sandramor skriver:
ramte mig sidste søndag!!
Mig og pigerne har haft en dejlig dag sammen med morfar... vi har rigtig hygget os og spiser aftensmad hos min far....
vi kommer hjem kl 18.30 hvor pigerne kommer iseng og vi hygger lidt i stuen til fjernsynet. Kl 20 putter jeg melina.. mens jeg synger for hende kan jeg høre min far kommer ind... vi har glemt Yasmins madpakke hos ham så han ville lige smide den ned..... han går ret hurtigt igen.......
Da melina sover sidder Yasmin og jeg og hygger os lidt i sofaen med lidt spil.... kl blir 20.55 og det ringer på døren..... kigger på Yasmin og siger hvem mon det er..... egentlig villle jeg ikke ha åbnet men har ikke fået låst døren så tænker jeg alligevel lige kan se hvem det er..... Jeg åbner døren........ Der står en mand.. på omkring de 25-30 år..... husker det endnu... kigger i hans øjne.... de ser meget onde ud... resten kan jeg ikke se for efter ca 2 sek trækker han trøjen op om munden og næsten... nærmest flyver hen i ansigtet på mig og sprøjter peberspray lige i øjnene på mig Jeg bakker og skriger af smerte og får lukket døren men ikke låst den... løber ind i stuen og falder på knæ midt på stuegulvet...... skriger aaaauuuuuuuuu og siger til Yasmin: ring til morfar NUUUU(morfar bor 100m fra os) Yasmin skynder sig at tage sin telefon og ringer til morfar.... i det samme kan jeg høre noget der pusler bagved mig....
Yasmin fortæller senere at han kommer ind i stuen ude fra køkkenet af.... kigger på hende.. løfter fingeren og siger shhhhh til hende.....
hun gør dog ikke som han siger men råber MOOORRR PAS PÅ HAN KOMMER IGEN!!! samtidig med det har hun min far i telefonen og siger han skal skynde sig at komme!
jeg husker kun små dele af det me ved han kommer bagfra og tager fat om mig og sprøjter igen med pebersprayen!! han rejser mig op og prøver at tumle mig omkuld men jeg kæmper ALT JEG KAN!! og råber : HVAD FANDEN LAVER DU???? HVAD VIL DU??? men på intet tidspunkt siger fyren noget som helst..... jeg får kæmpet mig ud i gangen med ham om mig...... prøver med hænderne at beskytte min datter men det er tydeligvis mig han er ude efter.... jeg kæmper for at åbne mine øjne men smerterne er såå voldsomme.... alligevel lykkes det mig at se at hovedøren står åben... jeg tænker... hvis jeg når derud og så råber så højt jeg kan skræmmer jeg ham forhåbentlig...... jeg løber ud og råber alt jeg kan.... og ganske rigtigt fyren stikker af.......
i det sammen kommer min far løbende men desværre for sent til at fange idioten!!! så bryder jeg helt sammen.... falder ned på knæ og råber og skriger og kan slet ikke forstå hvem der vil gøre sådan noget mod mig da vi går ind står Melina i gangen og forstår ingenting...... hun græder og græder..... hun har hørt tumulten og mit råben og skrigen......
Min far ringer til politiet..... som kommer efter 20 min... så starter 2 timers afhøring af mig, min datter og min far.. der blir taget billeder af mig og mine øjne... af gerningstedet...... der blir taget tøj med til dna og taget fingeraftryk...... senere kommer hundepatruljen men vist nok for sent til at opfange noget........
Det er nu en uge siden idag...... OG FOR HELVEDE hvor jeg hader aftenener nu.... jeg har det okay om dagen..... så snart mørket falder på begynder angsten at melde sig.... angsten for at han skal komme tilbage.... angsten for at det blir værre næste gang... tankerne omkring HVORFOR?? hvorfor lige mig.. HVEM VAR DEN FYR?? jeg har ikke sovet alene siden det skete.... kan simpelthen ikke....
Yasmin skulle ud til sin far fredag....... og det gik også fint... indtil omkring kl 19.30.... jeg talte i telefon med en veninde og hørte godt min telefon bibbede en del.... og da jeg lagde på kuj jeg se det var Yasmin og hun gik helt i panik fordi jeg ikke svarede og skrev om jeg var okay og hvorfor jeg ikke svarede og at hun var bange for der var sket mig noget......... så det endte med hendes far måtte køre hende hjem til mig og min far for hun kunne slet ikke hænge sammen
Så nu sidder jeg her og tænker.... for præcis en uge siden levede jeg et dejligt ubekymret liv med mine to piger og min skole......... nu en uge efter sidder jeg som et nervevrag om aftenen.... tror jeg ser ham alle steder... min store datter tør ikke være alene og mener hun hele tiden skal være ved mig for at passe på mig 
psykologhjælp er der ikke noget af... jo lægen kan sende en henvisning men vi skulle vore forberedt på der kunne gå op til 3 mdr inden vi kunne få en tid..... så vi er egentlig bare overladt til os selv
har dog haft kontakt med dem der kalder sig 24-7 kontakten og de vil gerne hjælpe det de kan.......
Men hvordan pokker kommer man sig over sådan et overfald....... jeg er ikke længere tryg i mit eget hjem for pokker!!!
jeg tænker det er tiden som gør mest ved det og evt samtaler..... men for h.... hvor er det skide hårdt og hjernen kører bare på højtryk hele tiden!!!!! VIL bare SÅ gerne at politiet finder den kæmpe idiot der mente det var okay at invadere mit hjem på den måde og samtidig ødelægge både min datter og jeg 
Nå ville vist egentlig ikke så meget... ikke andet end lige få luft for mine tanker og følelser.....
Mit hjerte sad som en klump i halsen, mens jeg læste den tråd - læste hver et ord om og om igen, da jeg er så ked af det på Jeres vejne. Ked af at I skal opleve dette, som selv er et af mine værste mareridt. Hver gang jeg læser om hjemmerøveri/overfald i folks eget private hjem, bliver jeg berørt - tænkt ikke at kunne være i fred/sikkerhed i hjemmets 4 vægge. Siden jeg har læst denne tråd, har jeg selv været plaget af mareridt - og når jeg tænker på hvordan det påvirker mig, kan jeg slet ikke sætte ord på hvordan det har påvirket Jer.
Håber virkelig I får den hjælp som I har krav til som mennesker - håber det virkeligt 
