Ville du give det en chance? :-(

Jeg er 23, har en kæreste på 25, vi har en søn på 2 år og har været sammen i 3 år.

Det går ikke godt med mig og min kæreste. Jeg gik fra ham for en uge siden, men er ikke flyttet og han vil kæmpe for forholdet.

Jeg synes ikke vi har noget sammen andet end barn og hus. Intet seksuelt, ingen gnist, eller glæde.
Jeg gik fra ham pga jeg er utilfreds i hans måde han er på. Han er led og virker lige glad med de ting jeg gør for ham. Han er blevet bedre til at være med til at tage del i vores søn og putter ham nu 1 gang om ugen.
Den dag jeg gik fra ham, kaldte han mig møg luder flere gange foran vores søn. Han ville rydde op i gangen og hæv mine sko og andre ting ud og sagde mine ting var "lort" fx "mors lorte ting" foran vores søn. Så vores søn kom ind til mig med tingene og sagde "mors lorte ting" og kæresten sagde jeg godt kunne gå/skride foran vores søn og min lille dreng kommer så ind og slår mig med puden og siger "mor gå" jeg blev så ked af det og ved godt min søn ik aner hvad han gør eller siger. Men det gjorde sku bare ondt.

jeg har 'tilgivet' og har nu sagt jeg giver det endnu en chance (har nok givet det 100, længere historie) men har ærlig talt ikkr lyst til ham, hverken sexuelt eller i det hele taget. 

Hver gang vi køre bil og jeg skal køre (hvis han fx har drukket en øl for meget) bliver han gal over den måde jeg køre på. 

Jeg er pisse træt af at få hjertebanken og ryste fordi jeg bliver nærværs pga ham. Jeg kan ikke lide ham når han bliver gal og jeg bliver faktisk lidt bange for ham..

vi har har haft sex 2-3 gange på 2 mdr eller aådan, jeg har virkelig ikke lyst. 

For 15 minutter siden ca, plagede han om sex og blev nærmes irriteret/sur når jeg sagde at jeg Ikke havde lyst. Endte med at gi mug og så bare få det overstået. Har ikke lyst til at kysse ham.

han har aldig været til at tale med. Han snakker mig tit efter munden hvis jeg siger noget for at "komme videre"

Jeg føler kun jeg bliver pga vores søn og huset... 

Tænker tit på mit eget hjem og liv.. Har ingen frihed.. Bliver ked af det ved tanken. 

Hvad synes du? 

Hvad ville du gøre? 

Give det en seriøst chance og prøve at få gnisten? 

Eller var du flyttet også selvom vi har hus? 

Hilsen en trist pige næsten hver dag..

kom væk fra ham. det er usundt for dig men værre usundt for barnet.

jeg var der for et år siden. det er RØVHÅRDT at komme ud af et forhold.. men jeg lover dig der er fred på den anden side. en frihed... knus herfra

Jeg syntes du skal mærke efter... Hvis han er sådan foran jeres søn, han behandler dig dårligt og du har sex selvom du ikke har lyst hvorfor er du der så?? 

Pga af din søn?? Jamen det påvirker ham jo negativt så du bliver der ikke for hans skyld for han er bedre tjent i et mere roligt og stabilt miljø... Hvis du vil gå så gå men gør det ordenligt flyt væk med det samme... Gå det overstået så alle kan få ro på og finde nye roller

Først sender jeg dig en krammer

Og som svar på dit spørgsmål så må jeg sige, at hvis det var mig så havde jeg taget min søn på armen, og så var jeg smuttet. Han lyder ikke som en god fyr, og at du ligefrem får hjertebanken og frygter hans vrede, det er skidt. Det skal du ikke leve i! Din søn kan helt sikkert også mærke at du ikke trives.. 

Jeg synes du skal smutte. Ved godt det er en svær beslutning, men du havde jo faktisk taget den én gang. Du har inderst inde gjort op med dig selv, at du ikke kan leve i det længere.

Det er selvfølgelig let nok for mig at sidde og skrive hvad jeg synes du skal gøre, jeg ved godt det er tusind gange sværere at stå i det - men skynd dig at smut fra ham. 

Har du nogen veninder, søskende, forældre som kan støtte dig? 

A1990 skriver:

Først sender jeg dig en krammer

Og som svar på dit spørgsmål så må jeg sige, at hvis det var mig så havde jeg taget min søn på armen, og så var jeg smuttet. Han lyder ikke som en god fyr, og at du ligefrem får hjertebanken og frygter hans vrede, det er skidt. Det skal du ikke leve i! Din søn kan helt sikkert også mærke at du ikke trives.. 

Jeg synes du skal smutte. Ved godt det er en svær beslutning, men du havde jo faktisk taget den én gang. Du har inderst inde gjort op med dig selv, at du ikke kan leve i det længere.

Det er selvfølgelig let nok for mig at sidde og skrive hvad jeg synes du skal gøre, jeg ved godt det er tusind gange sværere at stå i det - men skynd dig at smut fra ham. 

Har du nogen veninder, søskende, forældre som kan støtte dig? 

Tak for svar!

jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre? Nu har jeg sagt jeg giver det en chance, så ved han bliver gal hvis jeg pludselig siger jeg flytter.

er skrevet op til en akut bolig på 2 værelses, men har aldrig ringet til dem for t høre om der var nogen, men nu har jeg overvejet at ringe og aå krydse fingre for at der er en, og så tage imod den? Men så kommer det pludselig at jeg flytter og er det den rigtig måde at gøre det på?

er nok bange for at tage skridtet og på hans reaktion det er fanme hårdt

Anonym skriver:

Tak for svar!

jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre? Nu har jeg sagt jeg giver det en chance, så ved han bliver gal hvis jeg pludselig siger jeg flytter.

er skrevet op til en akut bolig på 2 værelses, men har aldrig ringet til dem for t høre om der var nogen, men nu har jeg overvejet at ringe og aå krydse fingre for at der er en, og så tage imod den? Men så kommer det pludselig at jeg flytter og er det den rigtig måde at gøre det på?

er nok bange for at tage skridtet og på hans reaktion det er fanme hårdt

Nu ved jeg ikke om jeg overtolker, og så må du rette mig. Men sådan som jeg læser dig, så lyder du bange for ham. Er du bange for om han kan finde på at gøre dig noget? 

Jeg synes du skal ringe og høre om den lejlighed, og når du har gjort det, så ligger du planen ud fra det. Det vil sige enten så er der en lejlighed, og du skal finde ud af hvordan du får sagt det og flyttet, eller også er der ikke en lejlighed, og du skal undersøge andre muligheder. Så jeg synes du skal tage et skridt ad gangen, og så ringe og høre om lejligheden som det første. 

Ejer I hus sammen eller lejer I? 

Har du nogen tæt på dig, som kan støtte dig og hjælpe med flytning, hvis der bliver brug for det? 

Sørg for at han ikke opdager at du undersøger det med lejlighed. Det tænker jeg vil forværre situationen unødvendigt her og nu. 

Og så vil jeg bare lige sige, at uanset hvad, så skal du aldrig have sex med en person, hvis du ikke har lyst. Det kan virkelig få rigtig slemme konsekvenser for dig. Det må du ikke gøre imod dig selv og din krop! Lov mig at du ikke har sex med ham, hvis du ikke har lyst! Og så må han blive nok så sur, men det er din krop!

A1990 skriver:

Nu ved jeg ikke om jeg overtolker, og så må du rette mig. Men sådan som jeg læser dig, så lyder du bange for ham. Er du bange for om han kan finde på at gøre dig noget? 

Jeg synes du skal ringe og høre om den lejlighed, og når du har gjort det, så ligger du planen ud fra det. Det vil sige enten så er der en lejlighed, og du skal finde ud af hvordan du får sagt det og flyttet, eller også er der ikke en lejlighed, og du skal undersøge andre muligheder. Så jeg synes du skal tage et skridt ad gangen, og så ringe og høre om lejligheden som det første. 

Ejer I hus sammen eller lejer I? 

Har du nogen tæt på dig, som kan støtte dig og hjælpe med flytning, hvis der bliver brug for det? 

Sørg for at han ikke opdager at du undersøger det med lejlighed. Det tænker jeg vil forværre situationen unødvendigt her og nu. 

Og så vil jeg bare lige sige, at uanset hvad, så skal du aldrig have sex med en person, hvis du ikke har lyst. Det kan virkelig få rigtig slemme konsekvenser for dig. Det må du ikke gøre imod dig selv og din krop! Lov mig at du ikke har sex med ham, hvis du ikke har lyst! Og så må han blive nok så sur, men det er din krop!

Ved ikke om han kunne finde på at gøre mig noget. Han sagde den dag jeg gik (der hvor han ogaå kaldte mig møg luder) at hvis jeg ikke gik havde han sådan lyst til at smadre mig fordi han var så gal. Men efterfølgende siger han at han aldrig kunne finde på at gøre mig noget. Men tror måske det bare er ord men bliver usikker når han først er gal for han jan være virkelig ondskabsfuld.

Huset er lejet af hans chef, som købte det på tvang og vi rev køkken badeværelse osv ned for at bygge det op igen af penge fra chefen, vi er så aldrig blevet færdige pga manglende penge og evt dovenskab.. 

Kan man flytte fra det?

har min far og søskende til at hjælpe med flytningen.

Tænker ogaå bare, at hvis jeg hver dag går og tænker på mit eget hjem selvfølgelig med min søn, så er der da også noget om det? Ikke  

Har ikke en gang lyst til st ligge mig hos ham i sofaen om aftenen fx :/

Anonym skriver:

Ved ikke om han kunne finde på at gøre mig noget. Han sagde den dag jeg gik (der hvor han ogaå kaldte mig møg luder) at hvis jeg ikke gik havde han sådan lyst til at smadre mig fordi han var så gal. Men efterfølgende siger han at han aldrig kunne finde på at gøre mig noget. Men tror måske det bare er ord men bliver usikker når han først er gal for han jan være virkelig ondskabsfuld.

Huset er lejet af hans chef, som købte det på tvang og vi rev køkken badeværelse osv ned for at bygge det op igen af penge fra chefen, vi er så aldrig blevet færdige pga manglende penge og evt dovenskab.. 

Kan man flytte fra det?

har min far og søskende til at hjælpe med flytningen.

Tænker ogaå bare, at hvis jeg hver dag går og tænker på mit eget hjem selvfølgelig med min søn, så er der da også noget om det? Ikke  

Har ikke en gang lyst til st ligge mig hos ham i sofaen om aftenen fx :/

Hvis det er et lejet hus, så kan det opsiges og der en opsigelsesperiode. Så det er ikke noget problem, det finder I ud af til den tid. Måske vil han blive boende. 
Det var mere hvis I ejede det, så kunne det være nogle andre ting at tage hensyn til. 

Jeg synes din plan skal være at ringe imorgen og undersøge den bolig, og så krydser jeg fingre for at du kan få en akut. Du kan lige skrive herinde om de har en bolig til dig. 

Og så synes jeg slet ikke du skal være i tvivl om, at den rigtige beslutning er at gå fra ham. Du lyder meget besluttet. For mig lyder det som om, at det der bremser dig, er frygten for hans reaktion og 'besværet'. Men det er noget du bare skal igennem og have overstået, og så bliver det skønt for din søn og dig når det er overstået. 

Synes også du skal tænke på din søn. Ingen børn trives med en mor, som ikke er glad og har det godt. Så du skal flytte for jeres skyld. 

A1990 skriver:

Hvis det er et lejet hus, så kan det opsiges og der en opsigelsesperiode. Så det er ikke noget problem, det finder I ud af til den tid. Måske vil han blive boende. 
Det var mere hvis I ejede det, så kunne det være nogle andre ting at tage hensyn til. 

Jeg synes din plan skal være at ringe imorgen og undersøge den bolig, og så krydser jeg fingre for at du kan få en akut. Du kan lige skrive herinde om de har en bolig til dig. 

Og så synes jeg slet ikke du skal være i tvivl om, at den rigtige beslutning er at gå fra ham. Du lyder meget besluttet. For mig lyder det som om, at det der bremser dig, er frygten for hans reaktion og 'besværet'. Men det er noget du bare skal igennem og have overstået, og så bliver det skønt for din søn og dig når det er overstået. 

Synes også du skal tænke på din søn. Ingen børn trives med en mor, som ikke er glad og har det godt. Så du skal flytte for jeres skyld. 

Jeg vil prøve at ringe derop imorgen og høre ad, skal nok lige melde tilbage herinde.

men synes også bare at det er svært, når han er sød, hvis du forstår. Jeg får ondt over det og bliver ked af det pga hvis jeg såre ham men så snart han jo så er led og ond er han jo nærmest en helt anden:-(

Jeg tror godt selv du kender svaret, hvis du læser den tekst igennem, du lige har skrevet. 

Nogen gange skal man bare hoppe ud over kanten, og det er næsten den sværeste del. Men ønsker dig alt held og lykke med det, for din, og din søns skyld.