Jeg overvejer 7/7

Hej baby.dk. 

For mig er det lidt et ømtåleligt emne og jeg har endnu ikke talt med faderen om mine tanker, derfor har jeg valgt at være anonym. 

Sagen er den at jeg blev skilt for lidt over 2 år siden. Sammen med min eks mand har jeg to børn på nu hhv næsten 4 og næsten 6. 

Bruddet var vi 100 procent enige om og er forløbet helt problemfrit og vi har fra start været enige om at,  børnene skulle være hos mig 10 dage og ham 4. 

Vi har efter skilsmissen været rigtig gode venner, boet 3 km fra hinanden, spist sammen og 100 procent været fælles om beslutninger og alt andet omkring børnene. Samværet har også til tider været flydende og de har det sidste halve års tid næsten været lige så meget hos far og hans nye kæreste som han bor sammen med, som hos mig. Både forældre og børn har trives med denne løsning. 

For lidt over en måneds tid siden foreslog far så om vi ikke skulle køre 7/7. Jeg afviste blank fordi jeg blandt andet mener at børnene er for små til det. Det accepterede far fuldt ud og vi fortsætter samvær som oprindeligt. 

 Siden har mine tanker kørt om det måske er mere mit behov end børnenes at vi fortsætter som hidtil og ikke 7/7... En i min omgangskreds sagde til mig i en anden sammenhæng at det jo er børnene man skal huske på er det vigtigste og det har virkelig fået mine tanker igang. 

Kan mærke glæden ved tankerne om at de måske skulle være hos deres far noget mere, for han er virkelig en fantastisk far, det forguder sine børn, men kan også mærke knuden i maven over at skulle undvære dem i halvdelen af tiden - halvdelen af deres liv Hvad for en mor bliver jeg så? Mine børn er det vigtigste i mit liv og det er dem jeg kæmper for. Men måske de har bedst af at være lige meget hos mor og far. 

Mit spørgsmål til jer andre er hvad er jeres tanker om 7/7? Hvordan er det gået hos jer og kunne man evt prøve det af i en periode og se om det går? 

Hvordan forbereder man børnene på at de evt skal være mere tid hos far uden at de tror det er fordi man ikke vil dem?

har aftalt med far at vi skal sætte os ned, bare ham og jeg i næste uge og snakke om det. 

Åhh... Synes det er svært :-(

Tak for jeres tid. 

Børnenes behov er det vigtigste, så mærk efter om de har nydt det her på det sidste, hvor I har delt dem mere ligeligt eller om de har følt sig rodløse? Såden som I har det med hinanden lyder I jo til at være de perfekte til at køre 7-7, tror det kræver stor enighed og samarbejde. Når man 'vælger' (forstå mig ret) en skilsmisse, så vælger man jo også afsavn ift.børnene, så lidt firkantet sagt må det ikke være dit savn, der bliver den afgørende faktor. Det er ikke så hårdt ment, som det lyder på skrift

Har ingen gyldne råd, men blot en   for et godt samarbejde som forældre.. 

Hvis ungerne er glade for far, og han er en fantastisk far, så prøv 7/7 løsningen, men gør ham bekendt med at du har lidt svære tanker omkring det.. Måske du kunne spise med dem en af dagene de er hos far.. 

Ville selv dø ved tanken om at undvære mine unger, så synes bare det er så flot at i respekterer hinanden så meget at jeres samarbejde omkring børnene kører.. 

lotchen skriver:

Børnenes behov er det vigtigste, så mærk efter om de har nydt det her på det sidste, hvor I har delt dem mere ligeligt eller om de har følt sig rodløse? Såden som I har det med hinanden lyder I jo til at være de perfekte til at køre 7-7, tror det kræver stor enighed og samarbejde. Når man 'vælger' (forstå mig ret) en skilsmisse, så vælger man jo også afsavn ift.børnene, så lidt firkantet sagt må det ikke være dit savn, der bliver den afgørende faktor. Det er ikke så hårdt ment, som det lyder på skrift

Er helt enig i at det er børnenes behov der er vigtigst! Det er bare gået op for mig at mi. Afvisning af 7/7 for en måned siden nok var mine følelser, der talte :-( 

Du har ret - i en skilsmisse med børn vil der altid være et afsavn når man ikke har børnene. Lige pt er det bare far, der lider det største fordi børnene bor primært hos mig. Men børnene er jo lige så meget hans som mine - så hvis de kunne trives i en 7/7 er det vel den bedste løsning?

Soffy27 skriver:

Har ingen gyldne råd, men blot en   for et godt samarbejde som forældre.. 

Hvis ungerne er glade for far, og han er en fantastisk far, så prøv 7/7 løsningen, men gør ham bekendt med at du har lidt svære tanker omkring det.. Måske du kunne spise med dem en af dagene de er hos far.. 

Ville selv dø ved tanken om at undvære mine unger, så synes bare det er så flot at i respekterer hinanden så meget at jeres samarbejde omkring børnene kører.. 

Takker :-) Vi har begge efter skilsmissen haft det udgangspunkt at vi har været fælles om beslutningen om at få børn, fælles om beslutningen om at gå fra hinanden og derfor må vi også være fælles om at få vores nye måde at være en familie på, til at lykkes. Og de vigtigste i det her er børnene <3

Jeg vil helt klart gøre det klart for  ham at det er super svært for mig det her og jeg ved at han ville have 100 procent forståelse og respekt for det og vi ville hjælpes ad i processen. 

Tak for dit svar :-)

Anonym skriver:

Hej baby.dk. 

For mig er det lidt et ømtåleligt emne og jeg har endnu ikke talt med faderen om mine tanker, derfor har jeg valgt at være anonym. 

Sagen er den at jeg blev skilt for lidt over 2 år siden. Sammen med min eks mand har jeg to børn på nu hhv næsten 4 og næsten 6. 

Bruddet var vi 100 procent enige om og er forløbet helt problemfrit og vi har fra start været enige om at,  børnene skulle være hos mig 10 dage og ham 4. 

Vi har efter skilsmissen været rigtig gode venner, boet 3 km fra hinanden, spist sammen og 100 procent været fælles om beslutninger og alt andet omkring børnene. Samværet har også til tider været flydende og de har det sidste halve års tid næsten været lige så meget hos far og hans nye kæreste som han bor sammen med, som hos mig. Både forældre og børn har trives med denne løsning. 

For lidt over en måneds tid siden foreslog far så om vi ikke skulle køre 7/7. Jeg afviste blank fordi jeg blandt andet mener at børnene er for små til det. Det accepterede far fuldt ud og vi fortsætter samvær som oprindeligt. 

 Siden har mine tanker kørt om det måske er mere mit behov end børnenes at vi fortsætter som hidtil og ikke 7/7... En i min omgangskreds sagde til mig i en anden sammenhæng at det jo er børnene man skal huske på er det vigtigste og det har virkelig fået mine tanker igang. 

Kan mærke glæden ved tankerne om at de måske skulle være hos deres far noget mere, for han er virkelig en fantastisk far, det forguder sine børn, men kan også mærke knuden i maven over at skulle undvære dem i halvdelen af tiden - halvdelen af deres liv Hvad for en mor bliver jeg så? Mine børn er det vigtigste i mit liv og det er dem jeg kæmper for. Men måske de har bedst af at være lige meget hos mor og far. 

Mit spørgsmål til jer andre er hvad er jeres tanker om 7/7? Hvordan er det gået hos jer og kunne man evt prøve det af i en periode og se om det går? 

Hvordan forbereder man børnene på at de evt skal være mere tid hos far uden at de tror det er fordi man ikke vil dem?

har aftalt med far at vi skal sætte os ned, bare ham og jeg i næste uge og snakke om det. 

Åhh... Synes det er svært :-(

Tak for jeres tid. 

 

 

Jeg har flere par i min omgangskreds som kører 7/7 og hvor den "barnløse" part kommer til middag hos den anden hver onsdag. På den måde går der ikke mere end en halv uge imellem at man ser sine børn. Kunne det være en løsning for jer?

Jeg har ingen gode råd eller erfaringer, vil bare sige at jeg blev helt rørt over at høre, hvor godt jeres samarbejde er. Det lyder som en "dejlig" skilsmissefamilie, hvis man kan kalde det, det. Der er så mange dårlige historier i medierne i øjeblikket og har selv en rigtig god veninde, som næsten lige er blevet skilt, og hvor børnenes tarv absolut IKKE er i højsædet. Det er simpelthen så trist at være vidne til 

Så  for jeres tilgang til det at være skilsmissefamilie og dejligt med en positivt historie.

Tulle

Anonym skriver:

Er helt enig i at det er børnenes behov der er vigtigst! Det er bare gået op for mig at mi. Afvisning af 7/7 for en måned siden nok var mine følelser, der talte :-( 

Du har ret - i en skilsmisse med børn vil der altid være et afsavn når man ikke har børnene. Lige pt er det bare far, der lider det største fordi børnene bor primært hos mig. Men børnene er jo lige så meget hans som mine - så hvis de kunne trives i en 7/7 er det vel den bedste løsning?

Det er en god løsning, hvis børnene trives i det og det lyder det til at jetes kan, ikke mindst pga. det gode samarbejde mellem dig og far. Prøv at snakke med ham, del dine tanker, han kan sikkert være med til at vurdere om det egner sig til jeres unger. Den ide med at spise sammen hver onsdag er en super ide, så har man lige sådan en midt-uge-føler uden at det bliver for meget. Mange af mine kolleger kører 7-7 og de siger det er mega-hårdt i starten, men at det også bliver hverdag - og flere af dem har valgt at gå til noget i deres børnefri uge, så de udfylder tiden meningsfuldt. Uanset hvad I vælger kan jeres børn da kun have glæde af nogle forældre der i den grad opfører sig ordentligg overfor hinanden 

Hvilken mor du bliver? 

Du bliver den bedste  mor, som tænker på dine børn, du bliver den bedste x kone, som stadig kan sammenarbejde med din x mand uden problemer. 

I har et godt sammenarbejde siger du, så lad det endelige fortsætte, det ville jo være skide ærgerligt, hvis han begyndte at stejle.

Din x mand elsker og vil sine børn ligeså meget som du selv vil, så måske han har samme tanker som du selv har. 

med at han da os savner sine børn, fordi han os har dem mindre end dig? 

Syntes det lyder kanon fedt at  i kan enes så godt med sammenarbejde med jeres børn. 

Håber i finder en god løsning 

Anonym skriver:

Hej baby.dk. 

For mig er det lidt et ømtåleligt emne og jeg har endnu ikke talt med faderen om mine tanker, derfor har jeg valgt at være anonym. 

Sagen er den at jeg blev skilt for lidt over 2 år siden. Sammen med min eks mand har jeg to børn på nu hhv næsten 4 og næsten 6. 

Bruddet var vi 100 procent enige om og er forløbet helt problemfrit og vi har fra start været enige om at,  børnene skulle være hos mig 10 dage og ham 4. 

Vi har efter skilsmissen været rigtig gode venner, boet 3 km fra hinanden, spist sammen og 100 procent været fælles om beslutninger og alt andet omkring børnene. Samværet har også til tider været flydende og de har det sidste halve års tid næsten været lige så meget hos far og hans nye kæreste som han bor sammen med, som hos mig. Både forældre og børn har trives med denne løsning. 

For lidt over en måneds tid siden foreslog far så om vi ikke skulle køre 7/7. Jeg afviste blank fordi jeg blandt andet mener at børnene er for små til det. Det accepterede far fuldt ud og vi fortsætter samvær som oprindeligt. 

 Siden har mine tanker kørt om det måske er mere mit behov end børnenes at vi fortsætter som hidtil og ikke 7/7... En i min omgangskreds sagde til mig i en anden sammenhæng at det jo er børnene man skal huske på er det vigtigste og det har virkelig fået mine tanker igang. 

Kan mærke glæden ved tankerne om at de måske skulle være hos deres far noget mere, for han er virkelig en fantastisk far, det forguder sine børn, men kan også mærke knuden i maven over at skulle undvære dem i halvdelen af tiden - halvdelen af deres liv Hvad for en mor bliver jeg så? Mine børn er det vigtigste i mit liv og det er dem jeg kæmper for. Men måske de har bedst af at være lige meget hos mor og far. 

Mit spørgsmål til jer andre er hvad er jeres tanker om 7/7? Hvordan er det gået hos jer og kunne man evt prøve det af i en periode og se om det går? 

Hvordan forbereder man børnene på at de evt skal være mere tid hos far uden at de tror det er fordi man ikke vil dem?

har aftalt med far at vi skal sætte os ned, bare ham og jeg i næste uge og snakke om det. 

Åhh... Synes det er svært :-(

Tak for jeres tid. 

 

 

nu er jeg ikke skildt... men min nabo (og gode veninde) er... 

de har sammen 3 drenge og de ser stadig ofte hinanden, selvom det er flere år siden de i fælleskab valgte at blive skildt... vil beskrive deres "forhold" som du beskriver jeres... 

og de har 7/7 ordning... og ja... hun savner dem af pommeren til i den uge de ikke er der... ingen tvivl om det... men hun syntes ikke savnet er merkant større om de er væk 4 eller 7 dage... 

og børnene trives rigtig fint med det, de er ældre end dine og det har selvfølgelig også noget at sige... 

men hvis du tænker børnene vil havde det ok med det... hvad så med at prøve det i en periode og se hvordan det går??