Når man er virkelig ensom!

Sagen er den at jeg egentlig kun har min mand, mit barn, min mor, far og søskende. 

Jeg har tre veninder, hvor den ene kun vil ses når hun vil. Hun er svær at få fat i, glipper kontakten, og har kun været hjemme ved mig 10 gange på 5 år, hun kalder sig min bedste veninde - og egentlig.. holder jeg kun fast fordi jeg er ensom.

Den anden veninde jeg har misbruger mig bare som frisør veninde, og vil kun ses når hun vil opnå noget.

Den tredje veninde bor i sverige, og hende ser jeg max 1 gang årligt.

Jeg er hammer ensom, og tit føler jeg at jeg skal gøre alt for at få fat i dem, og er vred over det. Det er ALTID mig der skal spørger om vi skal ses. Og lige nu føler jeg det er bedre at droppe dem end at gå og spilde tid, men uden dem er jeg bare røv ensom.

Andre der har det på samme måde? og hvad ville i gøre i mit sted? Jeg har brug for en god veninde at snakke med og dele hyggelige stunder, men mine "veninder" er bare ren nedtur, og de kender mig egentlig ikke. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg egentlig kun har min mand, mit barn, min mor, far og søskende. 

Jeg har tre veninder, hvor den ene kun vil ses når hun vil. Hun er svær at få fat i, glipper kontakten, og har kun været hjemme ved mig 10 gange på 5 år, hun kalder sig min bedste veninde - og egentlig.. holder jeg kun fast fordi jeg er ensom.

Den anden veninde jeg har misbruger mig bare som frisør veninde, og vil kun ses når hun vil opnå noget.

Den tredje veninde bor i sverige, og hende ser jeg max 1 gang årligt.

Jeg er hammer ensom, og tit føler jeg at jeg skal gøre alt for at få fat i dem, og er vred over det. Det er ALTID mig der skal spørger om vi skal ses. Og lige nu føler jeg det er bedre at droppe dem end at gå og spilde tid, men uden dem er jeg bare røv ensom.

Andre der har det på samme måde? og hvad ville i gøre i mit sted? Jeg har brug for en god veninde at snakke med og dele hyggelige stunder, men mine "veninder" er bare ren nedtur, og de kender mig egentlig ikke. 

Jeg har som dig meget få veninde. 2 stk og det er ikke nogen jeg kalder bedste veninder. Jeg er elendig til at skabe nye bekendtskaber og det er faktisk trist 

Jeg er lidt i samme bås som dig, jeg har nogle veninder, men dem kan jeg ikke kalde for mine 'veninder' , jeg har kun en kammerat som jeg snakker med hvis jeg skriver først, det er lidt trist. Så jeg kan godt følge dig,   

jeg ved at veninde.dk er super godt, jeg er selv derinde. et forsøg værd. 

Kunne være mig der skrev dette indlæg 

Jeg føler præcis det samme som dig. 

Mine veninder bor osse langt væk (faktisk bor vi på hver sin plet i dk.. Mig på Fyn, de andre i Jylland og Sjælland). 

Skriver sms'er med dem, men altid mig der skal arrangere aftaler (som vi aldrig kan få passet sammen pga børn mm). 

Jeg SAVNER en god veninde jeg kan ses med tit, og ringe til hvis man bare vil hyggesnakke med (ikke alt ens fyre-venner forstår) 

Jeg hader bare den tanke om at de LiGE skal noget (som i.. Dårlig undskyldning) og at man bare føler man presser dem il at ses med en 

Dog... Skriver jeg en hel del med mange tøser her, på FB mm.. Men ses ikke med dem. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg egentlig kun har min mand, mit barn, min mor, far og søskende. 

Jeg har tre veninder, hvor den ene kun vil ses når hun vil. Hun er svær at få fat i, glipper kontakten, og har kun været hjemme ved mig 10 gange på 5 år, hun kalder sig min bedste veninde - og egentlig.. holder jeg kun fast fordi jeg er ensom.

Den anden veninde jeg har misbruger mig bare som frisør veninde, og vil kun ses når hun vil opnå noget.

Den tredje veninde bor i sverige, og hende ser jeg max 1 gang årligt.

Jeg er hammer ensom, og tit føler jeg at jeg skal gøre alt for at få fat i dem, og er vred over det. Det er ALTID mig der skal spørger om vi skal ses. Og lige nu føler jeg det er bedre at droppe dem end at gå og spilde tid, men uden dem er jeg bare røv ensom.

Andre der har det på samme måde? og hvad ville i gøre i mit sted? Jeg har brug for en god veninde at snakke med og dele hyggelige stunder, men mine "veninder" er bare ren nedtur, og de kender mig egentlig ikke. 

Jeg har ingen veninder 

Jeg har min søster - hun bor 150 km fra mig, hun er ligeså meget min veninde.

Men i hverdagen har jeg praktisk talt kun min datter ..min kæreste ser jeg selvfølgelig også til - men vi bor ikke sammen og ses bestemt ikke flere gange i ugen!

Jeg kan godt følge dig i ensomheden ..helt bestem! 

Jeg kender det desværre alt for godt....

Min eneste "veninde" som jeg havde og helt tilbage fra barndommen, har jeg efter meget lang overvejelser skippet kontakten til...

Der var simpelthen flere dårlige følser og oplevelser forbundet med hende end gode, og min tillid var/er desværre røget til hende...

Så jeg har Min kæreste, min datter, vores kommende søn og min søster.... 

Jeg har drømt om og forsøgt at få/finde en veninde til kaffe grin, shoppe ture, grin, tåre og en masse oplevelser og tlf samtaler når man ikke kan ses og en oprigtig interesse for hvad den anden laver, og hvad der sker i deres liv.. på godt og ondt... men jeg har indset at det nok ikke sker 

åhh hvor jeg kender det har min dejlige kæreste vores vidunderlige søn men ja jeg har bare ingen veninde. jeg håber af hele mit hjerte at jeg finder veninden en dag

det lyder ikke rart. prøv www.vendindeliv.dk

ellers prøv at starte til noget hvor du kan lære nogen at kende. 

hvad med din kærestes venner - er der nogen af dem der har nogen søde kærester?

Tror faktisk(desværre) vi er en del her i Danmark der føler os ensomme..

Kender alt til det, har selv en okay stor familie(men ser ikke særlig mange af dem jævnligt), min kæreste har jeg selvfølgelig også, og så har jeg en skøn veninde..

Men udover det er det kun få "bekendtskaber", og ikke andre jeg ser noget til..

Håber du finder dig nogle skønne venskaber.