"2 ,5 år , vil helst mor. "
Hej Lisbeth.
Jeg har før benyttet dine gode råd, og vil igen skrive til dig for at høre din mening og råd.
Jeg har en datter på 2 år og 6 mdr. Hun har aldrig været pigen der springer i armene på folk heller ikke den tætte familie. Jeg har selv en ide om at det er fordi hun er meget STÆRKT knyttet til mig, hun var en svær baby, græd meget jeg havde det rigtig skidt det første halve år efter fødslen, og var ikke 100% til stede, hvilket jeg tror har fået hende til at knytte det her " bånd".
Hun går i vuggestue, elsker det og har altid gjort det.
Nu til det der undre mig hvorfor er min datter bange mænd?
Det har altid været sådan, og det er lige meget om det er fremmede, farfar eller morfar, onkler m.m
Hun snakker meget om både farfar, morfar, onklerne og den mandlige pædagog i BH, men de kan faktisk ikke komme i nærheden af hende, uden at hun afviser dem.
Selv hendes far afviser hun i perioder? Og har har virkelig aldrig gjort hende noget. Og det gør ham frustreret+ at jeg er bare på altid, det er streng da vi fik en lille ny for 9 uger side, jeg jo også er nød til at være der for.
Vi presser hende ikke, men er også meget opmærksomme på ikke at "dyrke" det, ved hvis hun feks. siger jeg kan ikke li mads, så siger jeg mor synes mads er sød, han er god til at spille fodbold eller sådan noget. hvis der er fædre der henter deres børn, søger hun personalet med det samme.
Hun er en forsigtig pige, hun er typen der lige skal tø op, men så leger hun super fint med andre børn, og vi får af vide at de andre børn i VS meget gerne vil lege med hende, og kalder fra alle verdenshjørner, for at få hende til at lege. Hun bliver meget fornærmet eller ked af det hvis man irettesætter hende. Hvis morfar har irettesat hende bliver hun fornærmet og der kan gå uger før hun har glemt/ kommer over det?
Ellers er hun jo en sød, sjov og ikke mindst stædig lille pige:O)
Hvad tænker du om det? Hvordan skal vi forholde os til de forskellige ting?
Hilsen Mor1987
Lisbeths svar
Hej!
Jeg tænker jeres datter reagerer som en helt almindelig 2,5 årig.
Hun trives fint i vuggestuen, så der slipper hun båndet til dig. At hun er reserveret overfor andre ser jeg som et sundhedstegn, hun er stadig så lille at det er de primære omsorgspersoner der er vigtigst.
At hun reagerer på en irettesættelse tænker jeg er en sund reaktion. hvad gør en 2,5 årig som udløser en irettesættelse af morfar.
Selvfølgelig laver hun ting som kan irritere alligevel skal forældre og andre tage hensyn til hendes alder og være varsom med skældud.
Hun er lige blevet storesøster, er stadig en lille pige.
Hvis far er frustreret ,så må han tage over og rumme hun bliver både vred og ked af det. han er far, han skal kunne rumme, trøste og give empati og nærvær.
Det er vigtigt at hun får lov at sige Mads er dum. hun fortæller jo bare at hun har haft en eller anden konflikt og det er ok. du skal ikke overbevise hende om at Mads er sød. Hun må gerne mene de er dumme alle sammen. Det er hendes frustrationer hun giver udtryk for, og det er ok.
Det er en typisk bemærkning for et så lille barn. du er dum, eller andre er dumme. Hun kan ikke sige: Når Mads gør sådan så bliver jeg ked af det , for jeg vil have mine ting i fred. Derfor er han bare dum.
Husk at hun stadig er så lille at hun ikke skal have lange forklaringer. små korte beskeder,, ikke for mange valg. knus og kram og nærvær,
Hun lyder i mine ører som et helt normalt barn, der sætter hælene i når det bliver for meget.
Håber du kan bruge lidt,
held og lykke med hende, den lille ny og jer som familie.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
