Hvad skal jeg gøre??

Hej.. 

Min forlovede er 21 år og jeg 18.

Mit dilemma er, at jeg rigtig gerne vil have et barn, da jeg syntes det er det næste skridt for os begge. Vi har før talt om det, han vil rigtig gerne den ene dag, men næsten dag vil han ikke. 

Han siger han er bange, for ikke, at kunne give sit barn alt sin kærlighed endnu. Men jeg tænker, hvis vi har hinanden, vi har pengene og vi har kærligheden til hinanden, burde der vel intet problem være? 

Jeg snakker om børn rigtig meget, fordi jeg ønsker mig dem så meget, jeg drømmer og drømmer som en normal kvinde gør og det går nogle gange ham på nerverne, som jeg også godt forstår, men jeg har bare brug for, at tale om det, når han nu ikke ønsker børn med mig endnu, er det forkert af ham eller mig, at forlange vi skal tale om det, hvis jeg har et behov for det? 

Da i skulle være forældre for første gang, hvor gamle var i og jeres kærester?

Kom jeres kæreste og fortalte om han var klar eller skete det bare og så blev i enige om, at det var sådan det skulle være nu?

Ville jeres kæreste heller ikke være far, hvis han fandt ud af, at i var gravide uden det var planlagt?

Og til sidst, kan man mærke på sin kæreste hvornår han er klar eller nogle andre mærkninger?

Tak for jeres tid. Ingen negative kommentarer tak  

 

Hej Jeg var 27 år da jeg blev mor. For mig var det den perfekte tidspunkt. Jeg synes at det var rigtig hårdt at blive mor, vi fik et dejlig baby, men han havde kolik, sov ikke de første 1,5 år havde mave problemer osv. Min barsel var ikke som jeg havde drømt om. Det var rigtig hårdt for vores forhold, vi havde ikke tid til hinanden, havde ikke overskud osv. Da vi aldrig sov. Selvom vi begge var meget klar til at få børn så var det meget hårdere end vi troede. Nu er han to år, og er den mest fantastiske barn. Vi har slet ikke fortrudt at vi fik ham. Kunne aldrig undvære ham. Men det var hårdt mit råd er, at i venter til i begge er klar. For det er hårdt at få et barn. Selv når begge er klar. Ens forhold kommer rigtig meget på prøve, og hvis den ene ikke er klar så kan det hurtigt gå galt. Det at din kæreste ikke er klar til at få et barn med dig, betyder ikke at han ikke elsker dig. I er begge meget unge, i har hele livet foran jer hvis jeg var dig, så ville jeg nyde den tid i har sammen nu uden børn. Lav ting sammen, hyg jer osv. Og vent med at få børn til i begge er klar  

Jeg er lige blevet mor for første gang og jeg er 19 ��

vi talte begge om det i et par år inden, og pludselig en dag var han også klar, han sagde fra start at han gerne ville vente et par år. Det gjorde vi og satte faktisk også et tidspunkt på for hvornår vi ville begynde at prøve, at vi så begge havde lyst er par måneder før planlagt, var jo bare super ��

Tak for jeres råd piger. Jeg føler mig parat nu, men det hjælper ikke noget, hvis han ikke vil. Jeg er bare så nervøs for, at han ikke vil før om et par år, for det kan jeg altså ikke holde til, når jeg brænder så meget for det. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal håndtere det ��

Sådan havde jeg det også de år jeg gik og ventede, men det hjalp at jeg fik et tidspunkt for hvirnår vi kunne gå igang!! �� alt godt kommer til den som venter ��

Ja, du siger noget  

Jeg må prøve, men hvad hvis han siger " jeg ved det ikke" til det når jeg spørg ham om hvornår han tænker vi skal prøve? 

Anonym skriver:

Hej.. 

Min forlovede er 21 år og jeg 18.

Mit dilemma er, at jeg rigtig gerne vil have et barn, da jeg syntes det er det næste skridt for os begge. Vi har før talt om det, han vil rigtig gerne den ene dag, men næsten dag vil han ikke. 

Han siger han er bange, for ikke, at kunne give sit barn alt sin kærlighed endnu. Men jeg tænker, hvis vi har hinanden, vi har pengene og vi har kærligheden til hinanden, burde der vel intet problem være? 

Jeg snakker om børn rigtig meget, fordi jeg ønsker mig dem så meget, jeg drømmer og drømmer som en normal kvinde gør og det går nogle gange ham på nerverne, som jeg også godt forstår, men jeg har bare brug for, at tale om det, når han nu ikke ønsker børn med mig endnu, er det forkert af ham eller mig, at forlange vi skal tale om det, hvis jeg har et behov for det? 

Da i skulle være forældre for første gang, hvor gamle var i og jeres kærester?

Kom jeres kæreste og fortalte om han var klar eller skete det bare og så blev i enige om, at det var sådan det skulle være nu?

Ville jeres kæreste heller ikke være far, hvis han fandt ud af, at i var gravide uden det var planlagt?

Og til sidst, kan man mærke på sin kæreste hvornår han er klar eller nogle andre mærkninger?

Tak for jeres tid. Ingen negative kommentarer tak  

 

Hej..
Jeg var 24 da jeg fik min første datter, min kæreste var 32
Nu venter vi nr. 2 pige om ca. To mdr.
Jeg vil mene, at når I ikke er ældre, så kunne du godt "tåle" at vente et par år endnu! Især når din kæreste ikke rigtig er klar, og blir irriteret over at du snakker så meget om det. Måske vil han den ene dag, og ikke den næste, fordi han faktisk vil gøre dig glad ved at sige, at han også vil have børn, men at han bare ikke er klar lige nu?! Jeg synes det er fair nok, at du gerne vil snakke om det, men samtidig : respekter hans grænser.. Det kan være opslidende at blive ved med at høre på det, når nu han helst vil vente.
I er så unge endnu, nyd ungdommen lidt mere, og bed din kæreste om at sige til, når han også er klar. Han ved jo, at du er klar nu, så nu skal han bare selv nå dertil.. Drengen er jo kun 21
Selvom jeg var 6 år ældre end dig, første gang jeg fik barn, så synes jeg stadig jeg var tidligt ude. Jeg er knap 28 nu, og stadig INGEN af mine veninder har fået børn!! Det er altså en smule ensomt at være den eneste af pigerne der render rundt og stifter familie, og ville ønske mine veninder snart "kom igang", så vores unger ku vokse op sammen - sådan blir det bare ikke.. Tænk over hvor mange år du skal vente, til du får veninder, der også får børn..?!
men held og lykke fremover.. Du kan sagtens nå at få børn, selvom du venter lidt endnu

Der er jo ikke andet at gøre end at vente, til han også er klar. Hvis du snakker meget om det, selv om han har sagt, at han ikke er klar, kan det jo for ham sikkert godt opleves lidt som, at du maser på ham om det. Kan du ikke finde en god veninde, som du kan læsse lidt af hos og snakke om tingene med? Det kan være, det hjælper lidt.

Selv var jeg 33, da jeg fik den første - det var ikke planlagt, at det skulle være sådan, men jeg var færdiguddannet, da jeg var 28, og så skulle jeg jo også nå at træffe Manden. Uanset, han var klar før mig, men han ventede uden at mase om det, til jeg selv kom og sagde, at jeg var klar. Det var jeg rigtig glad for. Det er ikke noget, man skal føle sig presset til, og selv er jeg en lidt stædig rad, så hvis jeg føler mig presset i en bestemt retning, jeg ikke selv føler for, stritter jeg imod. Det kan jo være, han også har det lidt på den måde. Uanset tror jeg, det smarteste er, om du ikke snakker så meget om det nu.

Lykke til med det hele!

Problemet er det oveni også, at min ene æggestok er defekt og dermed skal der gå endnu længere tid før jeg bliver gravid. 

 

Alle veninderne omkring mig, er gravid eller har børn allerede. Men altså, det er jo hvad man gør det til og om man er klar eller ej

Jeg var 29 da jeg blev mor, min kæreste 27. Jeg var klar lidt før ham, men en dag kom han og sagde nu kunne vi godt starte og så gik der 4 mdr så var jeg gravid