Overvejer at gå

Det kræver sin kvinde at få endnu et barn med en mand de ikke ønsker at blive sammen med. Jeg kender en der gjorde det, og jeg kan jo godt se hendes argumenter også, selvom jeg ikke nødvendigvis er enig.

Hun siger at hun ikke ønskede at nummer 1 skulle være enebarn og hun ville helst at hendes børn har samme far, for deres egen skyld. På den måde har de altid hinanden, også på samvær, i højtider og ferier osv.

Om jeg selv kunne være så kynisk at jeg valgte at få et barn mere i et forhold jeg ikke selv troede på, det tvivler jeg på, men jeg bliver ikke så forarget over det.

Og mht. til faren og hans rettigheder så får han jo det samme ud af det som hende - 2 børn med samme partner. Om det så er hvad han reelt ønsker, det skal jeg ikke kunne sige.

Jo mere jeg tænker over det jo mere kan jeg godt se logikken...

Skouboe skriver:

Det kræver sin kvinde at få endnu et barn med en mand de ikke ønsker at blive sammen med. Jeg kender en der gjorde det, og jeg kan jo godt se hendes argumenter også, selvom jeg ikke nødvendigvis er enig.

Hun siger at hun ikke ønskede at nummer 1 skulle være enebarn og hun ville helst at hendes børn har samme far, for deres egen skyld. På den måde har de altid hinanden, også på samvær, i højtider og ferier osv.

Om jeg selv kunne være så kynisk at jeg valgte at få et barn mere i et forhold jeg ikke selv troede på, det tvivler jeg på, men jeg bliver ikke så forarget over det.

Og mht. til faren og hans rettigheder så får han jo det samme ud af det som hende - 2 børn med samme partner. Om det så er hvad han reelt ønsker, det skal jeg ikke kunne sige.

Jo mere jeg tænker over det jo mere kan jeg godt se logikken...

Egentlig slet ikke forarget, men synes bare man spiller med åbne kort.

Har man ønsker om ens børn skal have samme far og det ikke skal være enebarn. Og ja man samtidig ikke vil bo sammen med den mand længere, så skal den kære mand lige vide det og være med på præmisserne.

Vælger at par eller ex par den vej, så synes jeg da det er lige så fint som alle mulige andre måder. Men man gør det aldrig uden begge parter er med på det - man spiller altid med åbne kort

lineog4 skriver:

Egentlig slet ikke forarget, men synes bare man spiller med åbne kort.

Har man ønsker om ens børn skal have samme far og det ikke skal være enebarn. Og ja man samtidig ikke vil bo sammen med den mand længere, så skal den kære mand lige vide det og være med på præmisserne.

Vælger at par eller ex par den vej, så synes jeg da det er lige så fint som alle mulige andre måder. Men man gør det aldrig uden begge parter er med på det - man spiller altid med åbne kort

Anonym skriver:

Jeg overvejer at gå fra kæresten pga mange forskellige detaljer, der ikke er til at forklare i skrift. 

Vi har et barn sammen på 11 måneder og er i fertilitetsbehandling i håb om at få 1 til. 

 

Jeg ønsker brændende at få 1 mere og ser gerne at det ikke bliver med meget aldersforskel fra den første. 

 

Kan slet ikke hitte ud om jeg skal fortsætte med at forsøge. Gå og vente med Nr 2 eller blive og fortsætte i behandlingen. 

 

 

Wow - jeg er mundlam. Du har et lille barn og overvejer at få en til, for blot at gøre dem til skilsmissebørn. Jeg synes det er en meget egoistisk tankegang. 

Vi er HELT enige om at med ærlighed kommer man længst, jeg ville bare gerne nuancere billedet lidt i tråden.

Tror bare jeg læser ts som manden ikke ved det - og så må jeg sige det er forkert.

men hvad mennesker ellers gør, om de er sammen når de får børn, eller de ikke er, om de er sammen med 5 når de får børn eller har en konservativ kernefamilie er mig ligegyldigt.

Men aldrig uden alle involverede parter kender præmisserne.  Hvis min mand havde tænkt: alle mine børn skal have samme mor, der må ikke være for langt imellem osv. Så derfor er jeg med i planlægningen af endnu et barn og så fortæller jeg hende først bagefter jeg rent faktisk vil skilles - ja så ville jeg have meget meget meget svært ved at tilgive og få bygget det forhold op som ex'er som det kræver for at være forældre sammen på en god og konstruktiv måde. Og kunne jo være jeg hverken var bange for enebarn, eller forskellige fædre, men jeg derimod var bange for at blive snydt (og det er d for mig når man ikke spiller med åbne kort)