Jeg arbejder som ergoterapeut (og har skrevet bachelorprojekt om effekten af kugledyner) og kan sagtens fortælle lidt om diverse dyner 
Kugledynen fra Protac har rigtig nok været meget stor og bombastisk, men de har netop lanceret en ny tynd model som ligner kædedynen fra Zibo meget.
Det gode ved kugledyne (og kædedyne for den sags skyld) er, at den stimulerer den proprioceptive sans (muskel/led sans) og den taktile (følesans), hvilket som oftest giver en følelse af ro og tryghed idet dynen afgrænser kroppen. Lidt ligesom at få et stort dejligt kram! 
Grunden til at jeg skriver "oftest" er naturligvis, at ikke alle føler disse stimuli lige rare. For nogle kan det godt føles for voldsomt og det er vigtigt at man mærker efter og vender sig til den.
Alt i alt giver dynen ro, forkorter tiden det tager at falde i søvn, mindsker natlige opvågninger og resulterer dermed i en bedre kvalitet af søvnen, øget koncentration og humør samt større deltagelse i daglige aktiviteter.
Du er velkommen til at skrive her eller privat hvis jeg kan hjælpe med at afklare noget for dig 
Anmeld