Anonym skriver:
Hej damer 
Mine børns far og jeg gik fra hinanden for et lille år siden, vi snakker godt sammen, og har stadig et godt forhold til hinanden.
Derfor inviterede jeg ham med til vores ungers fødselsdag, tænkte det ville være godt for vores børn at se at mor og far godt kan sammen, den store spurgte også om far kom med til hans fest + far snakker stadig rigtig godt med min familie.
Fortalte det så til min kæreste, og han synes det er meget underligt at ekskæresten skal med "for i er jo ikke sammen mere" var hans grund, fortalte ham så at vi jo altså har to børn sammen, og det er for deres skyld..
Er det mig der er galt på den? Er det mærkeligt at han kommer med til sit eget barns fødselsdag?
Den en nuværende kæreste kommer ikke med, da han ikke er hjemme.

Din kæreste skal tage sig sammen. Ja det lyder måske hårdt, men det skal han altså. Selvfølgelig skal ungernes far med til fødselsdagen og også fremtidige fødselsdage. Det er så godt for jeres børn, og det er så dejligt når skilsmisse forældre kan snakke godt sammen og være i stue sammen.
Mine forældre er skilt, og min mor har en ny mand, og min far og ham er faktisk de bedste venner, og min mors mand har ALDRIG haft problemer med at min far var med ved fødselsdage, jul osv. Mine forældre holder både jul, nytår (nogle gange) sammen, og inviterer altid hinanden til fødselsdage. Så vi er en stor familie selvom mine forældre er skilt og også selvom en anden mand er kommet ind i billedet.
Det er fantastisk at have forældre som mine, som trods deres skilsmisse har været gode ved hinanden alligevel. Håber dine børn vil føle det samme som mig, når de bliver voksne, for det betyder virkelig meget.