Eksperthjælp: Vi skændes rigtig meget, og har små børn

"Vi skændes rigtig meget, og har små børn"

Hej Charlotte.

Jeg vil bare starte med det samme. Jeg er gift med en mand, vi har kendt hinanden i 4 år og har de dejligste tvillinger på snart 3 år (2,8), så det var rimelig nyt og hurtigt da vi fandt ud af jeg var gravid med disse to pragteksemplar Vores datter er en sød, omsorgsfuld, høflig og ikke mindst dygtig lille pige. Taler godt, er kreativ men som alle børn lidt fræk en sjælden gang. Vores skønne søn er traktor fanatiker til fingerspidserne, han elsker at pille i jorden, generelt bare at Være udenfor er lige ham. Han er temperamentsfuld, og kan få nogle skrige udbrud uden lige, han er fantastisk og meget åben når man har ham på enmandshånd og kan godt være usikker når der er folk han ikke kender. Vores dagpleje mor kalder ham et særligt sensitiv barn. Jeg har læst om det og kan måske godt nikke genkendende til det. Min mand er 30 år. Jeg elsker ham meget højt og det er ikke mere end et halvt år siden vi blev gift.
Jeg selv er 27 og ved at tage uddannelse.

Alt der dog ikke lutter idyl, desværre. Vi skændes rigtig meget, tit og ofte pga små ligegyldige ting og misforståelser (han har det meget med at dreje de ord jeg siger, til noget helt andet og oftest negativt om ham selv).
Og han har et ekstremt temperament. Han råber foran børnene og har skubbet mig et par gange også. Han har én gang Før, i et skænderi draget vores søn ind i det, hvor det endte med at han blev meget ked af det. Men så idag havde vi et skænderi, hvor jeg ber ham dæmpe sig. Han spørger vores datter denne gang "råber far" hvor hun svare ja og nej til om mor råber, det kan han slet ikke tage og skubber hende væk. Jeg sætter mig i sofaen og holder om hende, og han skubber os ud af døren mens ham råber skrid herfra alle sammen! Jeg skynder mig ind i bilen og køre over mod mine forældre, børnene er ulykkelige og de kommer ind, jeg går ud og ringer ham op i håb om han angre, men i arrigskab over noget i samtalen køre jeg derfra uden at sige farvel til børnene. Det slår mig først efter vi har snakket sammen at jeg ikke sagde farvel. Det knuste mit hjerte og jeg skyndte mig at ringe til min mor for at sige godnat til dem. Jeg føler mig som verdens dårligste mor. Jeg elsker min mand, det ved jeg også børnene gør, men at se dem SÅ ulykkelige som de var idag kan jeg ikke bære. De kommet i første række.
Håber du kan hjælpe mig lidt.

Mvh en bekymret mor.

Charlottes svar

Kære Du
Tak for din mail.
Jeg hæfter mig naturligvis ved mange ting I dit brev, og jeg vil forsøge at kommentere dem, for det er jo ikke problemer der kan løses igennem et brev, men måske kan jeg hjælpe dig med at sætte focus på forskelige områder.
For det første skriver du at jeres børn snart er 3 år og at I har kendt hinanden I fire år, så er det jo oplagt for enhver at I to slet ikke har haft “kærestetid” sammen i særlig lang tid, før du blev gravid, og oven I købet med tvillinger som alt andet lige, tit er både besværlige graviditeter og fødsler. Så I er gået fra at være et ny forelsket par til forældre på kort tid og derfor er jeres forhold ikke ordentligt cementeret, så at sige. Når man får barn/børn, så får ens partner andenpladsen i forholdet måske gik det lige lovligt hurtigt. Har I fået talt om det faktum at I begge to, I forhold til hinanden, er “røget ud på andenpladsen”? Du skriver jo selv at børnene betyder alt, jamen har din kæreste været foreberedt på det?
Du beskriver dine børn som meget forskellige (det er børn jo altid) men det kræver jo også at forældrene er opmærksomme på deres forskellighed. Du beskriver din datter som en nem lille pige, mens drengen kan være helt anderledes, det er vigtige forskelle og man kan let falde I den grøft, at det nemme barn får mindre opmærksomhed (simpelthen fordi det er nemt) I forhold den den mere udfarende. Jeg kan ikke umiddelbart genkende særligt sensitivt barn I den beskrivelse du kommer med, men det ville også kræve mere samtale at kunne vurdere.
Så beskriver du jeres skænderier og det lyder bestemt ikke rart for nogen af jer. At skælde er det same som at slå! Det er bare at slå med tungen! Mærk dig den sætning. Når vi mennesker skændes med hinanden er det fordi vi er afmægtige, ordfattige, svært ved at sætte ord på vores følelser, føler os ikke set, ikke værdsat, ikke ikke ikke… ja hvad ved jeg, alt muligt, alle mulige følelser det buldrer rundt i os og som vi har svært ved at beskrive. Så kommer vi ind I det røde felt, så går proppen af og så er vi på automatpiloten og ikke I vores forstand.
Den eneste made at komme videre på, er at sætte sig overfor hinanden og tale/lykke/spørge på en ordentlig made. Det kan man gøre ved at stille sin partner fgl. Spørgsmål. “Hvad er det jeg nogen gange siger eller gør som provokere dig”? OG SÅ LYTTE til det der bliver sagt. Parkere sit eget på stand-by, lytte, leve sig ind i, høre efter, spørge uddybende, være interesseret i havd dette eller hint gør ved ens partner. OG IKKE KOMME I FORSVARSPOSITION. Det er en kunst, det skal trænes, det skal læres, det skal øves og det kræver tit at man har en parterapeut ved sin side som kan guide og hjælpe jer, indtil kunsten er lært.
Jeg plejer selv at sige til de par jeg har I parterapi. I skal lære at tænke. Der er et land hinsides rigtig og forkert tænkning, jeg vil møde dig der”
Vi mennesker vil tit ha’ ret. Hvad skal vi bruge den til. Rigtig tænkning og forkert tænkning er ligegyldigt, her handler det om følelser og der er ingen rigtige eller forkerte følelser. Følelser er følelser, så man lærer kun sin partner bedre at kende, ved at lytte, spørge ind og være interesseret I hans/hendes følelser.
Jeg ved ikke om det jeg her har skrevet kan være dig en hjælp til at komme videre, ellers så vil jeg virkeligt anbefale jer at få fat I en parterapeut, så I sammen kan få startet et forhold der er mere solidt.
Til allersidst, så er den stemning I to skaber I jeres forhold, det billed I sender til jeres børn af hvordan kærligheden ser ud mellem to mennesker, og det er vel ikke det billed I har lyst til at sende, vel? Børnene bliver påvirkede af den stemning I skaber, børnene lærer af den stemning der er I hjemmet.
Jeg håber du har fået inspiration til at komme videre, mange varme hilsner Charlotte, www.grumme.dk
p.s. der er en masse små videofilm på min hjemmeside der handler om parforhold og kommunikation, måske du / I kan blive inspireret og lære noget ved at kigge på dem, god fornøjelse.


En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.

Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk