ikke ville spise hendes mad er jeg så uretfærdig når jeg nu har lovet vi skulle hygge i dag?

 Aner ikke om jeg skal have dårlig samvittighed over for hende.

Nej synes ikke du er uretfærdig for sådan er det også ved os....

Hende af min er nu 9 år og hun har lært det... Dog kan hun stadig prøve grænser af.... Men det får hun intet ud af udover hun ingen slik får og ender med tidlig seng 

Synes slet ikke det er uretfærdigt.. Sådan gør vi også her hjemme. Og hvis det resulterer i at den ene får popcorn uden at den anden får, er der ikke noget at gøre ved det. Jeg plejer at gemme den smule mad som de ikke vil spise, og hvis de så gerne vil spise det senere, så får de selvfølglig også popcorn. Det fungerer fint, og de kan sagtens forstå og gennemskue konsekvensen af det.. At jeg så føler mig som lorte mor, ved at kun den ene får popcorn, er en anden ting 

Mother-love skriver:

hej de damer bliver nødtil at høre jer ad om jeg er uretfærdig.

min datter er 3,3 år

jeg er alenemor. og venter lillebror til januar.

sagen er den at vi har aftalt hele dagen at når vi har  spist aftensmad og hun har været i bad skal vi hygge på sofaen med slik.

 

vi sætter os ud for at spise aftensmad.

og hun prikker bare til maden og vil ikke spise.

jeg har agt flere gange til hende at hvis hun ikke spiser får hun ingen slik, og hun brokker sig self helt vildt.

og ber hende spise hendes mad utrolig mange gange og hvis hun ikke vil spise så må hun gerne forlade bordet. Men det vil hun ikke. Efter en halv times kamp tager jeg hendes tallerken og ber hende forlade bordet. Og siger ingen slik i dag.

hun bliver naturligvis møghamrende sur og går ind i stuen og smækker døren.

jeg rydder af bordet og går ind og ber hende gøre sig klar til at komme i bad. Men er naturligvis stadig sur på mig. Men hun bløder lidt op og går med ud i bad.

hun har siden hendes far flyttede for 2 mdr siden sagt hver eneste dag at hun vil have slik og jeg siger nej. Og har en kamp med hende næsten dagligt om at man ikke får slik i hverdagene.

nogen gange får hun self lov. Også når vi er hos bedsterne. Men hold nu op hvor synes jeg hun er strid.

Men nu hvor jeg så har nægtet hende slik i dag fordi hun ikke ville spise hendes mad er jeg så uretfærdig når jeg nu har lovet vi skulle hygge i dag?

 Aner ikke om jeg skal have dårlig samvittighed over for hende.

 

Jeg syntes faktisk du er uretfærdig. Du har lovet hende slik i aften, og selvom det i din verden betyder " når vi har SPIST aftensmad", så betyder det helt sikkert i hendes verden blot "efter mad og bad". Og ja du sagde under maden at det kun blev hvis hun spiste, men helt ærligt talt så skulle en enkelt aftens uden aftensmad ikke ødelægge en lovet hyggeaften med mine unger.

Så ja jeg syntes du er uretfærdig (ville ikke syntes det hvis barnet var ældre), og jeg syntes det er synd for jer begge, at den lovede hyggeaften er ødelagt.

Nystart skriver:

Nej synes ikke du er uretfærdig for sådan er det også ved os....

 

Hende af min er nu 9 år og hun har lært det... Dog kan hun stadig prøve grænser af.... Men det får hun intet ud af udover hun ingen slik får og ender med tidlig seng 

 

 

Åh dejligt at høre. Jeg er jo bare så meget i tvivl om om min datter forstår den konsekvens når hun ikke er ældre.

det er lidt af en prøvelse at blive alenemor. For jeg har altid været den bløde og nemt givet efter. Men jeg har det bare sådan at jeg er nødtil at sætte grænser nu hvor jeg er alene og lillebror snart kommer. For ellers er jeg bange for hun tager magten fra mig.

og sikke et kaos der kan blive når lillebror kommer så.

hun siger tit når jeg siger nej til hende at jeg er dum. Men det griner jeg bare lidt af. For det må hun gerne synes jeg er. Men er jo nødtil at sætte grænser. Men er bare i tvivl om hvor meget hun forstår når hun er 3 år. 

Mom skriver:

Jeg syntes faktisk du er uretfærdig. Du har lovet hende slik i aften, og selvom det i din verden betyder " når vi har SPIST aftensmad", så betyder det helt sikkert i hendes verden blot "efter mad og bad". Og ja du sagde under maden at det kun blev hvis hun spiste, men helt ærligt talt så skulle en enkelt aftens uden aftensmad ikke ødelægge en lovet hyggeaften med mine unger.

Så ja jeg syntes du er uretfærdig (ville ikke syntes det hvis barnet var ældre), og jeg syntes det er synd for jer begge, at den lovede hyggeaften er ødelagt.

Problemet er bare at jeg har givet efter mange gange før og sagt at det er okay så hygger vi med slik alligevel. Men det er bare som om hun har lugtet lunten og bare ikke gider og spise aftensmaden når hun ved hun skal have slik. 

For hun har gjort det mange gange nu.

og det er ikke fordi hun ikke kan lide maden. Og vi har netop fået en af hendes livretter i dag og hun plejer og spise til hun nærmest flækker. Men intet har hun spist i dag. Havde hun spist noget af det havde jeg også sagt det var fint. 

Er bare bange for at hun kommer til at køre rundt med mig hvis jeg bliver ved med at give efter.

Mother-love skriver:

Problemet er bare at jeg har givet efter mange gange før og sagt at det er okay så hygger vi med slik alligevel. Men det er bare som om hun har lugtet lunten og bare ikke gider og spise aftensmaden når hun ved hun skal have slik. 

For hun har gjort det mange gange nu.

og det er ikke fordi hun ikke kan lide maden. Og vi har netop fået en af hendes livretter i dag og hun plejer og spise til hun nærmest flækker. Men intet har hun spist i dag. Havde hun spist noget af det havde jeg også sagt det var fint. 

Er bare bange for at hun kommer til at køre rundt med mig hvis jeg bliver ved med at give efter.

Så syntes jeg du skal lade være med at love hende slik. Så skal du hellere bruge det som en overraskelse.

Syntes man skal være yderst varsom med at bryde løfter overfor børn medmindre det er yderst nødvendigt. Børn skal opleve og lære at msn holder sine løfter.

Så hellere være endnu mere klar " når du har spist så og så meget mad, så må du få slik", eller som ovenover kun bruge det som overraskelse.

Sissel skriver:

Synes slet ikke det er uretfærdigt.. Sådan gør vi også her hjemme. Og hvis det resulterer i at den ene får popcorn uden at den anden får, er der ikke noget at gøre ved det. Jeg plejer at gemme den smule mad som de ikke vil spise, og hvis de så gerne vil spise det senere, så får de selvfølglig også popcorn. Det fungerer fint, og de kan sagtens forstå og gennemskue konsekvensen af det.. At jeg så føler mig som lorte mor, ved at kun den ene får popcorn, er en anden ting 

Åh hvor er det godt at høre. For sådan har jeg det også. Det er en principsag. Og hvis de ikke spiser bare lidt så synes jeg ikke de skal have noget godt bagefter.

for nu er det ikke fordi vi har fået noget som hun ikke bryder sig om. Vi har fået en af hendes livretter og hun plejer og spise til hun flækker. For havde vi nu fået noget jeg vidste hun ikke bryder sig forfærdeligt meget om havde jeg også set anerledes på det. 

Og har bare lidtfornemmelsen af at hun godt forstår hvad det er jeg siger. For efter badet sagde hun at hun ville have slik og jeg sagde nej fordi hun ikke havde spist noget til aftensmad og hun blev self sur men inden vi havde fået nattøj på osv. Så var der intet med hende. Så i mine øjne virker det som om hun udmærket forstår det men bare lige skal prøve mig af. For ville mene at hvis hun ikke forstod det så ville hun være dybt ulykkelig og slet ikke forstående. 

For tror faktisk slet ikke hun har været sulten efter slik overhovedet når der ikke har været mere end den reaktion fra hende. Jeg ved det ikke men bare et gæt.

Mother-love skriver:

hej de damer bliver nødtil at høre jer ad om jeg er uretfærdig.

min datter er 3,3 år

jeg er alenemor. og venter lillebror til januar.

sagen er den at vi har aftalt hele dagen at når vi har  spist aftensmad og hun har været i bad skal vi hygge på sofaen med slik.

 

vi sætter os ud for at spise aftensmad.

og hun prikker bare til maden og vil ikke spise.

jeg har agt flere gange til hende at hvis hun ikke spiser får hun ingen slik, og hun brokker sig self helt vildt.

og ber hende spise hendes mad utrolig mange gange og hvis hun ikke vil spise så må hun gerne forlade bordet. Men det vil hun ikke. Efter en halv times kamp tager jeg hendes tallerken og ber hende forlade bordet. Og siger ingen slik i dag.

hun bliver naturligvis møghamrende sur og går ind i stuen og smækker døren.

jeg rydder af bordet og går ind og ber hende gøre sig klar til at komme i bad. Men er naturligvis stadig sur på mig. Men hun bløder lidt op og går med ud i bad.

hun har siden hendes far flyttede for 2 mdr siden sagt hver eneste dag at hun vil have slik og jeg siger nej. Og har en kamp med hende næsten dagligt om at man ikke får slik i hverdagene.

nogen gange får hun self lov. Også når vi er hos bedsterne. Men hold nu op hvor synes jeg hun er strid.

Men nu hvor jeg så har nægtet hende slik i dag fordi hun ikke ville spise hendes mad er jeg så uretfærdig når jeg nu har lovet vi skulle hygge i dag?

 Aner ikke om jeg skal have dårlig samvittighed over for hende.

 

Du er ikke uretfærdig, du fortæller hende hvad der kommer til at ske hvis hun ikke gør som du siger, og det gør hun ikke så konsekvensen er at der så ingen slik er, og det gør ikke dig til en dårlig mor, det sætter dig derimod i respekt for så ved hun at hun ikke bare kan løbe om hjørner med dig. Jeg synes det er så flot af dig at du holder fast i dine principper for mange især folk der lige er blevet enlige har en tendens til at føje barnet og det gør man dem altså bare en kæmpe bjørnetjenste ved  

Du kommer nok igennem det her i lang tid endnu, men hun vil lærer hvor grænsen går og så vil hun tilpasse sig dine regler Det kan være meget svært for hende at forstå to regel sæt især når hun er så lille og det er så nyt Og så vil hun måske se efter om hun kan presse både dig og din eks så langt ud som muligt for at i skal føje hende  

På samme måde som hun på et tidspunkt vil holde dig op imod din eks og omvendt for at få noget hun vil have fordi så siger hun måske at det må jeg godt hos far og det er strengt du ikke giver lov (måske endda til ting som hun heller ikke må hos far) Hold fast i dine egne principper det er både du og din datter bedst tjent med

Mom skriver:

Så syntes jeg du skal lade være med at love hende slik. Så skal du hellere bruge det som en overraskelse.

Syntes man skal være yderst varsom med at bryde løfter overfor børn medmindre det er yderst nødvendigt. Børn skal opleve og lære at msn holder sine løfter.

Så hellere være endnu mere klar " når du har spist så og så meget mad, så må du få slik", eller som ovenover kun bruge det som overraskelse.

Mht til at bryde løfter giver jeg dig fuldstændig ret i. Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at bryde de løfter jeg giver hende. 

Og her har jeg nok som du siger brudt mit løfte til hende. 

Men ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ellers.

for f.eks når vi spiser hos hendes farmor ved hun at hun får slik når vi har spist og hun gider aldrig spise når vi er der. Men hun får slik alligevel. Og det første hun siger når vi har sat os til bords er at hun ikke vil have noget. At hun bare vil have slik.

og ser igennem fingrene med det når vi er der. Men synes bare ikke det er holdbart herhjemme.