Jeg er ved at nå mit bristepunkt!

Jeg får lyst til at ruske ham!  Men ærlig talt også dig. Hvad tænker du på kvindemenneske - at lade dig behandle så ringe!? 

Du må simpelthen slå i bordet. Han må melde sig ind i kampen. 

Kan du ikke ruske op i ham, så må I jo dele opgaverne ligeligt imellem jer. 

Hold kæft hvor må det være hårdt <3 

Du skal nok ikke snakke med ham om morgenen. Det er ikke der du skal ikke spørger kan du ikke stå op. Aftal det om aftenen. Når ungerne er puttet. Sig til ham at imorgen så stå du op med dem! Og hvis han nægter så lad ungerne og hunden lege og larme på værelset. Han skal da ikke sove til 12 og slet ikke når han behandler dig sådan

Forholdet med min søns far var ligesom dit. Han lovede at så snart vores søn var født ville han hjælpe til. Det startede så ud med at han brugte sine 14 dages barsel på bare at sove og slet ikke lære sin lille søn at kende. Vi havde også hund. Faktisk var det hans hund som han havde haft inden vi lærte hinanden at kende. Den og vores søn skulle jeg tage mig af samt hele vores lejlighed. Var der noget jeg så ikke lige havde nået når han kom fra arbejde så fik jeg skideballer af den anden verden - uanset om jeg forklarede at man ikke kan nå alting med en lille nyfødt og at jeg altså også var træt, når jeg stod op klokken 6 hver morgen med vores søn og havde været oppe flere gange om natten. Han var ligeglad. Når jeg bad om hjælp fik jeg kommentaren "Hvorfor? Du går jo bare hjemme". Hvilket så ikke passede helt, da jeg fik min søn under mit studie uden at holde barsel, dvs. jeg studerede hjemmefra. Men det var intet i hans verden. Så kunne jeg få skæld ud hvis jeg endnu ikke lige var nået ud af nattøjet når han kom hjem fra arbejde, på trods af at Emil (min søn) var meget nyfødt og jeg ligesom lige skulle have en rytme ind og lære at være mor. Efter nogle uger fik jeg brystbetændelse med feber, jeg havde så ondt og havde det så dårligt og den dag skulle sundhedsplejersken komme. Han gad tage en dag fra arbejde for at hjælpe mig eller aflaste mig. Da sundhedsplejersken kom og så hvor dårlig jeg var spurgte hun "Hvor er Emils far da?" og jeg kunne bare se medlidenheden i øjnene på hende da det gik op for hende at jeg stod med alt selv.

Da Emil var et år gammel sagde jeg til ham at jeg kunne ikke mere. Og hans svar var at falde grædende på knæ og love det hele ville ændre sig osv. Jeg gav ham en chance til min store fortrydelse. Intet hjalp tværtimod blev det hele meget værre. Så da Emil var blevet 2, sagde jeg definitivt stop. Jeg ville ikke mere. Jeg elskede ham ikke og opdagede at det havde jeg ikke gjort længe. Hvordan kunne jeg elske en, der behandlede mig som noget man kunne finde i en skraldespand?

Nu har jeg fundet en ny kæreste som er så stik modsat af ham. Han hjælper til med hjemmet, min søn ja alt tænkeligt. Han opfører sig mere som en far for min søn end hans biologiske gør og det er jo tankevækkende.

Jeg siger bare prøv at se om du kan få din kæreste til at forstå hvor vigtigt det er at han hjælper. Men samtidig skal du ikke kæmpe så længe som jeg gjorde, hvis det er forgæves. Det tager for hårdt

Hvad med om du tog et døgns tid væk. Hvor du selvfølgelig har gjort ham opmærksom på det

 Og informere om dine og børnenes rutiner / madvaner. Sådan at han har to morgener og 1 aften alene med dem. 

Uden du har gjort mad og diverse klar. 

Anonym skriver:

Godt man altid har jer når man trænger til at få luftet tankerne lidt

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 7år. Sammen har vi to børn.
I bund og grund har vi det egentlig godt nok sammen. Der er bare så mange ting, som gør at ihvertfald JEG snart bryder sammen..
Min kæreste er pt arbejdsløs, og har været det i ½ år. Jeg er stadig på barsel, så vi går op og ned af hinanden 24/7..
Vores økonomi er lidt stram. Vi købte for 7-8 mdr siden en ny bil, da vi simpelthen manglede pladsen. Den betaler vi 4000kr af på hver måned. Og så kommer diesel og forsikringer oveni. + alle de andre forsikringer. Føler vi drukner i regninger! Vores børn er 1år om få dage, og de har stadig ikke fået deres eget værelse. Hver gang jeg spørger ind til, om ikke vi skal lave det færdig (for rummet er der), så siger han at det kan vi godt. Men når vi så kommer til at tingene skal købes ind til det, så mener han ikke at vi har penge til det. Hvor er det hele bare surt!!
Hvad angår vores dagligdag - er han overhovedet ikke særlig hjælpsom. Fra de var 1½ mdr gammel, var jeg oppe med dem begge to hver eneste nat. Jeg står op med dem hver eneste morgen mellem kl. 6-7. Selv idag, hvor jeg har influenza, med snot i hele hovedet, migrene og feber, skal jeg alligevel stå op med dem, mens han sover. Han ligger og sover, som regel indtil middag. Hvis han for engang skyld vågner tidligere, bruger han gerne ½-1 time på at ligge og 'vågne', eller ligge med hans tlf. Når han så står op, bruger han også lige ½ time på at ryge.
Derudover vasker jeg tøj, lægger det sammen, gør rent og laver aftensmad hver eneste dag. Nogengange tænker jeg, at han lige så godt kunne bo et andet sted, for jeg mærker egentlig ikke at han er her.
Når jeg prøver at tage denne her snak med ham, bliver han helt vild sur. Råber op om at jeg bare gør ham til verdens dårligste kæreste/far, at han ikke kan finde ud af en skid, og at han aldrig får komplimenter osv osv... Ting jeg aldrig ville sige! Han er en god far! Han får komplimenter! Det ender altid med at vi ikke finder ud af en skid, og at han går sur herfra - og jeg sidder tilbage og tuder
Hvad skal jeg dog gøre?? Overvejer at spørge om han ikke kan bo ved hans forældre i et par dage. Alt det her er ved at æde mig op.. 

Det ville jeg simpelthen ikke finde mig i hvis jeg var dig  

derudover kan jeg så slet ikke forstå at man erhverver sig en hund når 

1: man har en dårlig økonomi 

2: man har nok at se til med de 2 børn og husligt arbejde man har i forvejen. 

Og som en anden skriver, så er det en luksus ting at have en bil hvis man begge 2 går hjemme, så jeg ville nok også sælge den så man kunne få lidt luft i budgettet  

men du bliver nød til at hanke lidt op i din mand, det er ikke orden at han bare fiser husleje af og du slider sådan..