Den første kærlighed

Hej alle, jeg vælger at være anonym da dette spørgsmål for mig, er meget privat.

hvordan har i det med jeres første kærlighed? Tænker i stadig på ham, er i stadig forelsket i ham, eller er han bare glemt?

jeg spørger fordi min første kærlighed var en flirt jeg havde igennem et par år. Vi blev aldrig kærester men flirtede meget og har også "hygget os" nogen gange.  Vi var tæt på at blive kærester men jeg fik kolde fødder og bakkede fuldstændig ud, hvilket jeg har fortrudt lige siden. Det er nu cirka 5 år siden. 

Jeg har en ny kæreste nu som jeg har barn med og jeg er super glad for ham, men jeg synes det er så hårdt at min første kærlighed fylder så meget i mit hoved. Jeg tænker på ham hver dag, forestiller mig nogensinde ham når jeg har sex med min nuværende kæreste, og jeg drømmer om ham om natten.

jeg skriver til ham på SMS engang imellem bare for at høre hvordan det går men han virker ikke interesseret og siger tit at grunden til han ikke skriver så meget er fordi at vi er "vokset fra hinanden". Det gør mig super ked af det.. Inderst inde er jeg jo stadig helt vild med ham! Er endda der hvor jeg overvejer at have et seksuelt forhold til ham bare for at få ham lidt igen, selvfølgelig efter aftale med min kæreste (han ved så vare ikke at der er følelser indblandet).

Har måske bare brug for et par råd til hvad jeg skal gøre, og om det er normalt at have det sådan.

Ingen af mine tidligere kærester eller flirts er glemt. De er jo alle en del af min fortid. Og ja, af og til kommer jeg da til at tænke på én af dem af den ene eller anden grund.

Men der er bestemt ingen af dem der fylder i mit hoved eller som jeg tænker på dagligt. Der et Ingen af dem jeg forsøger at holde kontakt med eller sms'er med. Et par stykker er jeg venner med på Facebook, men kun fordi de også har været en del af min vennekreds (fx nogen jeg har gået i klasse med). Der er ingen af dem jeg har følelser for på den måde længere og jeg har på intet tidspunkt fortrudt at det ikke blev os.

Så umiddelbart synes jeg nok ikke lige dine tanker lyder så sunde for dit nuværende forhold. Og tror du virkelig at din kæreste ville være ok med at du havde et sexuelt forhold til en anden? 

Jeg syntes det lyder som om du gerne vil lege med ilden

Monica

Kan det virkelig passe At jeg er den eneste der har det sådan 

Tænker aldrig på min første kærlighed. 

For mig lyder det virkelig usundt og synd for din kæreste. 

Du er i mine øjne smask forelsket i ham og overvejer en da at have sex med ham bare for at holde på ham. 

Jeg ville smide kortene på bordet overfor din kæreste og fortælle ham du er forelsket i en anden. 

Hvordan ville du selv have det? Hvis det var din fyr der lå og tænkte på en anden? Skrev med en anden? Og endda ønskede sex med en anden for at holde fast i vedkommende? 

Min første kærlighed brød jeg med for 8år siden efter ca 3års forhold. Vi har været venner siden, er en del af samme vennekreds så det er ret naturligt. Min kæreste er ligeledes i den kreds og har været det de sidste ca 5 år. Så her ser både mig og min kæreste forholdsvis tit min første store kærlighed  

han betyder meget for mig. Vi kan snakke i timevis og har stadig god kemi. Men vi skal ikke være kærester. det duer vi ikke til. Men vi har været en kæmpe del af hinandens teenageår hvor vi udviklede os rigtig meget og oplevede mange op og nedture sammen dengang. Så selvfølglig har vi hver især en særlig plads hos hinanden. Men nej, jeg går ikke og tænker på ham dagligt og fantaserer om ham. Slet ikke. tankerne kan da godt flyve ud i "tænk hvis det var HAM jeg havde stiftet familie med?" Men det er en tanke jeg slet ikke kan forestille mig rigtigt længere, så dét er der ikke så meget i

Min første kærlighed er idag min allerbedste ven og har været en stor støtte i mit liv igennem nogle hårde nedture...

 

Min allerstørste kærlighed (udover min nuværende kæreste) spørger engang imellem men slet ikke på det niveau du beskriver...

 

har du og din nuværende kæreste måske en periode hvor tingene ikke kører så godt lige nu??

 

der er måske ting I ikke får snakket om???

 

For mig lyder det til at du søger efter det der var fordi det er genkendeligt selvom du egentlig ikke helt vil det alligevel...

 

Jeg gik tilbage til en x engang... var min største fejltagelse i mit kærlighedsliv... Jeg havde endda været utro mod min kæreste med x'en fordi jeg søgte det trygge og genkendelige selvom x'en var et røvhul mod mig på mange områder...

Jeg er helt skør med min første kærlighed og tænker dagligt på ham. Vi har nemlig været kærester i syv år og bor sammen. ;-)

Lyder som om du har nogle uafsluttede følelser, måske skal du mødes med ham? Tænker at du måske har sat ham op på en piedestal og hvis du ser ham og snakker med ham ser du måske at det du er vild med, er en fantasi og egentlig ikke ham? Bare et bud. :-) Jeg har ikke selv prøvet det.

Åhhhh ja jeg er sammen med min første kæreste og store kærlighed den dag idag

Vi var ungdoms kærester i et par år, gik fra hinanden og har snakket sammen når vi løb på hinanden i bybilledet
Han mødte en og de fik to børn, jeg mødte min ex og fik et barn med ham. Da jeg var blevet skilt hørte ungdoms kæresten om det, han havde - ligesom jeg altid tænkt hvad nu hvis

Så 15 år efter vi brød med hinanden fandt vi sammen igen vi har været sammen i 6 år, og i maj 14 fødte jeg vores kærligheds børn (tvillinger)

Gammel kærlighed ruster aldrig

Jeg er gift med min første store kærlighed 

Vi mødtes da jeg kun var 14, og var kærester knapt 1 1/2 år hvor efter det gik galt, og jeg gik fra ham, så var jeg sammen med en anden som jeg virkelig holdte af, men efter at jeg begyndte at snakke med min mand igen og det gik galt af andre årsager med min eks gav vi det en chance igen, og har nu været sammen i over 3 år, fået et barn, nr 2 på vej og som sagt gift

 

- Men vil sige du er nød til at lægge kortene på bordet for din kæreste, det andet går ikke ...