37+0 i dag!

M_V skriver:

Man kan godt KRÆVE et kejsersnit, det er en kvindes ret. Læger og jordemødre kan råde og vejlede men ikke bestemme. Det mener jeg bestemt ikke. 

 

Men håber din kæreste kan berolige dig igen, så du kan nyde den sidste tid og mindes den med glæde. 

Jeg har spurgt to gange, når jeg har talt med en fødselslæge og svaret har været "nej" begge gange. 
Som 2. gangsgravid så kan man (åbenbart) selv vælge. 

Det er nok meget normalt, at man har det sådan, når man ved fødslen bliver en realitet meget snart. Men du skal selvfølgelig tale med nogen om det, hvis nervøsitet fylde for meget hos dig.

Med hensyn til lyst til at se mennesker osv. så tror jeg, at det er meget typisk, når du har tendens til vinterdepression i forvejen, og samtidig har du jo mindre energi, når du er så langt henne. Så det er måske ikke så underligt, at du har det sådan. 

Jeg er kun 30+6, og allerede for nogle uger siden, begyndte jeg at blive rigtig træt af at være omkring andre mennesker end mine nærmeste. Og jeg kan tydeligt mærke, at efteråret/vinteren er begyndte at påvirke mig (får næsten altid vinterdepression i svære eller mildere grad). Sammenlagt med den manglende energi, så gider jeg bare ikke mere. Jeg har lyst til at græde, når jeg er på vej på arbejde (og jeg elsker endda mit arbejde), for har mest bare lyst til at gå i hi indtil fødslen. Lige så snart jeg kan slappe af og gøre det jeg nu selv føler for, bliver mit humør også bedre.

Jeg håber din kæreste kan berolige dig lidt i forhold til fødslen og hjælpe på humøret. 

Det er nok meget normalt, at man har det sådan, når man ved fødslen bliver en realitet meget snart. Men du skal selvfølgelig tale med nogen om det, hvis nervøsitet fylde for meget hos dig.

Med hensyn til lyst til at se mennesker osv. så tror jeg, at det er meget typisk, når du har tendens til vinterdepression i forvejen, og samtidig har du jo mindre energi, når du er så langt henne. Så det er måske ikke så underligt, at du har det sådan. 

Jeg er kun 30+6, og allerede for nogle uger siden, begyndte jeg at blive rigtig træt af at være omkring andre mennesker end mine nærmeste. Og jeg kan tydeligt mærke, at efteråret/vinteren er begyndte at påvirke mig (får næsten altid vinterdepression i svære eller mildere grad). Sammenlagt med den manglende energi, så gider jeg bare ikke mere. Jeg har lyst til at græde, når jeg er på vej på arbejde (og jeg elsker endda mit arbejde), for har mest bare lyst til at gå i hi indtil fødslen. Lige så snart jeg kan slappe af og gøre det jeg nu selv føler for, bliver mit humør også bedre.

Jeg håber din kæreste kan berolige dig lidt i forhold til fødslen og hjælpe på humøret. 

Jeg tænker meget over, hvordan jeg kommer til at klare min fødsel. Går jeg i panik eller er jeg hardcore? Skal jeg have ALT den smertelindring som afdelingen kan tilbyde, eller kan jeg nøjes med min kærestes hænder? Råber, skriger og bander jeg i et væk, eller siger jeg ikke et pip?

Sådan går min dag faktisk fra jeg vågner til jeg går i seng. Det er meget anstrengende og jeg føler mig som et utaknemmeligt menneske, der ikke kan glæde sig over at jeg meget snart skal være mor. - Skammer mig dybt!

*Heidi* skriver:

I dag er jeg 37+0, så nu kan det hele i princippet ske når som helst. Jeg sidder med en masse tanker omkring fødslen, tiden bagefter fødslen og når vi kommer hjem og skal have hverdagen til at fungere.
Jeg er meget spændt på at møde mit lille drengebarn for første gang, men samtidig er jeg også fandens nervøs for fødslen. 
Jeg føler at jeg er gået sådan lidt i standby og at jeg har trukket mig ind i mig selv. Jeg har ikke rigtig lyst til at se andre udover mine forældre og min søster, og jeg ved ikke hvorfor?
Jeg har før haft en mild vinterdepression og jeg er faktisk en anelse bange for, at den er ved at komme tilbage, da jeg ikke rigtig kan mærke glæde ved noget.

Andre der har haft det sådan op til en fødsel?

//Heidi.

Det lyder meget normalt, men det er ikke rart. Jeg har haft det sådan hver gang og jeg har det også denne. Det er jo noget meget uforudsigeligt man går ind til.

Her er jeg tvunget til kejsersnit og jeg er meget nervøs, for jeg ved hvilken dag det bliver. Det skulle faktisk have været i dag 

Jeg har også selv oplevet klart nej til kejsersnit, men det er 6 år siden. Tror der er forskel på fødestederne og måske også lægerne. Men hvis det er dit ønske, så synes jeg du skal prøve at rykke jordemoder igen. Her fik jeg da flyttet mit kejsersnit fordi jeg blev ved med at chikanere dem