Savner ham ikke

Min mand arbejder skifte hold, og der er nogle dage hvor han er mødt på job inden jeg kommer hjem, og han kommer så sent hjem at jeg er gået i seng, og så er vi heldige hvis vi lige ses om morgen.

nu er han begyndt at spørge om jeg ikke savner ham når vi ikke ses, og det gør jeg faktisk ikke. Har ikke sagt det til ham, for har det vildt dårligt med at jeg faktisk synes dagene ef nemmere uden ham

synes bare vi konstant er tvære på hinanden, og jeg føler bare ikke samme kærlighed mere. Et eller andet sted burde jeg jo sige det til ham, men kan ikke få mig selv til det. Jeg kan ikke overskue konsekvensen ved det, og ved hvis vi gik fra hinanden. Vi har hus og bil sammen, og gæld. Og ingen af os kan bo selv i huset med bilen. Ved ikke en gang om jeg ville kunne klare mig selv uden ham.

hvorfor skal det nogen gange være så forbandet svært det hele. Vil så gerne at jeg savner ham og holder af ham som før.

Den situation har jeg selv stået i, dog kun i lejlighed, til sidst blev jeg så irritabel når han endelig var hjemme, ig så endte det med at når han endelig var hjemme så tig jeg hjem til mine veninder. Synes du skal snakke med ham om det,  jeg kom så langt ud af jeg blev forelsket i en anden mens jeg var sammen med min eks. Men jeg traf det rette valg og gik fra min eks for at være sammen med ham jeg elsker, og vi forsøger nu at få et barn sammen, og har det mest fantastiske forhold selv efter 3.5 år. Men snak med ham, det vil sikkert kunne hjælpe på din beslutning, selvom det aldrig er sjovt :/

Skrukkeluk skriver:

Den situation har jeg selv stået i, dog kun i lejlighed, til sidst blev jeg så irritabel når han endelig var hjemme, ig så endte det med at når han endelig var hjemme så tig jeg hjem til mine veninder. Synes du skal snakke med ham om det,  jeg kom så langt ud af jeg blev forelsket i en anden mens jeg var sammen med min eks. Men jeg traf det rette valg og gik fra min eks for at være sammen med ham jeg elsker, og vi forsøger nu at få et barn sammen, og har det mest fantastiske forhold selv efter 3.5 år. Men snak med ham, det vil sikkert kunne hjælpe på din beslutning, selvom det aldrig er sjovt :/

Vi har et barn sammen og det gør jeg føler det er endnu mere uoverskueligt. Og så hjælper det ikke at ingen af os vil kunne stå selv med huset. Så et eller andet sted føler jeg ikke jeg kan komme videre. Men jeg ved jo heller ikke om det er det jeg vil. 

Jeg har overvejet mine muligheder for at finde et sted og bo i denne by vi bor i så vores barn er tæt på sIn far. Måske er jeg også bare frustreret over hele vores situation lige nu hvor pengene er små. Argh hvorfor skal det hele være så røv svært. 

Nogen dage ville jeg ønske han selv meldt ud at han ikke gad mere. Men gør han jo nok desværre ikke. 

Mon største frygt er jo hvad der vil ske med vores barn.  For jeg kan ikke bærer h*n skal være ved sin far hver anden weekend. 

Anonym skriver:

Vi har et barn sammen og det gør jeg føler det er endnu mere uoverskueligt. Og så hjælper det ikke at ingen af os vil kunne stå selv med huset. Så et eller andet sted føler jeg ikke jeg kan komme videre. Men jeg ved jo heller ikke om det er det jeg vil. 

Jeg har overvejet mine muligheder for at finde et sted og bo i denne by vi bor i så vores barn er tæt på sIn far. Måske er jeg også bare frustreret over hele vores situation lige nu hvor pengene er små. Argh hvorfor skal det hele være så røv svært. 

Nogen dage ville jeg ønske han selv meldt ud at han ikke gad mere. Men gør han jo nok desværre ikke. 

Mon største frygt er jo hvad der vil ske med vores barn.  For jeg kan ikke bærer h*n skal være ved sin far hver anden weekend. 

Hvis i har et barn sammen synes jeg helt sikkert at du skal sætte dig ned og snakke sammen med ham, måske har han også nogle frustrationer som du ikke kender til, måske kan i løse det sammen, i hvert fald finde en løsning på alt det her, både for jeres skyld, men også for jeres barn

Skrukkeluk skriver:

Hvis i har et barn sammen synes jeg helt sikkert at du skal sætte dig ned og snakke sammen med ham, måske har han også nogle frustrationer som du ikke kender til, måske kan i løse det sammen, i hvert fald finde en løsning på alt det her, både for jeres skyld, men også for jeres barn

Ved godt det vil være det bedste. Men aner godt nok ikke hvordan jeg skal starte. Og synes aldrig der er noget godt tidspunkt.

og skulle det ske vi gik fra hinanden så er min frygt at jeg ikke finder en anden

Anonym skriver:

Min mand arbejder skifte hold, og der er nogle dage hvor han er mødt på job inden jeg kommer hjem, og han kommer så sent hjem at jeg er gået i seng, og så er vi heldige hvis vi lige ses om morgen.

nu er han begyndt at spørge om jeg ikke savner ham når vi ikke ses, og det gør jeg faktisk ikke. Har ikke sagt det til ham, for har det vildt dårligt med at jeg faktisk synes dagene ef nemmere uden ham

synes bare vi konstant er tvære på hinanden, og jeg føler bare ikke samme kærlighed mere. Et eller andet sted burde jeg jo sige det til ham, men kan ikke få mig selv til det. Jeg kan ikke overskue konsekvensen ved det, og ved hvis vi gik fra hinanden. Vi har hus og bil sammen, og gæld. Og ingen af os kan bo selv i huset med bilen. Ved ikke en gang om jeg ville kunne klare mig selv uden ham.

hvorfor skal det nogen gange være så forbandet svært det hele. Vil så gerne at jeg savner ham og holder af ham som før.

Du har jo vænnet dig til en hverdag uden ham, dvs at der ikke rigtig er noget at savne, men hvis i sås mere kunne det jo være at du rent faktisk føler de ting du ønsker at føle. 

Kærlighed og savn er jo følelser man føler når man føler man har brug for en person i ens liv, og fordi du har vænnet dig til at han er væk så længe, så bliver den følelse jo automatisk mindre. 

Det virker måske bare lidt drastisk at skulle gå fra hinanden..? Ja det ved jeg ikke, men i bliver ihvertfald nædt til at tale sammen om det. 

Isabella_mor skriver:

Du har jo vænnet dig til en hverdag uden ham, dvs at der ikke rigtig er noget at savne, men hvis i sås mere kunne det jo være at du rent faktisk føler de ting du ønsker at føle. 

Kærlighed og savn er jo følelser man føler når man føler man har brug for en person i ens liv, og fordi du har vænnet dig til at han er væk så længe, så bliver den følelse jo automatisk mindre. 

Det virker måske bare lidt drastisk at skulle gå fra hinanden..? Ja det ved jeg ikke, men i bliver ihvertfald nædt til at tale sammen om det. 

Tænker også det er drastisk at gå fra hinanden. Men samtidig kan jeg så være bekendt at føle alting er nemmere når han ikke er her. 

Vi har længe heller ikke haft råd til at lave noget bare os to sammen så kærligheden er jo heller ikke blevet holdt ved lige. Og der er nok også gået for meget hverdag i det hele. 

Gid der ikke var så svært med alle de følelser. 

Hej med dig.

Det er så nemt for sådan en som mig at sidde her og fortælle dig hvad jeg synes, du skal gøre. Det er altid nemmere at se på andres liv udefra og så komme med en masse gode råd. Meget sværere er det, når man står i det og ikke aner hvad man skal stille op. Derfor vil jeg råde dig til at tage det, jeg nu vil skrive, med et gran salt. Brug hvad du kan og smid resten væk .

Jeg synes, du skal tage ansvar for dit liv. Du, og du alene, kan mærke om du stadig elsker din mand. Hvis du elsker ham og ikke kan undvære ham, skal I selvfølgelig blive sammen. Nogle gange kan kærligheden drive lidt i baggrunden i et forhold, når der - om jeg så må sige - går hverdag i lortet. Prøv at forestille dig et liv uden ham. Sæt dig ned og mærk efter om det vil føles som en lettelse eller det vil gøre alt for ondt til at leve med. Der har du dit svar.

Det er i mine øjne IKKE en gyldig grund at blive sammen med nogen for tryghedens skyld. Du kan sgu´ godt klare dig selv! Hvis du vil gå fra ham og blive dig selv, må du vænne dig til tanken om at bo mindre, undvære bil og ikke have trygheden ved at have en mand. Hvem ved, måske det hele bliver en lettelse? Jeg synes mest af alt, du virker bange for at være alene - og angst binder ikke folk sammen. Det vil splitte jer ad alligevel på et tidspunkt.

MEN. Du kan ikke forvente af din mand, han bare skal acceptere at gå fra at være fuldtidsfar til kun at se sit barn hver anden weekend. Det er simpelthen ikke okay! Hvorfor skulle I ikke have delt forældremyndighed?

Håber du finder ud af noget, der kommer til at fungere

BSB skriver:

Hej med dig.

Det er så nemt for sådan en som mig at sidde her og fortælle dig hvad jeg synes, du skal gøre. Det er altid nemmere at se på andres liv udefra og så komme med en masse gode råd. Meget sværere er det, når man står i det og ikke aner hvad man skal stille op. Derfor vil jeg råde dig til at tage det, jeg nu vil skrive, med et gran salt. Brug hvad du kan og smid resten væk .

Jeg synes, du skal tage ansvar for dit liv. Du, og du alene, kan mærke om du stadig elsker din mand. Hvis du elsker ham og ikke kan undvære ham, skal I selvfølgelig blive sammen. Nogle gange kan kærligheden drive lidt i baggrunden i et forhold, når der - om jeg så må sige - går hverdag i lortet. Prøv at forestille dig et liv uden ham. Sæt dig ned og mærk efter om det vil føles som en lettelse eller det vil gøre alt for ondt til at leve med. Der har du dit svar.

Det er i mine øjne IKKE en gyldig grund at blive sammen med nogen for tryghedens skyld. Du kan sgu´ godt klare dig selv! Hvis du vil gå fra ham og blive dig selv, må du vænne dig til tanken om at bo mindre, undvære bil og ikke have trygheden ved at have en mand. Hvem ved, måske det hele bliver en lettelse? Jeg synes mest af alt, du virker bange for at være alene - og angst binder ikke folk sammen. Det vil splitte jer ad alligevel på et tidspunkt.

MEN. Du kan ikke forvente af din mand, han bare skal acceptere at gå fra at være fuldtidsfar til kun at se sit barn hver anden weekend. Det er simpelthen ikke okay! Hvorfor skulle I ikke have delt forældremyndighed?

Håber du finder ud af noget, der kommer til at fungere

For at starte med det sidste. Han er selv dele barn og boede 7/7. Og det er i hans øjne ikke en optimal løsning for børn. Så han har selv sagt det hedder hver anden weekend. Men jeg ville vælge at bo i samme by så han kunne se sit barn så meget som muligt. 

Og det fører mig til bilen. Der er ikke nogen bus forbindelser hvor vi bor. Så den er jo nødvendig. 

Men jeg kan sagtens se alt det du siger. Den med kærligheden er svær for jeg ved vitterligt ikke hvad jeg føler. Men vi har samtidig ikke meget længe fået lov til at pleje vores forhold så tænker også det lidt spiller ind. Vi har ikke hygget os og haft det godt sammen uden barn længe. 

De dage hvor jeg er meget alene tænker jeg der er en helt anden to omkring os. Men det et måske ikke såfan man vil have det hvis man var alene. Der er så mange tanker oh følelser. Jeg tvinger mig nogen gange til at tænke det ikke er i orden det her. Og at det faktisk er synd for ham at jeg gør mig de tanker.

Ud fra det du skriver virker det som om at hverdagen er truffet ind og du er lidt for vant til at være uden ham.

Inden du tænker i ny bolig osv. så synes jeg du må prøve dit for at redde forholdet. Få barnet passet og lav noget sammen. Prøv at få gnisten tilbage Er det ikke nok, så prøv noget parterapi. 

Held og lykke