Jeg står bag denne tråd:
https://www.baby.dk/debat/248049pi1/enlig-morfar/je g-er-rystet----meget-langt.aspxFørst og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg muligvis vil vise min identitet herinde på baby.dk - MEN dette bliver ikke lige nu, af hensyn til mig og min søn...
Der er nemlig sket det, at efter vores møde i dag i statsforvaltningen er sagen nu videregivet til retten... Jeg har allerede oplyst min advokats navn - og notits fra mødet i dag og tidligere møde (sidste år) sendes til hende og til selve retten.. Derudover har jeg møde med hende på fredag.. Jeg føler mig rigtig lettet. Dels fordi jeg formåede at være objektiv og neutral i dag i modsætning til faren. Hans toneleje og hele hans måde at være på var ubehagelig (okay.. jeg var helt sikkert påvirket af hele situationen, men formåede alligevel at holde tonen ren og ikke gå i mudderkast- det får ingen af os noget ud af)... Men det vil i sidste ende komme os til gode, idet han sagde direkte "Jeg er egentlig ligeglad med forældremyndigheden, for mig er det en principsag". Derudover blandede han samvær og myndighed helt sammen... Vi er blevet tilbudt et møde med en børnesagkyndig og vejledning inden for alt der vedrører vores søn. Det takkede vi begge ja til....
Angående hans misbrug er dette videregivet til min advokat - jeg bragte det ikke på bane i dag, da jeg hellere ser at det bliver sagt og fremført i retten...
Og desuden har han tænkt sig muligvis at repræsentere sig selv , hvilket jeg kun kan se er positivt for min (vores) sag...
Jeg er lettet, men er også sikker på at tiden fremover bliver en hård tid, der vil tage mange kræfter. Men det er 100% det værd, og jeg føler mig ret sikker på at alt vil falde til vores bedste (her mener jeg min, og min søns)......
Tak for jeres støtte. Vil opdatere jævnligt omkring sagen (det hjælper nemlig også mig, at få det ud af kroppen og ned på skrift.. og at folk udefra læser med)...
Anmeld