Er det for meget at bede om?

Anonym skriver:

Min mand har meget skiftende arbejdstider, så det er ikke fast hvornår han har fri.

Så må I tilpasse det efter hans arbejdstider - så I begge to får mulighed for at sove længe 

Mænd tænker ikke på samme måde

som os kvinder

Tror rigtig mange mænd gerne vil hjælpe til, så godt de kan, men man skal bede dem om tingene. 

I hverdagen hvor han har Været på arbejde, syntes jeg ikke man kan forlange noget, der skal du bare være glad hvis han gider side med lege med jeres barn. 

Men når han har fri kan du sagtens forlange at han hjælper til med tingene, men igen, han er mand, og mænd skal altså tit ha af vide hvad de skal hjælpe til med

Anonym skriver:

Jeg sagde ellers til ham for ikke så lang tid siden at jeg føler jeg står alene med barnet og jeg gerne vil have mere hjælp. Han var så rigtig god resten af dagen til selv at gøre de forskellige ting, men nu er han igen blevet slem til at han skal bedes om tingene og at han ikke hører hvis h*n græder selvom han sidder tættest på. Desuden er han også begyndt at når han endelig har fri, så skal græsset slåes, huset gøres rent rent osv. så jeg kan ikke engang få lov til at slappe af når h*n endelig sover.

Tja nogle gange skal det skæres ud i pap og siges mange gange før det hænger fast kender det godt

Anonym skriver:

Ja, men problemet er ikke så meget at jeg skal "minde ham om" at prøve at skifte bleen, give en flaske eller putte, for han kender jo ikke de forskellige tegn så godt som mig. Problemet ligger i at han ikke kan sige "nu sover *** så nu sørger jeg lige for sutteflaskene" eller "nu er det x timer siden h*n spiste sidst, så er det nok sult"

Og det er lige præcis der, hvor jeg tror du forventer for meget af din mand. Han tænker ikke over at flaskerne skal ordnes - han har aldrig stået og manglet dem, og tænker derfor ikke over hvor vigtigt det er at få det gjort når der er tid. Og han er ikke vant til at huske hvor lang tid der går imellem jeres barns har spist, fordi han ikke har oplevet hvor meget det kan betyde. Han er ikke en integreret del af jeres lille symbiose, og det synes jeg faktisk heller ikke man kan forvente af ham. Men jeg synes man kan forvente at han hjælper til, og mon ikke han også gerne vil det, hvis han dog bare vidste med hvad der var vigtigt. Og det er her I skal have etableret en kommunikation, der betyder at du kan tillade dig at sige "Nu sover h*n - ordner du så ikke lige sutteflaskerne?". Det er bare guld værd

Pikku Myy skriver:

Og det er lige præcis der, hvor jeg tror du forventer for meget af din mand. Han tænker ikke over at flaskerne skal ordnes - han har aldrig stået og manglet dem, og tænker derfor ikke over hvor vigtigt det er at få det gjort når der er tid. Og han er ikke vant til at huske hvor lang tid der går imellem jeres barns har spist, fordi han ikke har oplevet hvor meget det kan betyde. Han er ikke en integreret del af jeres lille symbiose, og det synes jeg faktisk heller ikke man kan forvente af ham. Men jeg synes man kan forvente at han hjælper til, og mon ikke han også gerne vil det, hvis han dog bare vidste med hvad der var vigtigt. Og det er her I skal have etableret en kommunikation, der betyder at du kan tillade dig at sige "Nu sover h*n - ordner du så ikke lige sutteflaskerne?". Det er bare guld værd

vores barn har svært ved at tage på, så vi fører dagbog over hvornår og hvor meget h*n spiser. Derfor burde det ikke være svært for min mand lige at kigge i bogen og sige; "ah, h*n er nok sulten"

Anonym skriver:

vores barn har svært ved at tage på, så vi fører dagbog over hvornår og hvor meget h*n spiser. Derfor burde det ikke være svært for min mand lige at kigge i bogen og sige; "ah, h*n er nok sulten"

Men det er det åbenbart. Skal det kun være ham der løser det?

Hvad er det der gør at du ikke har lyst til bare at sige det? Er det fordi du mener at det burde han selv kunne finde ud af? Eller er det fordi du ikke har lyst til at skulle gå rundt og være den der hele tiden skal fortælle ham hvad han skal gøre? Måske noget tredje?

Anonym skriver:

vores barn har svært ved at tage på, så vi fører dagbog over hvornår og hvor meget h*n spiser. Derfor burde det ikke være svært for min mand lige at kigge i bogen og sige; "ah, h*n er nok sulten"

Ikke alle forældre kan kode deres egne børns gråd. Hvis man ikke er sammen med dem meget, er det sku ikke let. 

Vi fører også dagbog, men jeg ser sku ikke altid i den. 

Hvis han sidder i sofaen eller på gulvet med barnet og du ved at det er næsten spisetid, så lav flaske, og giver ham den, i stedet for at gå ind og sig; xxx skal nok have mad. Det gør det lettere for alle, i stedet for at han føler at han ikke kan tyde sit eget barn, men mere at han ikke lige havde set på klokken.

Han skal jo nok finde ud af det, men rom blev jo ikne bygget på en dag. Og han tænker bare ikke over tingene som du gør. 

Nej du må gerne be om hjælp.

mange mænd er bare sådan indrettet at man skal bede dem om tingene før de gør det. Det kan være utrolig belastende, men sådan er mange bare. Og det behøver ikke være fordi de ikke gider. De tænker bare ikke altid så langt som vi kvinder gør.

Jeg synes det er meget fair at når han endelig har fri så prioterer han barnet frem for praktiske opgaver.

Og hvis han arbejder meget har han jo altså også brug for fri uden at skulle piske rundt...

Jeg er nok lidt firkantet men jeg mener altså at den der har barslen jo af naturlige årsagder trækker det storste læs med barnet og de praktiske opgaver -

Når I engang så begge arbejder igen så må I jo sætte jer ned og afstemme forventninger så det til den tid er jer begge 2 der deles og sover længe . 

Carina:-) skriver:

Jeg synes det er meget fair at når han endelig har fri så prioterer han barnet frem for praktiske opgaver.

Og hvis han arbejder meget har han jo altså også brug for fri uden at skulle piske rundt...

Jeg er nok lidt firkantet men jeg mener altså at den der har barslen jo af naturlige årsagder trækker det storste læs med barnet og de praktiske opgaver -

Når I engang så begge arbejder igen så må I jo sætte jer ned og afstemme forventninger så det til den tid er jer begge 2 der deles og sover længe . 

jeg er også enig i at den der har barsel selvfølgelig tager det største læs, men når jeg ikke kan mærke forskel på om han er her eller ej, så er det for meget.