Hvor takler i at tætte veninder bliver gravide...

Hej Alle,

Hvordan takler I at jeres veninder bliver gravide på kort tid - hvor I selv ikke har gevinst efter længere tid?

Har to veninder der er blevet gravide efter henholdsvis 4 og 6 mdr. Jeg selv har været igang i 7 mdr. og der er ikke sket det mindste. Der er ingen der ved vi prøver, hvilket måske gør det sværere, men bruger så meget baby.dk som støtte Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne men kan ikke undgå at tænke bare det var mig, føler vores projekt er håbløst! 

Hvordan håndterer i sådan noget? 

 

Anonym skriver:

Hej Alle,

Hvordan takler I at jeres veninder bliver gravide på kort tid - hvor I selv ikke har gevinst efter længere tid?

Har to veninder der er blevet gravide efter henholdsvis 4 og 6 mdr. Jeg selv har været igang i 7 mdr. og der er ikke sket det mindste. Der er ingen der ved vi prøver, hvilket måske gør det sværere, men bruger så meget baby.dk som støtte Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne men kan ikke undgå at tænke bare det var mig, føler vores projekt er håbløst! 

Hvordan håndterer i sådan noget? 

 

Nu har jeg ikke prøvet at stå i din situation, eftersom jeg var/er den eneste af mine veninder der fik barn. Så kender ikke følelsen.

Men når det så er sagt, så synes jeg ikke man kan tillade sig at være sur/skuffet over at andre bliver gravide før en selv.

Jeg kan godt følge, at man kan tænke 'eej, bare det var mig der snart kunne komme med så god en nyhed' - men hvad hjælper det at blive sur eller skuffet? - det bliver du i hvert fald ikke hurtigere gravid af.

Det er ikke ondt ment, men hvorfor ikke få det bedste ud af det, og glæde sig over at man i hvert fald snart (selvom det ikke er ens egen) får en dejlig baby eller to tæt ind på livet? (Og du har trods alt "kun" forsøgt i 7mdr, dit håb er langt fra ude endnu.

Anonym skriver:

Hej Alle,

Hvordan takler I at jeres veninder bliver gravide på kort tid - hvor I selv ikke har gevinst efter længere tid?

Har to veninder der er blevet gravide efter henholdsvis 4 og 6 mdr. Jeg selv har været igang i 7 mdr. og der er ikke sket det mindste. Der er ingen der ved vi prøver, hvilket måske gør det sværere, men bruger så meget baby.dk som støtte Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne men kan ikke undgå at tænke bare det var mig, føler vores projekt er håbløst! 

Hvordan håndterer i sådan noget? 

 

Man kommer "over" det... Min gode veninde nåede at blive gravid 2 gange i den tid vi var igang, der var ikke andet at gøre end at acceptere at sådan var det.

Jeg havde dog en periode hvor det blev for meget, der trak jeg mig lidt tilbage , men efter et par måneder var jeg klar til at se dem og deres børn igen

Husk at 7 måneder er helt normalt, og at det nok skal komme

Tak for jeres svar. Jeg er helt klar over at mine 7 mdr. ikke er lang tid. Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne, jeg havde måske indvendig håbet at mulighed for at vi kunne følges var der. Men nok også det at være den første i ens tætte vennekreds der blev gravid og ikke nr. 3. Tja har nok lidt mistet troen på projektet.

Anonym skriver:

Hej Alle,

Hvordan takler I at jeres veninder bliver gravide på kort tid - hvor I selv ikke har gevinst efter længere tid?

Har to veninder der er blevet gravide efter henholdsvis 4 og 6 mdr. Jeg selv har været igang i 7 mdr. og der er ikke sket det mindste. Der er ingen der ved vi prøver, hvilket måske gør det sværere, men bruger så meget baby.dk som støtte Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne men kan ikke undgå at tænke bare det var mig, føler vores projekt er håbløst! 

Hvordan håndterer i sådan noget? 

 

Jeg har ikke selv prøvet at stå i din situation, men jeg føler med dig. Der er ikke noget at sige til at du bliver lidt frustreret over at det ikke er lykkedes jer endnu.

7 måneder er ikke lang tid at have prøvet, det er helt normalt og det skal nok blive din tur en dag. Mange herinde har prøvet i flere år, og for de fleste lykkedes det heldigvis. Selvom du bliver lidt trist indeni, så hold modet oppe og hver optimistisk.

Dine veninder har selvfølgelig ret til at glæde sig, og de vil sikkert gerne dele deres store glæde med dig, fordi du er deres veninde. En dag bliver det dig der skal dele den gode nyhed Så hver glad på dine veninders vegne, og hver der for dem så meget du selv kan klare det. Ellers er det måske en ide at dele med veninderne at i prøver på at blive gravide. Så har de måske bedre forståelse for at du kan have det ambivalent med deres graviditet.
Jeg vil for at det snart bliver dig med baby i maven ..

Anonym skriver:

Hej Alle,

Hvordan takler I at jeres veninder bliver gravide på kort tid - hvor I selv ikke har gevinst efter længere tid?

Har to veninder der er blevet gravide efter henholdsvis 4 og 6 mdr. Jeg selv har været igang i 7 mdr. og der er ikke sket det mindste. Der er ingen der ved vi prøver, hvilket måske gør det sværere, men bruger så meget baby.dk som støtte Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne men kan ikke undgå at tænke bare det var mig, føler vores projekt er håbløst! 

Hvordan håndterer i sådan noget? 

 

Altså jeg har flere veninder som har været en del tid om det, og har tabt op til flere gange Og vi er sådan nogle der nærmest aldrig dyrker sex, og når vi så endelig gør - ja så bliver jeg gravid ...

Men jeg siger ingenting om at vi slet ikke har prøvet, at vi bare er sammen en gang, og så var den der igen.. Jeg får så dårlig samvittighed..!

Selvom jeg ikke kan gøre noget ved det.. Men jeg prøver bare at støtte dem, når de har haft det svært..

Det er lige så hårdt at stå på den anden side, og VÆRE gravid - når de andre ikke har kunnet/har tabt, er fortvivlet/ked mm... Så er det lidt som om man bremses lidt i sin glæde over det..

Men heldigvis lykkedes det for dem alle I sidste ende..

Anonym skriver:

Hej Alle,

Hvordan takler I at jeres veninder bliver gravide på kort tid - hvor I selv ikke har gevinst efter længere tid?

Har to veninder der er blevet gravide efter henholdsvis 4 og 6 mdr. Jeg selv har været igang i 7 mdr. og der er ikke sket det mindste. Der er ingen der ved vi prøver, hvilket måske gør det sværere, men bruger så meget baby.dk som støtte Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne men kan ikke undgå at tænke bare det var mig, føler vores projekt er håbløst! 

Hvordan håndterer i sådan noget? 

 

Men hvis det er noget der virkelig går dig på, som jeg kan læse mig til? -synes jeg du skal få en samtale med din læge?

Hvis alle udenom er/bliver gravide - så øges presset, og ens selvværd daler!

Det vil være godt for dig, at få vendt din situation med en der har forstand på det - således at hvis i fortsat ikke kan, hvad sker der så, hvad gør man, hvem og hvordan osv.. Så i måske kan få lidt ro på, for din psyke tærer mere på din krop og evnen til at blive gravid, end man går og tror!

Eksempel: Jeg har en kammerat, hvis forældre bare SKULLE have børn, og det sku være NU! Så de prøvede i 5 år, konstant nærmest. Så fik de lov at adoptere, og havde så meget fokus på de to adoptionsbørn, trivsel osv. Så gik der et lille år efter de havde fået ro på børnene og de var faldet ordenligt til - Så de følte at nu var de en familie.. Så blev moren pludselig dårlig, og så fandt de ud af at hun var gravid

Senere fandt de ud af at hendes psyke og presset udefra, gjorde at hendes krop simpelthen lukkede fuldstændig ned.. Så selvom det virker umuligt, gør vores hjerner det nogle gange umuligt, at gøre hvad vi virkelig ønsker! <3 Så håber virkelig det bedste for jer! Og vil råde dig til at få talt ud om det! Se at få lidt ro på din krop Så skal det hele nok gå...

Anonym skriver:

Hej Alle,

Hvordan takler I at jeres veninder bliver gravide på kort tid - hvor I selv ikke har gevinst efter længere tid?

Har to veninder der er blevet gravide efter henholdsvis 4 og 6 mdr. Jeg selv har været igang i 7 mdr. og der er ikke sket det mindste. Der er ingen der ved vi prøver, hvilket måske gør det sværere, men bruger så meget baby.dk som støtte Jeg er rigtig glad på mine veninders vegne men kan ikke undgå at tænke bare det var mig, føler vores projekt er håbløst! 

Hvordan håndterer i sådan noget? 

 

Jeg syntes altid man skal behandle andre, som man selv ville behandles  Kan sagtens forstå din frustration. Vi var 3 år om det, inden jeg fandt ud af at jeg havde endometriose og skulle ha lidt hjælp  Så gik der yderligere et år og pludselig, vupti, helt uventet var den der :-) Imens havde jeg veninder omkring mig der ventede sig og det var benhårdt! Men vente det til at når det så en dag bliver min tur, så står de sikkert med den samme glæde hos mig. Og det gjorde de 

Jeg har mistet flere gange, og den ene gang mistede jeg samme tid som en jeg gik på hold med.. hun blev gravid med det samme igen...

Og JAHA om jeg var misundelig... MEN jeg er også glad på hendes vegne...

 

Og så har jeg vendt den om, og tænker... haha når de så har født, og savner deres maver, graviditet eller at deres unger er helt små er det MIIIIIIIN TUUUUUUR ;-) og det hjalp mig faktisk en del....

 

Nu er jeg gravid og alle dem jeg kender der var gravide har født, og misunder allerede at det er mig der stadig har maven ;-) (hvor jeg misunder at de er ovre det, men det siger vi ikke til nogle) 

Jeg har prøvet at stå i begge lejre. Både at være den, der stod tilbage og ikke blev gravid og endda aborterede, mens veninderne fik børn, men også at være den, der blev gravid, hvor veninderne kæmpede og aborterede.

Begge dele er utroligt ubehagelige situationer på hver sin måde...

Du skal i hvert fald ikke bebrejde dig selv at du har meget ambivalente følelser, for den følelse, tror jeg, alle i din situation har haft i større eller mindre grad. Acceptér den i stedet og gør det klart for dig selv, at det jo ikke er fordi, du IKKE under dine veninder deres børn, for det gør du jo, du ville bare gerne unde dig selv det samme også. Det gør altid ondt at ønske sig noget så brændende, som man måske skal arbejde eller direkte kæmpe for. At forsøge at feje sådanne følelser under gulvtæppet, gavner i hvert fald ikke.  Få fred med følelsen. Jeg vil vove at påstå, den er helt naturlig og ikke noget at skamme sig over!

Al held og lykke herfra. Kom så, lille spire.