Den første kærlighed

Hej alle, jeg vælger at være anonym da dette spørgsmål for mig, er meget privat.

hvordan har i det med jeres første kærlighed? Tænker i stadig på ham, er i stadig forelsket i ham, eller er han bare glemt?

jeg spørger fordi min første kærlighed var en flirt jeg havde igennem et par år. Vi blev aldrig kærester men flirtede meget og har også "hygget os" nogen gange.  Vi var tæt på at blive kærester men jeg fik kolde fødder og bakkede fuldstændig ud, hvilket jeg har fortrudt lige siden. Det er nu cirka 5 år siden. 

Jeg har en ny kæreste nu som jeg har barn med og jeg er super glad for ham, men jeg synes det er så hårdt at min første kærlighed fylder så meget i mit hoved. Jeg tænker på ham hver dag, forestiller mig nogensinde ham når jeg har sex med min nuværende kæreste, og jeg drømmer om ham om natten.

jeg skriver til ham på SMS engang imellem bare for at høre hvordan det går men han virker ikke interesseret og siger tit at grunden til han ikke skriver så meget er fordi at vi er "vokset fra hinanden". Det gør mig super ked af det.. Inderst inde er jeg jo stadig helt vild med ham! Er endda der hvor jeg overvejer at have et seksuelt forhold til ham bare for at få ham lidt igen, selvfølgelig efter aftale med min kæreste (han ved så vare ikke at der er følelser indblandet).

Har måske bare brug for et par råd til hvad jeg skal gøre, og om det er normalt at have det sådan.

Wow. Jeg synes det er ret vildt at du stadig har det sådan efter at du har fået barn med en anden. Det forstår jeg faktisk ikke rigtigt at du har (altså fået barn med en anden), når du tydeligvis stadig er stuck i fortiden. En fortid som ovenikøbet ikke er interesseret i dig.

Jeg kan stadig se tilbage på de par forelskelser jeg har haft før min mand med varme tanker, men slet ikke i den udstrækning.

Er det noget der er opstået for nylig, eller har det altid været sådan?

Her tænker jeg da ind i mellem på min første store kærlighed. Vi er venner på fb, så følger da ligt med i hva han går og laver, og en sjælden gang i mellem kommer der en kommentar eller et like, men ud over det har vi ingen kontakt.

Min nuværende kæreste har jeg været sammen med i 12 år til sep, og ved med sikkerhed at hvis jeg en dag kom og fortalte ham at jeg feks stadig tænkte og følte for min x, som det lyder til at du gør, så ville vores forhold være slut. Vh stine

Anonym skriver:

Hej alle, jeg vælger at være anonym da dette spørgsmål for mig, er meget privat.

hvordan har i det med jeres første kærlighed? Tænker i stadig på ham, er i stadig forelsket i ham, eller er han bare glemt?

jeg spørger fordi min første kærlighed var en flirt jeg havde igennem et par år. Vi blev aldrig kærester men flirtede meget og har også "hygget os" nogen gange.  Vi var tæt på at blive kærester men jeg fik kolde fødder og bakkede fuldstændig ud, hvilket jeg har fortrudt lige siden. Det er nu cirka 5 år siden. 

Jeg har en ny kæreste nu som jeg har barn med og jeg er super glad for ham, men jeg synes det er så hårdt at min første kærlighed fylder så meget i mit hoved. Jeg tænker på ham hver dag, forestiller mig nogensinde ham når jeg har sex med min nuværende kæreste, og jeg drømmer om ham om natten.

jeg skriver til ham på SMS engang imellem bare for at høre hvordan det går men han virker ikke interesseret og siger tit at grunden til han ikke skriver så meget er fordi at vi er "vokset fra hinanden". Det gør mig super ked af det.. Inderst inde er jeg jo stadig helt vild med ham! Er endda der hvor jeg overvejer at have et seksuelt forhold til ham bare for at få ham lidt igen, selvfølgelig efter aftale med min kæreste (han ved så vare ikke at der er følelser indblandet).

Har måske bare brug for et par råd til hvad jeg skal gøre, og om det er normalt at have det sådan.

Du overvejer at have et seksualt forhold til din eks og din kæreste? Hvad ville du selv sige hvis din kæreste kom og spurgte om han måtte have sex med sin eks?

Du har stadigvæk følelser for din eks, og det er synd  din kæreste at du er sådan. Du bliver trist når eksen siger i er vokset fra hinanden, vil sige at du er stuck i fortiden.. tror ikke det er sund t..

HAr det altid været sådan eller er det kommet pludselig? 

Og du er nødtil at lægge kortene på bordet.

jeg Tror ærligt talt ikke jeg ville have det godt i et forhold, hvis min kæreste tænkte som dig. Sorry. 

Jeg har INGEN følelser for min første kærlighed! 

Han er et overstået kapitel i mit liv.

Men blir desværre nød til at tænke på ham engang imellem, da han er Far til min store dreng på 8 år. 

Hej alle, jeg vælger at være anonym da dette spørgsmål for mig, er meget privat.

hvordan har i det med jeres første kærlighed? Tænker i stadig på ham, er i stadig forelsket i ham, eller er han bare glemt?

jeg spørger fordi min første kærlighed var en flirt jeg havde igennem et par år. Vi blev aldrig kærester men flirtede meget og har også "hygget os" nogen gange.  Vi var tæt på at blive kærester men jeg fik kolde fødder og bakkede fuldstændig ud, hvilket jeg har fortrudt lige siden. Det er nu cirka 5 år siden. 

Jeg har en ny kæreste nu som jeg har barn med og jeg er super glad for ham, men jeg synes det er så hårdt at min første kærlighed fylder så meget i mit hoved. Jeg tænker på ham hver dag, forestiller mig nogensinde ham når jeg har sex med min nuværende kæreste, og jeg drømmer om ham om natten.

jeg skriver til ham på SMS engang imellem bare for at høre hvordan det går men han virker ikke interesseret og siger tit at grunden til han ikke skriver så meget er fordi at vi er "vokset fra hinanden". Det gør mig super ked af det.. Inderst inde er jeg jo stadig helt vild med ham! Er endda der hvor jeg overvejer at have et seksuelt forhold til ham bare for at få ham lidt igen, selvfølgelig efter aftale med min kæreste (han ved så vare ikke at der er følelser indblandet).

Har måske bare brug for et par råd til hvad jeg skal gøre, og om det er normalt at have det sådan.

Ja jeg tænker på dem, som gode minder og det er det...

Hmm, tror du holder fast i noget der ikke er der......

Du skriver til ham, og han har sagt i er vokset fra hinanden, det lyder altså ikke til at han er synderligt interesseret.

Og så ville det da være værd at overveje om du vil miste din mand og gøre dit barn til delebarn for en gammel flamme.

Jeg ville blive knust hvis min mand legede med mine følelser på den måde, og jeg fandt ud af det.

Så enten kan man forlade manden, og gør noget ved det, eller glemme alt om det du har i tankerne.

Du kan ikke få begge dele

min første kærlighed fandt jeg som 15 årige.. vi var sammen i 2 år. så fandt jeg en anden og fik 2 børn med ham. og selvom jeg elskede den "nye" tænkte jeg ofte på den "gamle"... efter 9 år blev jeg skilt fra den nye... og fandt direkte tilbage til den gamle og nu har vi boet sammen et år..

Jeg har lidt svært ved at følge med? Har du og din kæreste et åbent forhold siden du vil spørge om du må have et seksuelt forhold med din gamle flirt?? 

Hvis ja, og I har en regel om at det ikkd må være følelser involveret synes jeg klart er et tillidsbrud. 

Og jeg forstår ikke du vælger at få et barn med din kæreste når du er så forelsket i din gamle flirt. Det kan jo have konsekvenser for dit barn der skal være skilsmissebarn grundet tankeløshed. Sorry det er lidt hårdt skrevet, men jeg forstår ikke man ikke tænker sig godt om før man sætter børn i verden. 

VenterVanessa skriver:

Nej nej nej, jeg synes alt er galt her.. Og undskyld jeg siger det så hårdt, men din nuværende kæreste fortjener bedre end dig, hvis du seriøst overvejer de ting du har skrevet.. Jeg havde hugget hovedet af min kæreste hvis der var ham!

For mig læser jeg det som om at de har et åben forhold og det med at ha sex med andre er ok. 

4kløver skriver:

For mig læser jeg det som om at de har et åben forhold og det med at ha sex med andre er ok. 

Sådan læser jeg det også, men synes også jeg mellem linierne kan læse at der ikke må være følelser involveret siden ts vil fortie den del - og så er det jo ligeså meget et tilludsbrud som at være sammen med en anden i et lukket forhold.