Er i et forhold som ikke er holdbart som det er nu. Der er for mange negative ting i forhold til min mands psykiske sygdom. Han venter på en udredning og vi vil imellem tiden tage kontakt til noget akut støtte så han forhåbentlig kan "stabiliseres" indtil rette behandling er fundet. (Han har muligvis borderline, og han HAR ADHD)
han er ikke til at stole på pt, og det har bare stået på så længe at jeg nu overvejer at søge seperation og at "smide ham ud" (han vil ikke forlade os trods han aldrig er hjemme osv) ....
Det det holder mig tilbage er tanken om NÅR han er udredt skulle han jo kunne få rette hjælp og derved blive mere stabil på forhåbentlig alle men i hvert fald mange punkter.... Kan jeg vente på det i forhold til børnene også? Jeg ved nemlig godt hvad der sker hvis han bliver bedt om at flytte, og så mister mine børn deres far 100%.. Han vil nemlig ende op i "rendestenen" og ikke være til at hive tilbage til den virkelige verden (han vil ende i sit gamle misbrug af stoffer) ......
Øv... Det er svært synes jeg. For når bare han først får noget ordentlig hjælp så (burde) det hele jo blive bedre, selvom der selvfølgelig altid vil være noget når man har med en med diagnose at gøre, men det vidste jeg da jeg fandt ham og det gør mig ikke noget, det er bare dette overdrevede noget han foretager sig jeg IKKE kan leve med.....
Er der nogen der lever sammen med en med en personlighedsforstyrrelse , der måske vil fortælle lidt om deres liv også med børn?
Anmeld
