michella80 skriver:
Havde bare den bedste dag i går. Faktisk udsprang det sig af at jeg var ked af det, pga at kæresten og jeg havde talt om bryllup. Han vil ikke giftes (lige nu siger han). Jeg tror aldrig det bliver. Jeg ved ikke hvorfor det skræmmer ham så meget men han kan bare ikke lige se det for sig. Jeg tager det personligt, selvom jeg ved det intet har med mig at gøre... Det er bare svært for jeg vil rigtig gerne... Og alle i familien bliver ved med at spørge hvornår det bliver og siger at det ville da være helt perfekt når hele familien nu alligevel er samlet til barnedåben.... JA!!!!! Håber hele tiden han vil overraske mig og falde på knæ, men nej....
NÅ MEN så fik vi snakket og oveni det har jeg bare følt at jeg har været den skrappe kæreste det sidste stykke tid og det fik jeg undskyldt for. Det lettede en kæmpe sten fra mine skuldre. Gider ikke være hende den sure som han til sidst ikke har lyst til at komme hjem til. Han brokker sig aldrig og han er sgu så god. Da vi havde krammet i lang tid satte vi os ud på terassen og bare snakkede og snakkede og snakkede. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har gjort det. Det var bare SÅ dejligt!!!! Blev så opløftet af det!!! 

Man er bare så forskellige på det punkt om at blive gift, nogen lever hele livet uden at blive gift og nogen bliver gift samme måned som de møder hinanden.
Jeg vil også vildt gerne giftes, men bliver det ikke så er jeg glad for at jeg har et godt liv en dejlig dreng og en kæreste jeg ved elsker mig, hvad mere kan man ønske sig

Det er bare så hyggeligt når man har en af de dage hvor der nærmest går tøsesnak i det hehe

Man føler sig næsten som et helt nyt menneske bagefter, det er DEJLIGT. Man ser også den anden på en lidt anden måde, har man gået og været lidt træls over en masse så er det bare væk bagefter.
Anmeld