Det kommer helt an på hvordan du føler omkring tanken om at få et barn og muligvis ende som alenemor.
Jeg er gravid, faren til barnet er jeg så ikke sammen med (desværre, for jeg er utrolig forelsket i manden), men han ville heller ikke barnet til at starte med (var også en "upser", hvor jeg valgte at beholde). Vi fik endelig snakket tingene igennem, og jeg fik ham med til misdannelsesscanning. Ikke at han jubler og glæder sig som en gal, men han har vænnet sig til tanken om at skulle være far og vil leve op til sit ansvar.
Nogen gange skal de have tid til at tænke alt igennem (her tog det godt 20 uger), og det er UFATTELIG hårdt at gå i uvisheden kan jeg betro dig.
Jeg ville aldrig kunne vælge abort. Jeg overvejede, tænkte alt igennem inden jeg tog min beslutning og der var jeg klar over hvordan han tænkte om det hele. Jeg er så kun glad på barnets vegne over at han vil være en del af det.
Anmeld