Er jeg

Jeg tror nu ik du er mærkelig  

i starten kunne jeg også tænke sammen. Begyndte så at date en fyr (ser ham ik mere) men der fandt jeg ud af hvad jeg gerne vil ha og det er ik noget der minder om faren til Louis 

Du er slet ikke mærkelig.. Sådan tænker mange

Men...Jeg fortryder SLET IKKE den dag jeg gik fra min søn's Far! 

Og har lige siden ikke tænkt på at finde sammen med ham igen 

Vi passede slet ikke sammen mere (været sammen i 9 år ca). Følelserne var til sidst væk.

Han behandlede mig slet ikke som en kæreste til sidst, men nærmere bare en Mor til barnet som bare var dér! 

Selvfølgelig kunne det være rart hvis Mor og Far var sammen, men mit liv blev kun bedre af at komme videre 

Endte som venner.. Men nu som fjender 

Anonym skriver:

Er jeg den eneste der nogen gange tænker tilbage på den gang man var sammen med faren til ens børn/barn?
Hvordan det vil have været blevet med en lille kernefamilien?
Var søn/datter blevet store søster/bror

Osv osv ..

Ønsker i nogen gange at i havde fundet ud af det sammen ..?

Er det normalt at man nogen gange tænker sådan?
Eller er jeg mærkelig ?

du er ikke mærkelig...

jeg havde det på samme måde efter min søns far og jeg gik fra hinanden, for vi havde jo kun sønnen og jeg har altid sagt at jeg enten skulle have to eller ingen børn...

jeg har så fundet en ny mand og fået en dejlig pige med ham og har det bedre end jeg længe har haft det...

Ms.Sunshine skriver:

du er ikke mærkelig...

jeg havde det på samme måde efter min søns far og jeg gik fra hinanden, for vi havde jo kun sønnen og jeg har altid sagt at jeg enten skulle have to eller ingen børn...

jeg har så fundet en ny mand og fået en dejlig pige med ham og har det bedre end jeg længe har haft det...

PernilleogLouis skriver:

Jeg tror nu ik du er mærkelig  

i starten kunne jeg også tænke sammen. Begyndte så at date en fyr (ser ham ik mere) men der fandt jeg ud af hvad jeg gerne vil ha og det er ik noget der minder om faren til Louis 

Bshizzle skriver:

Du er slet ikke mærkelig.. Sådan tænker mange

Men...Jeg fortryder SLET IKKE den dag jeg gik fra min søn's Far! 

Og har lige siden ikke tænkt på at finde sammen med ham igen 

Vi passede slet ikke sammen mere (været sammen i 9 år ca). Følelserne var til sidst væk.

Han behandlede mig slet ikke som en kæreste til sidst, men nærmere bare en Mor til barnet som bare var dér! 

Selvfølgelig kunne det være rart hvis Mor og Far var sammen, men mit liv blev kun bedre af at komme videre 

Endte som venner.. Men nu som fjender 

Anonym skriver:

Jamen var du indstillet på at der vil blive nogen år mellem dine børn?

Jeg havde altid sagt max tre et halv år, men sån gik det jo Ikk

jeg havde sagt at jeg gerne så der var så mange år mellem mine børn at den store var begyndt at være selvhjulpen, men heller ikke så meget at de ikke ville få gavn af hinanden... mine søstre har hver to børn med 4 års mellemrum og det virkede godt, men jeg endte så med 6 års mellemrum...