Chevro skriver:
Vil sige, at din krop selvfølgelig spiller den største rolle i graviditet. Men, når du tænker så meget over det og er så frustreret omkring det, vil jeg bestemt søge hjælp!
Du har oplevet et stort tab for jer begge, og har en diagnose - så jeg vil klart kontakte lægen på mandag, så du kan komme igang! Måske også tid til psykolog samtaler, eller samtaler med lægen. For du skal ikke gå og være så ekstremt ked af det konstant! Det slider dig jo op! 
Håber du får bearbejdet den sorg du går rundt med, så du er klar til at flytte dit fokus 
Har også selv oplevet abort, men mit fokus lå på at jeg jo vidste jeg kunne blive gravid. Og det gjorde nok den store forskel for min psyke
Jeg har ringet til lægen og fået tid på fredag, så nu bliver der i hvert fald gjort noget ved det 
Jeg var meget ked af det da jeg skrev indlægget herinde, og det kommer lidt i perioder for mig, at jeg dårligt kan overskue situationen og savnet efter et barn. Jeg har det dog bedre igen nu... Jeg har dog tidligere haft en depression så jeg er meget opmærksom på at jeg ikke bliver "for" påvirket eller trist igen.
Lige efter jeg aborterede var det nemmere at tænke på det positive ved at jeg trods alt kunne blive gravid, men nu er der efterhånden gået 10 mdr siden og denne ene positive ting er svær at holde fast på... Efterhånden bliver denne ene graviditet nærmere til en negativ hånlig joke fra skæbnen: "Haha, det var dit eneste "lucky shot", og du mistede det!".
Anmeld
