For ung til huskøb?

Hej med jer, 

Det er måske en lidt kedelig tråd, beklager.. men men føler mig lidt i vildrede. 

Min kæreste og jeg er forsøger at blive gravide, det er ikke lykkes endnu, men forhåbentlig snart Vi er 25 og 28 år, begge studerende, men med en god og stabil økonomi og har af flere årsager pænt med penge på kontoen. 

Vi bor lige nu i en toværelses lejlighed, og mangler plads - og ja mangler allerede plads nu, uden baby, så det bliver nok kun værre

Vi bor i Aarhus C, og er egentlig glade nok for det, men også lidt ved at få pip over manglende plads, og mennesker over det hele, ikke at kunne få en p-plads osv (vi har bil).. 

Vi overvejer derfor at investere i en bolig, men som bekendt får man ikke meget lejlighed i Aarhus C for pengene, og vi gider ikke købe noget som skal renoveres, eller som der kan være en risiko for pludselig udgifter (nyt tag, vinduer eller hvad det nu kunne være). 

Vi har kigget lidt på rækkehuse, da vi synes det ville være fint med en lille have - men uden at den kræver meget arbejde. Det vi har kigget på er nybyggeri, hvilket vi synes kunne være lækkert. Men det er cirka 6 km fra Aarhus C, en lille forstad (men som er en del af Aarhus), hvilket vi egentlig tænker vil være ok - vi er begge friske på cykel og har jo også bilen hvis det nu skulle være. 

Lige regner vi lidt på det, og det ser på det økonomiske perspektiv - så det er ikke rigtig det I behøver at kommentere på. 

Men det der nager mig er mere folk reaktion. Altså vores forældre synes det er en dejlig idé, og kan se fornuften i plads og investering. Men min kærestes bror reagerede bare mega voldsomt da vi fortalte det -  også sagde sådan "hvor gamle er I lige, hvad fanden vil I sidde i et rækkehus for" osv.. Og jeg er meget følsom, og blev egentlig lidt såret. 

Prøver hele tiden at mærke efter om det vil være det rigtige for os. Vi er nok mere modne af vores alder en gennemsnittet, eller i hvert fald de mennesker som kommenterer på vores idé. 

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke om vi opfører os for gammelt? Burde vi hellere blive i vores lille to'er og opføre os unge? 

Vores vennekreds er meget delt i to. Den ene del har hus og bliver gift og alt sådan noget. Og den anden del er meget ungdommelige og singler, bor i byen og fester hele tiden. 

Ved ikke helt hvor jeg vil hen, har egentlig ikke noget spørgsmål - har bare brug for at lette mine tanker. Jeg ved ikke om I overhovedet kan fornemme mine følelser ud fra det her indlæg, det er så svært at få detaljer med på skrift. 

Men ja, beklager det lange indlæg.. Og ved ikke rigtig hvad jeg vil med det

Mit bedste råd er... Lyt til jer selv!!!! 

Dette har intet med jeres familie at gøre alle jeres venner for den sags skyld 

Gør hvad I ØNSKER jer 

Selvfølgelig vil der altid være folk der vil tænke deres.. 

Jeg kender flere venner og bekendte der købte hus sammen allerede da de var i starten af 20'erne, og lever lykkeligt sammen idag i samme hus 

Følg jeres drømme og lad vær med at tænke på hvad andre ønsker i skal gøre 

Bare i har styr på jeres økonomi og får lagt et budget omkring alle udgifter omkring huskøb 

Huskøb har da intet med alder at gøre.. Jeg er 23 og min mand 27, vi har været sammen i 7 år og har 2 børn og købte hus i foråret. For det var det rigtige for os. Har ingen negative reaktioner fået på det. Tværtimod.. Så længe at økonomien er til det. Så, go for it..

Ved kærestens bror noget om at i prøver at skabe jer en lille familie? det kunne jo godt lyde som om han bare ikke lige kan se hvad i vil i "forstaden", bare jer to unge smukke friske mennesker hvis du kom og fortalte du var gravid havde reaktionen sikkert været "skal i så til at finde noget andet at bo i???" den hører vi lidt for tit, venter nummer2 og bor i en 3vær i byen :-P vi er 24 og 28. 

Vi er alle forskellige, også søskende imellem, og bare fordi HAN ikke synes et rækkehus er lykken når man er i 20'erne, betyder det ikke i er forkert på den! Slet ikke. Tror faktisk også det er mere gennemsnitligt at man begynder at rykke ud af byen for at få mere plads, når man når til børne-stadiet i sit liv om man er 20 eller 40 det ville vi også super gerne, men økonomien er ikke til det Endnu

Jeg syntes bestemt i skal gøre, hvad i vil, og har lyst til

man skal sku ikke altid lytte på alle andre, det jo jeres liv, så i bestemmer jo selv! .. Så længe man har økonomien på plads, så syntes jeg da, man skal gøre som man vil

min kæreste og jeg købte hus for 2 år siden, (22&20år). Det var den bedste beslutning, at komme væk fra vores 2 værelses lejlighed! Og vi var faktisk ligeglade med, hvad andre ville sige til det!  

Anonym skriver:

Hej med jer, 

Det er måske en lidt kedelig tråd, beklager.. men men føler mig lidt i vildrede. 

Min kæreste og jeg er forsøger at blive gravide, det er ikke lykkes endnu, men forhåbentlig snart Vi er 25 og 28 år, begge studerende, men med en god og stabil økonomi og har af flere årsager pænt med penge på kontoen. 

Vi bor lige nu i en toværelses lejlighed, og mangler plads - og ja mangler allerede plads nu, uden baby, så det bliver nok kun værre

Vi bor i Aarhus C, og er egentlig glade nok for det, men også lidt ved at få pip over manglende plads, og mennesker over det hele, ikke at kunne få en p-plads osv (vi har bil).. 

Vi overvejer derfor at investere i en bolig, men som bekendt får man ikke meget lejlighed i Aarhus C for pengene, og vi gider ikke købe noget som skal renoveres, eller som der kan være en risiko for pludselig udgifter (nyt tag, vinduer eller hvad det nu kunne være). 

Vi har kigget lidt på rækkehuse, da vi synes det ville være fint med en lille have - men uden at den kræver meget arbejde. Det vi har kigget på er nybyggeri, hvilket vi synes kunne være lækkert. Men det er cirka 6 km fra Aarhus C, en lille forstad (men som er en del af Aarhus), hvilket vi egentlig tænker vil være ok - vi er begge friske på cykel og har jo også bilen hvis det nu skulle være. 

Lige regner vi lidt på det, og det ser på det økonomiske perspektiv - så det er ikke rigtig det I behøver at kommentere på. 

Men det der nager mig er mere folk reaktion. Altså vores forældre synes det er en dejlig idé, og kan se fornuften i plads og investering. Men min kærestes bror reagerede bare mega voldsomt da vi fortalte det -  også sagde sådan "hvor gamle er I lige, hvad fanden vil I sidde i et rækkehus for" osv.. Og jeg er meget følsom, og blev egentlig lidt såret. 

Prøver hele tiden at mærke efter om det vil være det rigtige for os. Vi er nok mere modne af vores alder en gennemsnittet, eller i hvert fald de mennesker som kommenterer på vores idé. 

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke om vi opfører os for gammelt? Burde vi hellere blive i vores lille to'er og opføre os unge? 

Vores vennekreds er meget delt i to. Den ene del har hus og bliver gift og alt sådan noget. Og den anden del er meget ungdommelige og singler, bor i byen og fester hele tiden. 

Ved ikke helt hvor jeg vil hen, har egentlig ikke noget spørgsmål - har bare brug for at lette mine tanker. Jeg ved ikke om I overhovedet kan fornemme mine følelser ud fra det her indlæg, det er så svært at få detaljer med på skrift. 

Men ja, beklager det lange indlæg.. Og ved ikke rigtig hvad jeg vil med det

Hvis det er rigtigt for jeg skal i gøre det... kan kun sige at jeg er 27 og vi har boet i rækkehus i 3 år og flytter om lidt til et større rækkehus og vi elsker det

En lille overskuelig have som vores datter på 2 også elsker trykt nabolag med andre børn og legepladser... 

Vi mødte også skepsis, men vi viste det var det rigtige for os og vi har på intet tidspunkt fortrudt 

I er jo næsten 30 år så det er da ikke tideligt? Vi har samme alder, og vi har både rækkehus og tre børn, hund osv. :-D 

I skal da bare gøre det i føler er rigtigt for jer. 

Jeg er selv 23 og min kæreste 26 vi har lige købt hus her i sommers har 2 piger på 2år og 2uger og her er der ingen som der ser skævt på os. Vi boede før i en stor andelslejlighed på Østerbro men da jeg blev gravid igen blev pladsen for træng, så vi valgte at købe hus og flytte "hjem" til hvor vi kommer fra.  

Husk på at folks reaktioner, faktisk ikke har noget med jer at gøre, men er mere en reflektion af dem og deres holdninger. Der kan være mange årsager til at kærestens bror reagerer som han gør (han har en dårlig dag, føler sig "overhalet" af sin bror, er misundelig eller bare et helt andet sted i livet), men læg mærke til at ingen af dem har det mindste med jer at gøre ��

Hvis I føler at det er det, I gerne vil og I har økonomien til det, så skal I bare ignorere broren (og evt. andre, der reagerer som ham) og gøre som I gerne vil.

Vi var ikke engang fyldt 23 da vi købte vores hus som vi har boet i 11 år nu...:-) Så det er ikke der i skal være nervøse.

Men som to studerende på SU med måske sammenlagt 10.000 udbetalt, kan jeg ikke få det til at hænge sammen for jer. Vores hus er til knap en mil. Vi skal for kreditlånet kun, betale 17.000 hvert kvartal. Det er knap 6000 om mdr uden el, varme osv. som også er et par tusinde.

...dertil kommer forsikringer på huset, indbo osv der er væsentligt dyrere til huse end lejligheder, 2000 kr til bilen i rep og benzin pr bil, mad, tøj. Dvs ca 3-4000 pr mdr oven i mininum. dvs i måske skal af med ca 12-13.000 hver måned bare for at leve i huset med mad osv. det er så uden opsparing til reparationer man bør have, INGEN børn i regnet overhovedet da banken kræver ca 6000 i fribeløb pr efter ALt er betalt for at ville låne jer pengene.

Men, har i en stor personlig opsparing på nogle  hundrede tusinde så kan det godt lade sig gøre:-)Jeg vil slet ikke ødelægge jeres drøm, men har lige haft samme samtale med en bekendt der ville købe hus for 800.000, begge på SU, med et barn...Da de færdige udregner var HELT færdige, havde de glemt SÅ mange ting og da vi stod med et realistisk budget, manglede de mere end 4000 pr mdr for at det kunne lade sig gøre. Så, bare tag snakken med banken og fortæl hvad i planlægger med børn osv og hvad i har at gøre med. så får i et svar der kan bruges :-)

For selvfølgelig kan i købe hus i jeres alder, det er en god alder at købe hus i.....