Ny skolereform

Hey

Jeg vil spørge om hvorfor man har valgt at tage diagnoserne børn i almindelig klasser. Jeg finder det som kaos og jeg kan se noget sært og det er pædagoger og lærere snakker ikke sammen. Kommunikationen er helt døde.  Det hele er ren kaos 

Diagnose børnene eller inklusionen som jeg hellere vil kalde det, er egentlig ikke en del af skolereformen. Pr 1. August startede 3 storstilede forandringer i den danske folkeskole: en ny skolereform, øget inklusion hvor slutmålet er kun 5 % ikke er inkluderet, og en arbejdslov for lærerne.

De kan skrives mange store og fine ord om inklusion, og jeg kan for så vidt lide tanken om øget inklusion dog ikke i den danske version hvor en inkluderet elev ikke udløser flere ressourcer, dvs. Eleven inkluderes i klassen og der er hverken flere voksenhænder, flere penge eller.... Så mit svar på dit spærfsmpl må være de inkluderes fordi det sparer en hel del penge og det pakkes ind i ord som vi næsten alle kan være enige i. Hvis man fx kigger på Italien, så udløser en hver inkluderet elev en voksen ekstra i klassen i x antal timer, en inkluderet tæller for 5 dvs klassestørrelsen er max 28 er der en inkluderet elev må den max være 23, 2 inkluderede max 18 osv. 

Og så lige til det sidste vedr. Samarbejde mellem pædagog og lærer en lille historie fra min hverdag. Jeg har 1 time om ugen hvor pædagoger og lærere i teamet kan mødes og planlægge. Den planlægning inkluderer jo så ALT: nye emner, fælles mål, faglige mål, elevers mål, planlægning af møder med forældre, statusskriv osv. Jeg kan mødes med de andre lærere på andre tidspunkter, men når jeg ikke har elever har pædagogerne dem... Vi forsøger virkelig at lave et godt samarbejde men det har ikke gode kår.

Jamen inklusion er jo en god ting - mange børn med diagnoser kan inkluderes, problemet er blot at midlerne ikke følger med. Men det har ikke noget mef skolereformen at gøre. 

Mht. samarbejdet mellem lærer og pædagog så skal du passe på med at generalisere. I min praktik oplevede jeg et super godt samarbejde, men det var selvfølgelig inden skolereformen trådte i kraft. 

lineog4 skriver:

Diagnose børnene eller inklusionen som jeg hellere vil kalde det, er egentlig ikke en del af skolereformen. Pr 1. August startede 3 storstilede forandringer i den danske folkeskole: en ny skolereform, øget inklusion hvor slutmålet er kun 5 % ikke er inkluderet, og en arbejdslov for lærerne.

De kan skrives mange store og fine ord om inklusion, og jeg kan for så vidt lide tanken om øget inklusion dog ikke i den danske version hvor en inkluderet elev ikke udløser flere ressourcer, dvs. Eleven inkluderes i klassen og der er hverken flere voksenhænder, flere penge eller.... Så mit svar på dit spærfsmpl må være de inkluderes fordi det sparer en hel del penge og det pakkes ind i ord som vi næsten alle kan være enige i. Hvis man fx kigger på Italien, så udløser en hver inkluderet elev en voksen ekstra i klassen i x antal timer, en inkluderet tæller for 5 dvs klassestørrelsen er max 28 er der en inkluderet elev må den max være 23, 2 inkluderede max 18 osv. 

Og så lige til det sidste vedr. Samarbejde mellem pædagog og lærer en lille historie fra min hverdag. Jeg har 1 time om ugen hvor pædagoger og lærere i teamet kan mødes og planlægge. Den planlægning inkluderer jo så ALT: nye emner, fælles mål, faglige mål, elevers mål, planlægning af møder med forældre, statusskriv osv. Jeg kan mødes med de andre lærere på andre tidspunkter, men når jeg ikke har elever har pædagogerne dem... Vi forsøger virkelig at lave et godt samarbejde men det har ikke gode kår.

Det lyder til at der er styr på det men det er der i hvert fald ikke her

mor:) skriver:

Jamen inklusion er jo en god ting - mange børn med diagnoser kan inkluderes, problemet er blot at midlerne ikke følger med. Men det har ikke noget mef skolereformen at gøre. 

Mht. samarbejdet mellem lærer og pædagog så skal du passe på med at generalisere. I min praktik oplevede jeg et super godt samarbejde, men det var selvfølgelig inden skolereformen trådte i kraft. 

 

Generalisere? Hvad mener du med det ?

mor:) skriver:

Jamen inklusion er jo en god ting - mange børn med diagnoser kan inkluderes, problemet er blot at midlerne ikke følger med. Men det har ikke noget mef skolereformen at gøre. 

Mht. samarbejdet mellem lærer og pædagog så skal du passe på med at generalisere. I min praktik oplevede jeg et super godt samarbejde, men det var selvfølgelig inden skolereformen trådte i kraft. 

 

Jeg har altid haft godt samarbejde med pædagoger. og ser det som et plus at man samarbejder om en klasse. Men må sige med de nye arbejdstider er vi til trods for det skulle give fleksibilitet meget mere ufleksible i og med vi har alle vores arbejdstimer fastlagt, ikke må placere timer efter 17 osv. Dvs. hvor jeg i gamle dage bare planlagde et møde når pædagogerne ikke havde børn fx efter luk så kan jeg ikke gøre det samme mere.

Tror intentionerne og lysten til samarbejde er stor, men rammerne gør det bare meget besværligt en gang imellem. Heldigvis lyder det til man mange steder kan se rigide arbejdstider giver ufleksibilitet, så man nu får fuldtilstedeværelse men med mulighed for at at være fleksibel (dog aldrig efter 17 som lærer da det koster skolen flere penge), så håber samarbejdet med tiden får rammer så vi kan det vi vil - for det er som du beskriver min opfattelse at både lærere og pædagoger øsnker samarbejdet og er gode til det.

Og så skal det også siges igen kan man ikke generalisere, for der er også kommuner med lokalaftaler, og skoler med en leder der har valgt anderledes og der derfor er mere mulighed for fleksibilitet.

Og nej det har intet med reformen at gøre (og dog måske lidt alligevel)

det har jo ikke udspring fra den nye reform....

Og det er altså MEGET forskelligt fra sted til sted hvordan det går....

Hos os har det været et HELVED for børn, forældre og lærer... da indstillingen fra især barnets forældre har været..det er ikke mit barn, hverken skole/ledelse og barnets forældre har haft interesse i at samarbejde eller være åbne omkring at barnet har specielle behov...

Hvilket er gået ud over barnet og resten af klassen...

På samme tid er der andre steder hvor det går fantastisk...

Jeg har den indstilling til det at med åbenhed, lyst, samarbejdsvilje og interesse for et godt miljø for alle i klassen, og en stor forståelse kan man nå langt når både forældre. børn og ikke mindst skolen arbejder sammen.. og arbejder for det samme og ønsker det bedste for alle

Rixer skriver:

Generalisere? Hvad mener du med det ?

Fordi man ser at det ikke fungerer et sted er det ikke endbetydende med at det ser sådab ud i resten af landet 

Hvad mener du med dianogse børn, er det en specielt slags du tænker på ?, eller bare børn der har en eller anden sygedom ?

Nå ok. 

Det er det du mener.

Jeg ved godt det ser anderledes ud. 

Ja det med arbejdstider kan være et problem