Anonym skriver:
Tusind tak for jeres svar. Det er rart at høre det er meget normalt. Jeg tror også det er vigtigt at tale om det. For jeg vil min veninde det bedste, men er nok bare lidt misundelig og hun kender ikke engang mit ønske, da det er hemmeligt.
Måske skulle du så give dig selv lov til at fortælle lige præcis hende din hemmelighed, og mon ikke hun synes det er præcia lige så trælst som dig, at I ikke kan få lov at følges.
Jeg har ikke stået præcia hvor du står, for havde nemt ved at blive gravid - men mistede så desværre min datter og med det kom også misundelsen.
Jeg vidste da godt, som du jo også ved siden du skriver det indlæg, at jeg burde glæde mig på andres vegne, jeg vidste da godt det var for dårligt, og jeg fik jo ikke mit barn tilbage og og og... Og alt det andet som en del skriver i denne tråd, men hvad hjælper det at vide det rationelt? Følelser er bare så sindsyge svære at debattere med, og ja de vokser sig egentlig bare større af man forsøger at presse dem ned.
mit råd vil være at få det sagt tusind gange, om det så er her inde eller kun til din bedre halvdel eller du vælger at dele hemmeligheden med din veninde. For når det bliver sagt højt mange gange så bliver det lige som en: nå ja sådan er livet ting, frem for store forbudte følelser. Og ja så skal man måske også begynde have et andet syn på misundelse, er det nødvendigvis altid skidt? Det er jo alene fordi man ser nogen få det man selv ønsker sig og jo ikke fordi man ønsker dem noget skidt - jeg er begyndt at opfatte misundelse som et faktum i livet og ikke en ting jeg skal slå mig selv i hovedet over.
Og ja andre må også misunde mig, bare de under mig det også... For jeg har da en masse man kan misunde hvis man står et andet sted i livet og ønsker der jeg har. Og andre har en masse jeg kan misunde - de viser noget jeg kan stræbe efter.
pøj pøj med projektet, håber du får lov at følges med dine veninder selvom det bliver et par måneder efter dem....
Anmeld
