Skal vi forsøge PB2?

Hej piger, er lige ano, da jeg ikke vil genkendes af nogle familiemedlemmer herinde.

Her kommer lige en lang forklaring
Men sagen er den, at jeg for 14 dage siden (ca) glemte et par minipiller, da jeg havde smidt dem væk, jeg holder derfor nu en pause med dem indtil næste menstruation, da det sikkert ville blive noget rod ellers. Vi har indtil nu beskyttet os med kondom ved sex.

I dag har jeg så ægløsning (jeg ved hvornår jeg har det hver måned) og jeg siger for sjov til min kæreste, at så er det i dag vi skal igang, hvis vi skal lave en lillebror eller -søster.

Han kigger på mig og siger helt alvorligt, ja, lad os gøre det. (Jeg har været skruk længe efterhånden, men har hele tiden holdt på, at vores barn skulle være større før vi begynder pb2, og min kæreste har hele tiden ment det var alt for tidligt med en mere)

Vi snakker så lidt frem og tilbage om, ar vores barn så vil være under 2 år når vi får en til (hvis vi skulle være så heldige, selvom vi godt ved chancerne er små) og han holder stadig på, at det er fint, han er klar til en mere.

Men altså, sagen er den, at vores barn kun lige er blevet 1 år.

Jeg har lige fået job her fra den 1. (Et årsvikariat, med plan om forlængelse til en fastansættelse fra næste skoleår - er lærer)
- en graviditet ville altså højst sandsynligt sætte en stopper for muligheden for en fastansættelse = barsel på dagpenge, samt intet job efter barsel.

Og jeg er lidt nervøs for om (hvis det overhovedet skulle lykkes i 1. Hug) vi overhovedet er klar, eller om vi begge blev grebet af stemningen/ spændingen.

Så piger, jeg ved godt I ikke kan svare på om vi skal forsøge eller ej, da det jo er vores egen beslutning i sidste ende, men hvad havde I gjort med en mand der pludselig er "skruk" også, og muligheden for en graviditet faktisk er mulig?

Kom også gerne med gode/dårlige sider ved børn tæt på hinanden.

Det blev meget langt, håber du holdt hele vejen

Anonym skriver:

Hej piger, er lige ano, da jeg ikke vil genkendes af nogle familiemedlemmer herinde.

Her kommer lige en lang forklaring
Men sagen er den, at jeg for 14 dage siden (ca) glemte et par minipiller, da jeg havde smidt dem væk, jeg holder derfor nu en pause med dem indtil næste menstruation, da det sikkert ville blive noget rod ellers. Vi har indtil nu beskyttet os med kondom ved sex.

I dag har jeg så ægløsning (jeg ved hvornår jeg har det hver måned) og jeg siger for sjov til min kæreste, at så er det i dag vi skal igang, hvis vi skal lave en lillebror eller -søster.

Han kigger på mig og siger helt alvorligt, ja, lad os gøre det. (Jeg har været skruk længe efterhånden, men har hele tiden holdt på, at vores barn skulle være større før vi begynder pb2, og min kæreste har hele tiden ment det var alt for tidligt med en mere)

Vi snakker så lidt frem og tilbage om, ar vores barn så vil være under 2 år når vi får en til (hvis vi skulle være så heldige, selvom vi godt ved chancerne er små) og han holder stadig på, at det er fint, han er klar til en mere.

Men altså, sagen er den, at vores barn kun lige er blevet 1 år.

Jeg har lige fået job her fra den 1. (Et årsvikariat, med plan om forlængelse til en fastansættelse fra næste skoleår - er lærer)
- en graviditet ville altså højst sandsynligt sætte en stopper for muligheden for en fastansættelse = barsel på dagpenge, samt intet job efter barsel.

Og jeg er lidt nervøs for om (hvis det overhovedet skulle lykkes i 1. Hug) vi overhovedet er klar, eller om vi begge blev grebet af stemningen/ spændingen.

Så piger, jeg ved godt I ikke kan svare på om vi skal forsøge eller ej, da det jo er vores egen beslutning i sidste ende, men hvad havde I gjort med en mand der pludselig er "skruk" også, og muligheden for en graviditet faktisk er mulig?

Kom også gerne med gode/dårlige sider ved børn tæt på hinanden.

Det blev meget langt, håber du holdt hele vejen

tror ikke jeg ville springe ud i det lige nu, når der er et job der venter.  

esioul skriver:

tror ikke jeg ville springe ud i det lige nu, når der er et job der venter.  

Nej præcis, det er også virkelig en af de ting der får mig til at være i tvivl.

Skal lige siges, at jeg først lige er blevet færdiguddannet, så vi har klaret os hele min barsel med mig på kontanthjælp, og det er ikke meget med den nye gensidige forsørgerpligt. Så jeg VED at vi sagtens ville kunne klare det økonomisk selvom jeg ikke ville have noget job, da en dagpengesats er noget højere end kontanthjælp.

Men så igen, så er det IGEN at skulle ud og finde nyt job som næsten helt nyuddannet ikke ligefrem lykken

Anonym skriver:

Nej præcis, det er også virkelig en af de ting der får mig til at være i tvivl.

Skal lige siges, at jeg først lige er blevet færdiguddannet, så vi har klaret os hele min barsel med mig på kontanthjælp, og det er ikke meget med den nye gensidige forsørgerpligt. Så jeg VED at vi sagtens ville kunne klare det økonomisk selvom jeg ikke ville have noget job, da en dagpengesats er noget højere end kontanthjælp.

Men så igen, så er det IGEN at skulle ud og finde nyt job som næsten helt nyuddannet ikke ligefrem lykken

Nej jeg ville nok prioritere at få lidt erfaring inden, især nu hvor du har fået jobbet 

Jeg ville klart udskyde det -både pga job (det er da en rigtigt god mulighed for at få foden indenfor!) men også fordi to år i min verden er for lidt i mellem søskende...

Anonym skriver:

Hej piger, er lige ano, da jeg ikke vil genkendes af nogle familiemedlemmer herinde.

Her kommer lige en lang forklaring
Men sagen er den, at jeg for 14 dage siden (ca) glemte et par minipiller, da jeg havde smidt dem væk, jeg holder derfor nu en pause med dem indtil næste menstruation, da det sikkert ville blive noget rod ellers. Vi har indtil nu beskyttet os med kondom ved sex.

I dag har jeg så ægløsning (jeg ved hvornår jeg har det hver måned) og jeg siger for sjov til min kæreste, at så er det i dag vi skal igang, hvis vi skal lave en lillebror eller -søster.

Han kigger på mig og siger helt alvorligt, ja, lad os gøre det. (Jeg har været skruk længe efterhånden, men har hele tiden holdt på, at vores barn skulle være større før vi begynder pb2, og min kæreste har hele tiden ment det var alt for tidligt med en mere)

Vi snakker så lidt frem og tilbage om, ar vores barn så vil være under 2 år når vi får en til (hvis vi skulle være så heldige, selvom vi godt ved chancerne er små) og han holder stadig på, at det er fint, han er klar til en mere.

Men altså, sagen er den, at vores barn kun lige er blevet 1 år.

Jeg har lige fået job her fra den 1. (Et årsvikariat, med plan om forlængelse til en fastansættelse fra næste skoleår - er lærer)
- en graviditet ville altså højst sandsynligt sætte en stopper for muligheden for en fastansættelse = barsel på dagpenge, samt intet job efter barsel.

Og jeg er lidt nervøs for om (hvis det overhovedet skulle lykkes i 1. Hug) vi overhovedet er klar, eller om vi begge blev grebet af stemningen/ spændingen.

Så piger, jeg ved godt I ikke kan svare på om vi skal forsøge eller ej, da det jo er vores egen beslutning i sidste ende, men hvad havde I gjort med en mand der pludselig er "skruk" også, og muligheden for en graviditet faktisk er mulig?

Kom også gerne med gode/dårlige sider ved børn tæt på hinanden.

Det blev meget langt, håber du holdt hele vejen

Hvis i begge har lyst til et barn mere og i godt kan klare jer økonomisk så tænker jeg da at i bare skal springe ud i det og udvide familien fornuftigt set er det da en stor mulighed for dig, nu du har en måske fastansættelse i sigte, men jeg har det nok sådan, at jobbet skal nok komme om i får et barn nu eller ej.

ja, jeg er så helt modsat og ville ikke skænke jobbet en tanke (overdrivelse fremmer forståelsen) ment på den måde, at, hvis jeg gerne ville have et barn mere og min mand også, så ville jeg da gøre det og ikke tænke over jobbet og hvad der skal ske efterfølgende, sålænge man ved, at det hele nok skal gå og der er økonomisk friplads! OG MAN ER KLAR!

Jeg er mor til 2 drenge med 16 mdr. imellem (de er nu 3 og 4 år) det har da helt sikkert været hårdt og måske hårdere end hvis der havde været 3 år imellem. Men hold nu op hvor har de meget glæde af hinanden - dog ligeså mange slåskampe Men igen, jeg ved ikke hvordan det er, at have børn med flere års mellemrum eller en dreng og pige - det kommer an på så meget..

Jeg ville tage snakken med manden igen og vente til næste måned med at forsøge eller lade være, så I er helt sikre i jeres beslutning.

Sabrina - 37+1 med en lille pige i maven

LinLin skriver:

Jeg ville klart udskyde det -både pga job (det er da en rigtigt god mulighed for at få foden indenfor!) men også fordi to år i min verden er for lidt i mellem søskende...

Ja, det har du ret i, men så tænker jeg samtidig, at jeg også ville have dårlig samvittighed, hvis jeg bliver fastansat til næste sommer, og så næsten med det samme efter måske kommer og er blevet gravid (lidt som at udnytte dem til at skulle betale noget af min barsel) så ville egentlig have det lidt bedre med det nu, så de kunne se, at det ikke var for at udnytte dem (snakker som om det er helt sikkert at jeg blev gravid nu hvis vi prøvede )

M_V skriver:

Hvis i begge har lyst til et barn mere og i godt kan klare jer økonomisk så tænker jeg da at i bare skal springe ud i det og udvide familien fornuftigt set er det da en stor mulighed for dig, nu du har en måske fastansættelse i sigte, men jeg har det nok sådan, at jobbet skal nok komme om i får et barn nu eller ej.

Tak for input - Jeg har lige nu bare sådan en idé i mit hoved om at skæbnen gør hvad den skal, og tænk nu hvis jeg har glemt nogle piller fordi det netop nu er "ment to be" med en lillebror/-søster.

Og tænker, at vi derfor "bliver nødt til" at forsøge, og at tingene nok skal forblive gode uanset hvad der sker i fremtiden - job eller ej, og baby eller ej.

Anonym skriver:

Tak for input - Jeg har lige nu bare sådan en idé i mit hoved om at skæbnen gør hvad den skal, og tænk nu hvis jeg har glemt nogle piller fordi det netop nu er "ment to be" med en lillebror/-søster.

Og tænker, at vi derfor "bliver nødt til" at forsøge, og at tingene nok skal forblive gode uanset hvad der sker i fremtiden - job eller ej, og baby eller ej.

Synes det lyder som en god ide.. Du skal nok finde job, også selvom det bliver efter en evt. Barsel. Nu må i se hvad skæbnen vil