Jeg synes, du skal vælge det, som føles rigtigst for dig/jer.
En navngivningsfest/seremoni kan også være en stemningsfuld og fin højtidelighed - der er bare mange, som ikke har erfaring med det, men det er jo jeres barn, som er årsagen og midtpunktet uanset, så når det kommer til stykket, tror jeg ikke, de andres skuffelse kommer til at stikke så dybt.
Ja, det kan da være lidt ærgeligt ikke at kunne bruge dåbskjolen, men det er også muligt at finde andre alternativer, som også har betydning. F eks en lille kjole syet af lidt af brudekjolen eller pyntet med håndlavede blonder, som oldemor hæklede i sin tid, eller hvad man nu har i familien.
Vores børn er døbt i kirken, men det var egentlig ikke en selvfølge. Deres far er ikke kristen, jeg er. Han ville døbe af tradition, jeg ville ikke døbe, siden jeg var klar over, at vi ikke kom til at "opdrage dem i den kristne tro", som det hedder, og jeg bryder mig ikke om at stå i kirken og love noget, som ikke bliver holdt. Det endte så med dåb alligevel.
Jeg tænker, at argumentet om, at det ellers bliver for besværligt for dem at vælge konfirmation ikke er godt nok. Hvis det virkelig er det, de tror på og mener, så er det ikke en uoverstigelig hindring. Siden vi døber små babyer er det op til forældrerne at vælge det, de selv mener er rigtigst, og som man selv føler, man kan stå inde for. Hvis du ikke er kristen og i tillæg føler dig utilpas i kirken og med de medfølgende ritualer, så er dåb nok ikke det rette for jer.
