Forelsket?? Skammer mig!

aarhusmor skriver:

Jeg har prøvet det samme 2 gange og begge gange er jeg meget meget glad for at jeg ikke gik længere. Der er stor forskel på tiltrækning og så på ægte kærlighed.

Det forstår jeg også godt... Men hvornår ved man om det er det ene og ikk det andet?

modesty skriver:

Der er ingen grund til at skamme sig. Det er helt normalt, dét du oplever. 

Ingen anden end dig selv kan svare på om du virkelig er forelsket, eller om der er tale om en fascination. 

Hvordan er sexlivet derhjemme? Kan det være mest af alt en fysisk tiltrækning du har, til den nye mand?

 

Tak fordi du skriver det er normalt...

Nej, og det ved jeg godt... Synes bare det er svært at føle hvornår der er tale om det ene eller det andet.

Af en eller anden årsag, så bliver jeg "ked" af, at jeg tror, han er lidt lun på en anden kollega der er også er ansat tidsbegrænset. Hvorfor bliver jeg jaloux/ked af det?

Jeg er næsten sikker på, at jeg det som jeg egentlig er forelsket i, er den bekræftelse han giver mig, den spænding der er i vores flirt. (Min kæreste er ikk typen der flirter). For selvom han måske er vild med en anden en, så flirter han stadig med mig... Hvorfor han præcis gør det, hvis han er vild med en anden, det ved jeg så ikk... Og jeg kan faktisk mærke det gør ondt på mig 

Mit sexliv sammen med min kæreste har på et tidspunkt været skidt, da jeg har haft mistet min sexlyst pga. stress. Men den er ved at komme stille og roligt tilbage...

Måske stikker min forvirring også ned i, at jeg er ked af, at jeg ikk er blevet gravid endnu? Vi har prøvet i 19mdr (med en spontan abort) og det tager da lidt på vores forhold. Dog er vi gode til at snakke sammen  og jeg elsker min kæreste højt. Men måske glemmer jeg ind imellem det gode vi har sammen? Måske savner jeg at min kæreste er typen der flirter, der giver mere bekræftelse end hvad han gør?

Anonym skriver:

Det forstår jeg også godt... Men hvornår ved man om det er det ene og ikk det andet?

 

Jeg tror at man kan finde den eneste ene flere gange, så hvis man søger, så kan det sagtens være en man kunne elske lige så højt. Men det bliver hverdag med alle man lever sammen med.

Altså forstå mig ret. Hvis man fx. bliver skilt, hvor man tidligere troede det var den eneste, så kan man finde en ny der er den eneste. Det er ikke let.

Hvis du er glad for ham du har nu og du føler, indtil du mødte den anden, at han var den eneste. Så er det bare en udbytning af den eneste, mod en ny den eneste.

Jeg ved at jeg let kan forelske mig, men jeg har lovet troskab i mit nuværende ægteskab og det vil jeg holde uanset hvad. Men hvis jeg åbnede mit hjerte for en anden, så var døren jo åben. Kunne det være at jeg blev sammen med den nye for tid og evighed - ja det kunne da godt være. Men det kunne også være jeg ikke gjorde.

Der er så mange hvis og hvis. Bare det at du måske er i tvivl, fortæller jo alt. Du er nødt til at ride bølgen af.

Beklager hvis det kom til at lyde lidt nørdet. Men jeg har hovedpine nu og hjernen går i selvsving

Tak fordi du skriver det er normalt...

Nej, og det ved jeg godt... Synes bare det er svært at føle hvornår der er tale om det ene eller det andet.

Af en eller anden årsag, så bliver jeg "ked" af, at jeg tror, han er lidt lun på en anden kollega der er også er ansat tidsbegrænset. Hvorfor bliver jeg jaloux/ked af det?

Jeg er næsten sikker på, at jeg det som jeg egentlig er forelsket i, er den bekræftelse han giver mig, den spænding der er i vores flirt. (Min kæreste er ikk typen der flirter). For selvom han måske er vild med en anden en, så flirter han stadig med mig... Hvorfor han præcis gør det, hvis han er vild med en anden, det ved jeg så ikk... Og jeg kan faktisk mærke det gør ondt på mig 

Mit sexliv sammen med min kæreste har på et tidspunkt været skidt, da jeg har haft mistet min sexlyst pga. stress. Men den er ved at komme stille og roligt tilbage...

Måske stikker min forvirring også ned i, at jeg er ked af, at jeg ikk er blevet gravid endnu? Vi har prøvet i 19mdr (med en spontan abort) og det tager da lidt på vores forhold. Dog er vi gode til at snakke sammen  og jeg elsker min kæreste højt. Men måske glemmer jeg ind imellem det gode vi har sammen? Måske savner jeg at min kæreste er typen der flirter, der giver mere bekræftelse end hvad han gør?

Hvis du søger den anden mand på grund af bekræftelsen, giver det jo fin mening at du bliver jaloux hvis han er interesseret i en anden kvinde. Så er der jo mindre bekræftelse til dig. Desuden er vi jo så skide genialt indrettet (not!) at vi altid vil have dét vi ikke kan få...

Jeg skal ikke kunne sige om PB spiller en rolle. Vi prøvede i 2 år og skulle igennem en operation og et IVF forløb før det lykkedes. Jeg syntes ikke at jeg fik mindre lyst til min mand, eller følte mindre kærlighed for ham - men vi er jo alle forskellige og reagerer forskelligt, så det er ikke til at sige. 

Er I i fertilitetsbehandling?

Jeg gik hos en psykolog mens vi var i IVF behandling. Det var virkelig rart at få lov til at sætte ord på alle de frustrerede tanker og følelser jeg havde. Måske det var noget for dig?

aarhusmor skriver:

Jeg tror at man kan finde den eneste ene flere gange, så hvis man søger, så kan det sagtens være en man kunne elske lige så højt. Men det bliver hverdag med alle man lever sammen med.

Altså forstå mig ret. Hvis man fx. bliver skilt, hvor man tidligere troede det var den eneste, så kan man finde en ny der er den eneste. Det er ikke let.

Hvis du er glad for ham du har nu og du føler, indtil du mødte den anden, at han var den eneste. Så er det bare en udbytning af den eneste, mod en ny den eneste.

Jeg ved at jeg let kan forelske mig, men jeg har lovet troskab i mit nuværende ægteskab og det vil jeg holde uanset hvad. Men hvis jeg åbnede mit hjerte for en anden, så var døren jo åben. Kunne det være at jeg blev sammen med den nye for tid og evighed - ja det kunne da godt være. Men det kunne også være jeg ikke gjorde.

Der er så mange hvis og hvis. Bare det at du måske er i tvivl, fortæller jo alt. Du er nødt til at ride bølgen af.

 

Beklager hvis det kom til at lyde lidt nørdet. Men jeg har hovedpine nu og hjernen går i selvsving

Forstår godt hvor du vil hen... Og jeg er enig. Jeg er mere og mere sikker på, at det faktisk er bekræftelsen han giver mig, jeg er forelsket i eller draget af... Men jeg synes det er flovt. Som om jeg ikk har nok i min kæreste - hvad siger det ikk om mig? 

modesty skriver:

Hvis du søger den anden mand på grund af bekræftelsen, giver det jo fin mening at du bliver jaloux hvis han er interesseret i en anden kvinde. Så er der jo mindre bekræftelse til dig. Desuden er vi jo så skide genialt indrettet (not!) at vi altid vil have dét vi ikke kan få...

Jeg skal ikke kunne sige om PB spiller en rolle. Vi prøvede i 2 år og skulle igennem en operation og et IVF forløb før det lykkedes. Jeg syntes ikke at jeg fik mindre lyst til min mand, eller følte mindre kærlighed for ham - men vi er jo alle forskellige og reagerer forskelligt, så det er ikke til at sige. 

Er I i fertilitetsbehandling?

Jeg gik hos en psykolog mens vi var i IVF behandling. Det var virkelig rart at få lov til at sætte ord på alle de frustrerede tanker og følelser jeg havde. Måske det var noget for dig?

Jeg er slet ikk ude i bevidst at søge efter en anden mand... Det skal bare lige slås fast, så der ikk er nogle misforståelser
Jeg havde slet slet ikk set det komme, at jeg skulle kunne blive draget sådan af en anden mand. Men jeg når mere og mere frem til, at det er den bekræftelse han giver mig jeg egentlig er draget og "forelsket" i...

Jeg tror det måske i et kort øjeblik kan handle om, at jeg har haft lyst til at "flygte" fra det hele (pga. flere ting i mit liv) - og så alligevel ikk. For jeg vil jo gerne min kæreste og han har stået mig bi og gør det stadig. Tror bare jeg lidt har været "dum" og glemme alt det gode i vores forhold.

Jeg vil selv sætte min flirt ned og så se om han også gør det... Og hvis ikk han gør det - så tænker jeg, om jeg bør sige noget til ham?

Nej ikk fertilitetsbehandling. Ikk endnu. Vi giver det nogle måneder igen, men hvis der ikk er sket noget indenfor 3-4mdr. så går vi videre til lægen...

Jeg tror egentlig, at jeg for nu nøjes med blot at få luftet min tanker her - og kan jeg mærke, at det ikk er nok, så går jeg videre til min coach

Jeg havde et meget uskyldigt crush sidste år, og det hjalp mig faktisk til at genvinde den der nyforelskelse for min kæreste. Det var lidt spøjst, men jeg fik virkelig øjnene op for hvir fantastisk en kæreste og far han er for mig og vores søn.  

Og faktisk var jeg totalt åben over for min kæreste og fortalte ham om det crush, og han drillede mig lidt med det. Men rent faktisk blev han en smuke jaloux, og det var på en eller anden måde nok lidt den reaktion jeg ville have fra ham. For det hjalp mig virkelig også til at se at han VIRKELIG også vil mig pga af sine følelser for mig og ikke bare fordi at nu var han vant til at være sammen med mig osv. (Vi har snart været sammen i 8  år, og så kan der bare godt gå lidt for meget hverdags trommerum i den). Men reaktionen fra hans side kom dog først en aften hvor vi begge havde været til en fest og hvor vi begge var blevet lidt fulde, men hvor han rent faktisk ærligt sagde at han var blevet jaloux.. Selvom jeg faktisk intet havde med mit crush at gøre længere, fordi jeg var stoppet der hvor han arbejdede. 

Typisk bunder den slags ting som crushes og utroskab tit i ting i ens eget forhold som man måske er usikker på. Det gælder om at finde hinanden igen. 

Anonym skriver:

Forstår godt hvor du vil hen... Og jeg er enig. Jeg er mere og mere sikker på, at det faktisk er bekræftelsen han giver mig, jeg er forelsket i eller draget af... Men jeg synes det er flovt. Som om jeg ikk har nok i min kæreste - hvad siger det ikk om mig? 

Det fortæller at du er nærmest næsten menneskelig