Magter ikke mere

Ja som overskriften lyder så er jeg kørt ud...

Min mand og jeg har haft mange dårlige perioder blandt andet var han mig utro for et år siden... Men hver gang jeg begynder at føle at nu går det fremad så går der en djævel i ham og han er konstant sur og nægter at være gode venner...

Her for leden pakker jeg tøj til en tur vi skal på. Vi var troede jeg gode venner og havde det rart.. Jeg ber ham holde øje med vores datter på et år at hun ikke vælter posen med ny lagt sammen tøj mens jeg lige henter noget... Han siger jo men da jeg kommer ind i stuen sidder han og kigger på at hun vælter den. Jeg siger hvad laver du hvorfor rejser du dig ikke. Svaret var: jeg holder øje med hende jeg kigger da på hende..

Så kunne jeg ellers starte forfra.., blev sur og overrasket over den bemærkning... Nu er det tre dage siden og flere gange har jeg sagt stop nu med at være sur.. Han siger jeg er sur og derfor er han sur.. Så jeg prøver ikke at være sur ( følte i forvejen ikke jeg var sur men gør lige noget ekstra) siger jeg ikke er sur men stadigvæk snerre han og skælder ud ( han hader hvis jeg skælder ud ) i går gik flaget ned og grædende beder jeg ham om vi ikke bare kan være gode venner og have det rart??? Gennem mine tåre ser han så kun manipulation og gider ikke bare gøre hvad jeg siger så svaret er koldt nej...
Nu syntes jeg så grænsen er nået. Her til morgen får jeg så afvide jeg bare skal være glad så stopper det . Sagde jeg i går flere gange var glad men det tror han ikke på.. Jeg siger så at nu har jeg prøvet samt tigget så nu må han jo sige til og lover ikke at afvise ham, men nej får bare afvide jeg er stædig. Siger han er stædig og har været det i flere dage nu men det tar han ikke stilling til... Hvordan fanden skal jeg blive glad når han afviste mig sådan i går????

Ved at han vil gå fra mig hvis det fortsætter det er sket før hvor jeg har fået ham hjem for vores datters skyld men magter bare ikke men ender altid med at gøre det... Hvordan finder jeg styrke ???


Han råber af vores datter når hun græder og har truet mig med slag hvis jeg ikke stoppede med at skændes... Han hjælper ikke til med datter.., når vi har det godt så har vi det virkelig godt men de her perioder holder jeg ikke ud

Giv mig styrke for er helt ude.. Sidder lige nu i et rum han i et andet men føler bare ikke glæde og syntes sgu jeg har givet meget...

Jeg har ikke så meget at sige til dig - andet end "Se at komme UD af det forhold".

Uanset hvor godt I kan have det, så ville jeg ALDRIG tolerere trusler om vold eller en sådan opførsel overfor mig eller mit barn!!

Hvis det var mig, som havde skrevet det indlæg - hvad ville dit råd til mig være? 

Først tænkte jeg at I går fejl af hinanden, at det måske er kommunikationen den er gal med....indtil di skrev han truer med slag og din datter ikke må græde. 

Så tror jeg ikke jeg ville kæmpe videre for det forhold - det virker ikke som om der er noget kærlighed men mere som en sur pligt fordi I har en datter sammen. 

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så er jeg kørt ud...

Min mand og jeg har haft mange dårlige perioder blandt andet var han mig utro for et år siden... Men hver gang jeg begynder at føle at nu går det fremad så går der en djævel i ham og han er konstant sur og nægter at være gode venner...

Her for leden pakker jeg tøj til en tur vi skal på. Vi var troede jeg gode venner og havde det rart.. Jeg ber ham holde øje med vores datter på et år at hun ikke vælter posen med ny lagt sammen tøj mens jeg lige henter noget... Han siger jo men da jeg kommer ind i stuen sidder han og kigger på at hun vælter den. Jeg siger hvad laver du hvorfor rejser du dig ikke. Svaret var: jeg holder øje med hende jeg kigger da på hende..

Så kunne jeg ellers starte forfra.., blev sur og overrasket over den bemærkning... Nu er det tre dage siden og flere gange har jeg sagt stop nu med at være sur.. Han siger jeg er sur og derfor er han sur.. Så jeg prøver ikke at være sur ( følte i forvejen ikke jeg var sur men gør lige noget ekstra) siger jeg ikke er sur men stadigvæk snerre han og skælder ud ( han hader hvis jeg skælder ud ) i går gik flaget ned og grædende beder jeg ham om vi ikke bare kan være gode venner og have det rart??? Gennem mine tåre ser han så kun manipulation og gider ikke bare gøre hvad jeg siger så svaret er koldt nej...
Nu syntes jeg så grænsen er nået. Her til morgen får jeg så afvide jeg bare skal være glad så stopper det . Sagde jeg i går flere gange var glad men det tror han ikke på.. Jeg siger så at nu har jeg prøvet samt tigget så nu må han jo sige til og lover ikke at afvise ham, men nej får bare afvide jeg er stædig. Siger han er stædig og har været det i flere dage nu men det tar han ikke stilling til... Hvordan fanden skal jeg blive glad når han afviste mig sådan i går????

Ved at han vil gå fra mig hvis det fortsætter det er sket før hvor jeg har fået ham hjem for vores datters skyld men magter bare ikke men ender altid med at gøre det... Hvordan finder jeg styrke ???


Han råber af vores datter når hun græder og har truet mig med slag hvis jeg ikke stoppede med at skændes... Han hjælper ikke til med datter.., når vi har det godt så har vi det virkelig godt men de her perioder holder jeg ikke ud

Giv mig styrke for er helt ude.. Sidder lige nu i et rum han i et andet men føler bare ikke glæde og syntes sgu jeg har givet meget...

Så når du opfører dig pænt i hans øjne har I det virkelig godt, han går fra dig når han ikke får dig til at opfører sig efter hans vilje og du tigger ham tilbage - jeg synes han manipulere med dig og du bliver nedbrudt af aldrig helt at vide hvor du har din mand. Du lader din datter se hvordan en anden mand behandler mor - ikke ok! 

Jeg tror jeg personligt ville samle mit mod og fortælle mig selv at der er en anden fremtid og det første skridt er at sige farvel til fortiden. 

held og lykke

Jeg sender dig alt min styrke, så du kan losse hans røv ud af døren .

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så er jeg kørt ud...

Min mand og jeg har haft mange dårlige perioder blandt andet var han mig utro for et år siden... Men hver gang jeg begynder at føle at nu går det fremad så går der en djævel i ham og han er konstant sur og nægter at være gode venner...

Her for leden pakker jeg tøj til en tur vi skal på. Vi var troede jeg gode venner og havde det rart.. Jeg ber ham holde øje med vores datter på et år at hun ikke vælter posen med ny lagt sammen tøj mens jeg lige henter noget... Han siger jo men da jeg kommer ind i stuen sidder han og kigger på at hun vælter den. Jeg siger hvad laver du hvorfor rejser du dig ikke. Svaret var: jeg holder øje med hende jeg kigger da på hende..

Så kunne jeg ellers starte forfra.., blev sur og overrasket over den bemærkning... Nu er det tre dage siden og flere gange har jeg sagt stop nu med at være sur.. Han siger jeg er sur og derfor er han sur.. Så jeg prøver ikke at være sur ( følte i forvejen ikke jeg var sur men gør lige noget ekstra) siger jeg ikke er sur men stadigvæk snerre han og skælder ud ( han hader hvis jeg skælder ud ) i går gik flaget ned og grædende beder jeg ham om vi ikke bare kan være gode venner og have det rart??? Gennem mine tåre ser han så kun manipulation og gider ikke bare gøre hvad jeg siger så svaret er koldt nej...
Nu syntes jeg så grænsen er nået. Her til morgen får jeg så afvide jeg bare skal være glad så stopper det . Sagde jeg i går flere gange var glad men det tror han ikke på.. Jeg siger så at nu har jeg prøvet samt tigget så nu må han jo sige til og lover ikke at afvise ham, men nej får bare afvide jeg er stædig. Siger han er stædig og har været det i flere dage nu men det tar han ikke stilling til... Hvordan fanden skal jeg blive glad når han afviste mig sådan i går????

Ved at han vil gå fra mig hvis det fortsætter det er sket før hvor jeg har fået ham hjem for vores datters skyld men magter bare ikke men ender altid med at gøre det... Hvordan finder jeg styrke ???


Han råber af vores datter når hun græder og har truet mig med slag hvis jeg ikke stoppede med at skændes... Han hjælper ikke til med datter.., når vi har det godt så har vi det virkelig godt men de her perioder holder jeg ikke ud

Giv mig styrke for er helt ude.. Sidder lige nu i et rum han i et andet men føler bare ikke glæde og syntes sgu jeg har givet meget...

Det her lyder måske hårdt, men prøv og læs dit eget indlæg, Kan du virkelig ikke selv se noget er fuldstændig galt? 

Hvis min kæreste nogensinde i sit liv havde truet med at røre mig, eller råbte af vores 1 årige barn fordi det græd, så kan jeg love dig for at ALT hvad der var hans var kastet direkte ud gennem hovededøren og han var røget lige bag efter!

Helt seriøst, find dine "nosser" frem og sig game over, hans kærlighed til dig er ikk på en sund måde, udfra det du skriver.. 

 

Allerede efter fire linjer stod jeg uforstående overfor hvorfor du er sammen med sådan et fjols.

Du har lige født ham hans barn og han er dig utro.

Han er sur og ovenikøbet i flere dage og nægter at være gode venner.

Han råber af jeres datter og truer dig med tæsk.

Han er en ynkelig undskyld for en mand og jeg ville ikke gide spilde en dag af mit liv på den klaphat.

Der findes rent faktisk mange skønne singlemænd. Tag ud og find dig en mand med stort M der rent faktisk vil behandle dig og din datter som I fortjener.

Det virker som om din kæreste har mistet følelser for dig. Han virker kold og ligeglad, og når man ikke har følelser for sin kæreste så opfør man sig sådan. Har selv været der. Den anden ting kan være fødseldepression? Har han altid været sådan? Eller efter jeres datter blev født?

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du kæmper for at holde på en mand som er utro, truer dig , truer jeres datter og som bevist provokerer dig? Udelukket for at genere dig! Fandme nej, sådan skal ingen behandles, og jeg tror du har skrevet det her debatindlæg for at få af vide at det er på tide at komme ud?