37+0 i dag!

I dag er jeg 37+0, så nu kan det hele i princippet ske når som helst. Jeg sidder med en masse tanker omkring fødslen, tiden bagefter fødslen og når vi kommer hjem og skal have hverdagen til at fungere.
Jeg er meget spændt på at møde mit lille drengebarn for første gang, men samtidig er jeg også fandens nervøs for fødslen. 
Jeg føler at jeg er gået sådan lidt i standby og at jeg har trukket mig ind i mig selv. Jeg har ikke rigtig lyst til at se andre udover mine forældre og min søster, og jeg ved ikke hvorfor?
Jeg har før haft en mild vinterdepression og jeg er faktisk en anelse bange for, at den er ved at komme tilbage, da jeg ikke rigtig kan mærke glæde ved noget.

Andre der har haft det sådan op til en fødsel?

//Heidi.

*Heidi* skriver:

I dag er jeg 37+0, så nu kan det hele i princippet ske når som helst. Jeg sidder med en masse tanker omkring fødslen, tiden bagefter fødslen og når vi kommer hjem og skal have hverdagen til at fungere.
Jeg er meget spændt på at møde mit lille drengebarn for første gang, men samtidig er jeg også fandens nervøs for fødslen. 
Jeg føler at jeg er gået sådan lidt i standby og at jeg har trukket mig ind i mig selv. Jeg har ikke rigtig lyst til at se andre udover mine forældre og min søster, og jeg ved ikke hvorfor?
Jeg har før haft en mild vinterdepression og jeg er faktisk en anelse bange for, at den er ved at komme tilbage, da jeg ikke rigtig kan mærke glæde ved noget.

Andre der har haft det sådan op til en fødsel?

//Heidi.

Tror ikke det er så unormalt. De fleste er vel nervøse for fødslen første gang, og nogle er hver gang. Inkl. mig selv. Men kroppen er fantastisk, og når først man er i aktiv fødsel, så har du slet ikke tid til at være nervøs, der samarbejder du bare med din krop. Den guider dig igennem. 

Husker faktisk mere tiden som højgravid, som høj af lykke og forventninger og glædede mig bare til at jeg snart skulle føde mit lille mirakel. Men at du ikke har lyst og behov for at se så mange mennesker er helt normalt. Du har måske heller ikke så meget energi. 

M_V skriver:

Tror ikke det er så unormalt. De fleste er vel nervøse for fødslen første gang, og nogle er hver gang. Inkl. mig selv. Men kroppen er fantastisk, og når først man er i aktiv fødsel, så har du slet ikke tid til at være nervøs, der samarbejder du bare med din krop. Den guider dig igennem. 

Husker faktisk mere tiden som højgravid, som høj af lykke og forventninger og glædede mig bare til at jeg snart skulle føde mit lille mirakel. Men at du ikke har lyst og behov for at se så mange mennesker er helt normalt. Du har måske heller ikke så meget energi. 

 

 

Nej, det har du faktisk ret i. Energien er ikke hvad den har været. 

*Heidi* skriver:

Nej, det har du faktisk ret i. Energien er ikke hvad den har været. 

Det er også bare vigtigt du gør det du selv har lyst til inden baby kommer. Og er det bare at slappe af og være sammen med dine nærmeste så er det du skal. 

M_V skriver:

Det er også bare vigtigt du gør det du selv har lyst til inden baby kommer. Og er det bare at slappe af og være sammen med dine nærmeste så er det du skal. 

Lige nu har jeg allermest lyst til at lægge mig til at sove, og når jeg så vågner igen, så er fødslen og det hele overstået.

*Heidi* skriver:

Lige nu har jeg allermest lyst til at lægge mig til at sove, og når jeg så vågner igen, så er fødslen og det hele overstået.

 

Er det fordi du er utålmodig eller fordi du er angst for hvordan fødslen forløber? Eller fordi du ikke har styr og magt over, hvornår den går i gang. ?? 

M_V skriver:

Er det fordi du er utålmodig eller fordi du er angst for hvordan fødslen forløber? Eller fordi du ikke har styr og magt over, hvornår den går i gang. ?? 

 

Det er alle de ting du nævner. 
Det hele kører bare rundt i hovedet på mig.

*Heidi* skriver:

Det er alle de ting du nævner. 
Det hele kører bare rundt i hovedet på mig.

Det kan være du skal tale med din jordemoder omkring det (igen) forestiller mig at du nok har snakket med hende om det, hvis det er noget der fylder så meget hos dig. Du skal da ikke gå at have det så dårligt. Kender en som var så angst for fødslen af de samme årsager som du. Hun fik lov til at blive sat i gang i uge 39. Men det er helt klart bedst for baby at komme når han er klar, men bare så du ved at hvis det er helt galt, så kan det være en mulighed nogle steder. 

M_V skriver:

Det kan være du skal tale med din jordemoder omkring det (igen) forestiller mig at du nok har snakket med hende om det, hvis det er noget der fylder så meget hos dig. Du skal da ikke gå at have det så dårligt. Kender en som var så angst for fødslen af de samme årsager som du. Hun fik lov til at blive sat i gang i uge 39. Men det er helt klart bedst for baby at komme når han er klar, men bare så du ved at hvis det er helt galt, så kan det være en mulighed nogle steder. 

Jeg havde ønsket et kejsersnit pga. min angst, men det må jeg ikke få.
Jeg vil snakke med min kæreste i dag når han kommer hjem, for han plejer at kunne berolige mig.
Det er jo pludselig en ukendt verden jeg skal træde ind i, og det gør mig nervøs.

*Heidi* skriver:

Jeg havde ønsket et kejsersnit pga. min angst, men det må jeg ikke få.
Jeg vil snakke med min kæreste i dag når han kommer hjem, for han plejer at kunne berolige mig.
Det er jo pludselig en ukendt verden jeg skal træde ind i, og det gør mig nervøs.

Man kan godt KRÆVE et kejsersnit, det er en kvindes ret. Læger og jordemødre kan råde og vejlede men ikke bestemme. Det mener jeg bestemt ikke. 

Men håber din kæreste kan berolige dig igen, så du kan nyde den sidste tid og mindes den med glæde.